Comwell Club: Ophold med 2-retters middag og morgenmad – spar 20% i oktober

  • 2-retters middag el. buffet med sæsonens friske råvarer, sammensat af køkkenchefen
  • Overnatning
  • Morgenmad med stort udvalg af økologiske og lokale specialiteter
  • Forkøbsret til Comwell Club medlemmer - book senest søndag den 20. sept. 2020
Spar 20%
pr. person i delt dobbeltværelse

Gastronomisk getaway

Lad bare oktobervinden ruske, og lad dig tage med efterårsstorm af et lille gastronomisk getaway. For uh, hvor vi glæder os til at se dig og alle de nye råvarer. Velkommen hos Comwell! 

Oktober måneds spisekammer er et skatkammer! Og i Comwells køkkener tripper vi for at få fingrene i bl.a. svampe, kål, frugt, skorzonerrod og alle de andre rødder og råvarer, der strutter lige nu. Vi serverer to udsøgte retter, særligt sammensat af vores køkkenchefer. Og finder balancen mellem surt, sødt, salt, bittert, umami og UHM!

Blæs på kødgryderne derhjemme og tjek ind til et døgns fuld forkælelse for foodies og tag hjem med maven fuld af nye indtryk.

Spar 20% på udvalgte datoer i oktober på et ophold med 2-retters middag og morgenmad

Værd at vide:

  • Tilbuddet gælder for ankomster i perioden den 2.– 4. okt., den 9.-18. okt., den 23.–25. okt. og den 30. okt. – 1. nov. 2020.  
  • Bemærk ang. booking på søndage: Comwell Roskilde er åbent for booking søndag den 4. okt., 11. okt. og 19. okt. og Comwell Korsør og Comwell Rebild Bakker er åbent for booking søndag den 11. okt..
  • Opholdet kan desværre ikke bookes på følgende hoteller på søndage (bortset fra oven for nævnte datoer og hoteller): Comwell Køge Strand, Comwell Sorø, Comwell Rebild Bakker, Comwell Middelfart, Comwell H. C. Andersen Odense, Comwell Korsør og Comwell Roskilde.
  • Priserne varierer alt efter valgte hotel og valgte ankomstdato.
  • Tilbuddet kan ikke kombineres med andre tilbud og rabatter.
  • Du kan benytte Comwell gavekort og Comwell Club point som betaling for dette ophold.
  • Hvis du ønsker at spise middag til et specifikt tidspunkt på aftenen, anbefaler vi, at du bestiller bord i restauranten i forvejen. 

VI HAR DEJLIGE HOTELLER I HELE LANDET

Et ophold på Comwell Hvide Hus i Aalborg byder på storbystemning med nordjysk charme. Den gamle arbejderby er blevet forvandlet til et flot kultur- og shopping centrum med hyggelige små gader, masser af spændende butikker og gode spisesteder. Du kan nemt fylde dagene med oplevelser for store og små, fra museumsbesøg og shoppingture til at mærke Limfjordens vind i håret, mens du nyder en gåtur i Vestre Fjordpark og måske sæsonens sidste is.

Hotellet har ligget i byen siden 1969, og er kendt som et af byens bedste. Derfor har vi et grundigt kendskab til den og står altid klar med anbefalinger, der gør dit ophold i byen endnu bedre. Fra hotellets værelser er der en flot udsigt ind over centrum af byen, og hotellet er placeret nær centrum af Aalborg og blot 5 min. gang fra Aalborg Station og 15. min. kørsel fra Aalborg Lufthavn.  

Vi glæder os til at se dig i Aalborg.

Et ophold med både hygge og urban stemning starter på Comwell Aarhus. Vi står klar til at byde dig velkommen til en stilet hoteloplevelse med byens bedste udsigt over havnen, skoven og vandet. Fra hotellet har du hurtigt adgang til alt, byen har at byde på. Mærk den hyggelige stemning i Latinerkvarteret, lad dig forføre af de mange gode shoppinggader og spis en ekstraordinær frokost på en af de prisvindende restauranter. Her venter også masser af sommeraktiviteter for de mindste, som en tur i Djurs Sommerland eller Randers Regnskov. 

Hvis du hellere vil opleve storslået natur, har du mulighed for at gå en tur i en oprindelig urskov eller se nogle af de flotte slotsparker og haver, der pryder egnen. Du skal blot fylde dit ophold med gode oplevelser, så tager vi os af resten. Vi glæder os til at se dig i Aarhus til efteråret.

En ferietur til Comwell Rebild Bakker betyder fart over feltet i den nordjyske natur. Med Rold Skov og Rebild Bakker i baghaven er der aldrig langt til aktive oplevelser for både store og små. Og vi står altid klar til at hjælp med at gøre din ferie lige så tempofyldt, som du ønsker. Hop på mountainbiken, og sus afsted på en af Danmarks bedste tracks, der snor sig op og ned ad det kuperede landskab, eller mærk skovstien under din løbesko på en af omegnens mange ruter. Skal fødderne fra fast grund og er vejret til det, kan du pakke kanoen med proviant og glide ned ad den smukke Lindenborg Å. Og hælder du mere til at blive på hotellet, kan du bl.a. slå dig løs blandt fitnessfaciliteterne eller i den indendørs pool. 

Vores hotel er idéelt for naturelskere – for det er omgivet af nationalparkens hede og Troldeskoven med mange gode vandreruter. Vi glæder os til at se dig i Rebild Bakker til efteråret!  

En efterårsferie for store og små starter på Comwell Kolding. Vi står klar til at byde dig inden for i vores nyrenoverede hotel med international stemning, nyt loungeområde og moderne omgivelser. Med kort afstand til Kolding centrum, kan du hurtigt mærke den hyggelige stemning fra byen ved fjorden. Tag tilbage i tiden med et besøg til Koldinghus, oplev UNESCO-beskyttede Christiansfeld eller få den kulturelle sult stillet på Trapholtmuseet. Eller skru op for smilet hos børn og barnlige sjæle med et smut til Legoland, Givskud Zoo eller prøv dem store legepark, som ligger blot fem minutters gang/klapvognstur fra hotellet. Koldings kuperede terræn og naturskønne skove kan også nemt opleves fra en cykel med skovturskurven på bagagebæreren. Hvad end du har lyst til, står vi klar til at give dig den bedste efterårsferie. 

Vi glæder os til at se dig snart. 

Et ferieophold på Comwell Kellers Park betyder luksuriøs forkælelse i historiske omgivelser. Hotellets hvidkalkede palæbygninger fra 1900-tallet ligger smukt omgivet af grøn natur og blå fjord. Her får tiden lov til at passe sig selv, mens vi passer godt på dig. Med topmoderne spafaciliteter der bl.a. byder på herbal sauna, tyrkisk bad og saltlounge, siver roen helt ind i de fjerneste afkroge af krop og sjæl. Læg dig bare i blød, så længe du vil. Og skulle du få lyst til et sceneskift, byder omegnen på et væld af skønne oplevelser. Fra store golfsving på en af de nærtliggende baner til små øjeblikke i den billedskønne natur. Tag f.eks. på tur i Vejle Ådal, fugle- og vådområdet Kongens Kær eller den lyngbeklædte Frederikshåb Plantage. Om aftenen kan du nyde udsigten ud over Vejle Fjord fra hotellet og overvej en gastronomisk middag i restaurantens afslappede atmosfære.

Comwell Kellers Park er et oplagt sted at bruge nogle særlige efterårsdage sammen med veninder, venner eller din kære. Du vil hurtigt opleve, hvorfor hotellet blev kåret som Jyllands bedste i 2019. Vi glæder os til at se dig i efteråret.

Alle vores spahoteller ligger med udsigt til naturskønne omgivelser, og de har alt, hvad du kan forvente af et moderne spahotel med stilfulde faciliteter.

Et ophold på Comwell Kongebrogaarden byder på afslapning i vandkanten blandt store grønne bøgeskove. Fyn er fin, men særligt lige dér, hvor vores nyistandsatte hotel spejler sig i Lillebælt. Blandt de høje træer, bugtende kyster og rullende bølger, strækker tiden sig dovent som en kat i solen. Og vi gør altid alt, for at du kan få en afslappende efterårsferie. Gå en tur, og mærk skovens dybe stille ro blandt de store bøgetræer i Naturpark Lillebælt, den største naturpark i Danmark. Nyd morgensolen med en golfkølle i hånden, på en af områdets nyklippede baner eller kom tæt på krondyr og rådyr i Hindsgavl Dyrehave. 

Hvis du foretrækker bølgen blå, kan du finde utallige strande i området at få vind i håret eller tage på et hvalsafari og spotte de søde marsvin boltre sig i bæltets vand. Der er også rig mulighed for at finde et spot i nærheden af hotellet til at nyde en romantisk solnedgang med din kære. Du vil nemt forstå, hvorfor hotellet blev kåret som Danmarks bedste luksushotel i 2018, når du afslutter dagen med udsigt til den gamle Lillebæltsbro. 

Din efterårsferie ved Lillebælt venter på dig, og vi glæder os til at se dig.

Et ophold på Comwell Middelfart er det perfekte mix af natur, kultur og gode feriestunder. Med en placering midt i Danmark, ligger massevis af ferieoplevelser for fødderne hos både store og små. Og vi står altid klar til gøre din ferie lige så hyggelig, som du ønsker. Få frisk luft og vind i håret ved Vejlby Fed Strand, eller hop på cyklen, og oplev en af de mange ruter i Naturpark Lillebælt – Danmarks største naturpark. Her kan du også tage på hvalsafari, eller gå på en af de mange vandreruter gennem Fyns fine landskab. 

Er du på jagt efter kulturelle oplevelser, kan du gå en tur tilbage i tiden på Fredericia Vold, udforsk Middelfarts hyggelige gader, eller dykke ned i 235 års keramisk designudvikling på CLAY Keramikmuseum Danmark. Og skal de små virkelig slå sig løs, kan de give barnefantasien frit spil i det nærliggende Legoland eller lege sig trætte i Madsby Legepark. 

Vi glæder os til at se dig snart i Middelfart. 

En eventyrlig storby-ferie starter på Comwell H.C. Andersen Odense. Masser af oplevelser for store og små venter på at blive udforsket omkring hotellets centrale placering i byen, og vi står altid klar til at gøre dit ophold lidt mere eventyrligt. Besøg H.C. Andersens hus få minutters gang fra hotellet, oplev samfundet i 1800-tallet med en tur til Den Fynske Landsby, eller gå på opdagelse på det eventyrlige Egeskov Slot, dets store labyrint og mange farverige haver. Byen byder også på et stort udvalg af charmerende shopping og hyggelige fortovscafeer. 

Vi ser frem til at byde dig velkommen i Odense.

Et ophold på Comwell Korsør byder på vidunderligt wellness i afslappende omgivelser. Med Tårnborg Gods i forhaven og det bølgende Storebælt i nærheden, er der lagt op til ro og afslapning med manér. Og vi står altid klar til at byde dig velkommen, og sørge for at dit ophold bliver fyldt med fordybelse og forkælelse. Mærk selv hvordan tiden bliver opløst fra et hot tub i vores udendørs spahave eller fra en plads i vores sauna med udsigt til naturen. Og vil du skrue nydelses-termostaten op på max, tilbyder vi en række kropsbehandlinger for både solo og par.

Indeholder efterårsferien lidt mere aktivitet, skal du heldigvis ikke langt. Danmarks ældste 18-hullers golfbane ligger et golfsving fra hotellet, og ikke langt derfra finder du Korsør Nor – Danmarks største indvand, der indbyder til afslappende gåture omringet af natur, kvidrende fugle og sjælden flora. Vi glæder os til at tage os godt af dig til efteråret.

Et ophold på Comwell Sorø betyder nærvær og ro midt i Sjællands smukke natur. Det charmerende hotel med Danmarks største stråtækte tag og egen vinmark er et hyggeligt åndehul i landskabet. Og vi står klar til at modtage dig, og gøre din ferie afslappet og behagelig. Landskabet omkring hotellet indbyder til gåture og nærvær. Tag en tur i Sorø Akademihave, der i datiden var blandt Europas største, og drik en kop kaffe i den sidste efterårssol, med du spejder ud over Sorø Sø. Blandt Akademiets mange bygninger finder du fortidens charmerende spor. Udforsk Klosterkirken hvor Biskop Absalon ligger begravet, eller gå en tur på de brolagte pladser med gamle brønde og grønne åndehuller. Og skal din kultursjæl plejes med nyere indtryk, byder Sorø Kunstmuseum på mange spændende udstillinger. Du kan afrunde dagen med at nyde en gastronomisk middag, endda med vin fra hotellets egen vinmark. 

Vi glæder os til at se dig snart. 

En efterårsferie på Comwell Køge Strand byder på udendørsoplevelser og middelalderstemning. Fra det nyistandsatte strandhotel, er du altid tæt på Køge Bugts langstrakte strande og storslåede natur. Og vi gør alt, for at du får en frisk efterårsferie i det fri. Tag ud i det blå og oplev den fantastiske natur omkring Køge. Her kan du vandre ad bronzestien gennem et landskab prydet med gravhøje fra bronzealderen eller besøge den UNESCO-beskyttede Stevns Klint med sin dramatiske natur. Du kan også sno dig op ad Skovtårnets spiralformede arkitektur for at se naturen fra oven eller sætte snøren ud i Tryggevælde Å og læne dig tilbage, til der er bid. Hvis fangsten fejler, kan du fange en frokost på hotellets hyggelige restaurant med havudsigt eller på en af Køges mange caféer. Her er også rig mulighed for at shoppe, opleve den charmerende stemning i middelalderbyen eller måske nyde en is i efterårssolen på Køge Marina. Og skulle du have brug for en større by, er København ikke langt væk. 

Din efterårsferie ved Køge Strand venter dig, og det gør vi også.

En efterårsferie på Comwell Roskilde byder på Danmarkshistorie, der strækker tilbage til istiden. Med masser af kulturelle oplevelser i landskabet nær hotellet ved fjorden, kommer gejsten hurtigt frem i store og små. Og vi står altid klar til at give dig en historisk god efterårsferie. Fra vores hyggelige hotel, omgivet af grønne områder og frisk luft, er der ikke langt til historiske hotspots. Besøg kongegravene i den UNESCO beskyttede Roskilde Domkirke, oplev Vikingeskibsmuseets mageløse samling, eller føl på fortiden i Sagnlandet Lejre, hvor du bl.a. kan gå inden for i Danmarks største vikingehal. Skal efterårsferien længere ud i det blå, kan du gå på opdagelse i istidslandskabets bølgende bakker og smeltevandsdale i Nationalpark Skjoldungernes Land, hvor spor fra fortidens mennesker stadig kan ses. Er du mere til veltrimmet natur, byder Ledreborg Golfbane på 18 huller og masser af frisk luft. Selve Roskilde by er også en gåtur værd og masser af spændende butikker og caféer.

Du kan overveje at afrunde dagen på hotellet i den nyistandsatte restaurant, måske med en velkomstdrink i baren med udsigt ud over fjorden, mens solen synker ned i horisonten. Vi glæder os til at se dig i Roskilde til efteråret.

Et ferieophold på Comwell Holte betyder kulturelle oplevelser i idyllisk natur. Fra hotellets hyggelige placering i Nordsjælland, er du aldrig langt fra museer, slotte og storslået natur. Samtidig har du blot 21 min. med S-tog fra Holte Station to Københavns restauranter, muséer og storbyliv.

På Comwell Holte står vi altid klar til at gøre dit ophold helt idéelt. Udover de mange udflugtsmuligheder og oplevelser i København, kan du overveje en dagsudflugt til det charmerende Frederiksborg Slot, hvis store have udgør Nordens største renæssanceanlæg. Og hvis kunstlysten skal stilles, kan du besøge Gl. Holtegaard, og efterfølgende fordøje indtrykkene med en tur i museets store barokanlæg, eller tage en udflugt til Louisiana, hvis moderne kunst spejder ud over Nivå Bugt.

Du kan også komme helt tæt på naturen med en vandretur gennem Søllerød Naturpark, og mærke skovens dybe ro fra vandkanten ved Furesøens blanke vand. Vi glæder os til at byde dig velkommen midt i det grønne på Comwell Holte.

En efterårsferie på Comwell Borupgaard betyder afslappende nærvær og fordybelse. Den charmerende tidligere herregård danner ramme for sanselige oplevelser, og giver dig et frirum, hvor tiden svinder hen. For vi tager os godt af dig, fra øjeblikket du træder ind ad døren og sørger for at din efterårsferie bliver noget særligt. Træd ind i vores Aquaspa område og mærk badekåbens bløde kram om din krop. Med fri adgang til varmtvandspool, dampbad, sauna og udendørs hot tubs, finder du hurtigt roen. Skulle du få lyst til at skifte badekåben ud med lunt overtøj, byder omegnen på mange kulturelle oplevelser. Lad din synssans forføres af Louisianas store samling af moderne kunst og skulpturer i lyse og naturlige omgivelser, eller tag en gåtur med masser af frisk luft rundt i det storslåede have- og parkanlæg ved Fredensborg Slot.

Comwell Borupgaard er et oplagt sted at bruge nogle dedikerede efterårsdage sammen med veninder, venner eller din kære. Du vil hurtigt opleve, hvorfor hotellet blev kåret som “Bedste Hotel på Sjælland, Fyn og Øerne” i 2019. Vi glæder os til at tage imod dig i efteråret.

Fleksible ombooking- og annulleringsbetingelser

Vi har fuld forståelse for, at du med kort varsel kan blive forhindret i at tage på efterårsferieophold. Derfor har vi gjort vores ombooking- og annulleringsbetingelser ekstra fleksible. 

Her kan du se vores ombooking- og annulleringsbetingelser for vores tre efterårstilbud i oktober.

Vores forholdsregler ift. coronavirus

Det er vigtigt for os, at du som gæst skal føle dig tryg og godt tilpas, når du opholder dig på vores hoteller. 

Vi prioriterer din og vores medarbejderes sikkerhed højest, og derfor har vi opsat en lang række forholdsregler for, hvordan vi håndterer beskyttelse ift. coronavirus. 

Her kan du læse mere om vores forholdsregler ift. coronavirus.

BOOK DIT OPHOLD PÅ FØLGENDE HOTELLER

Zealand

Sorø

Spar 20%
pr. person i delt dobbeltværelse
Jutland

Kolding

Spar 20%
pr. person i delt dobbeltværelse
Funen

Middelfart

Spar 20%
pr. person i delt dobbeltværelse
Zealand

Korsør

Spar 20%
pr. person i delt dobbeltværelse
Jutland

Rebild Bakker

Spar 20%
pr. person i delt dobbeltværelse
Zealand

Borupgaard

Spar 20%
pr. person i delt dobbeltværelse
Jutland

Hvide Hus Aalborg

Spar 20%
pr. person i delt dobbeltværelse
Zealand

Holte

Spar 20%
pr. person i delt dobbeltværelse
Zealand

Køge Strand

Spar 20%
pr. person i delt dobbeltværelse
Zealand

Roskilde

Spar 20%
pr. person i delt dobbeltværelse
Funen

H.C. Andersen Odense

Spar 20%
pr. person i delt dobbeltværelse
Jutland

Kellers Park

Spar 20%
pr. person i delt dobbeltværelse
Funen

Kongebrogaarden

Spar 20%
pr. person i delt dobbeltværelse
Jutland

Aarhus

Spar 20%
pr. person i delt dobbeltværelse