Bæredygtig fisk bliver sat på frokostbuffeten

Der skal være kort vej fra fiskerens krog til din tallerken. Sammen med Strandby Fisk sikrer Comwell bæredygtig fangst, hvor fiskene bliver leveret i genbrugsvenligt emballage.

Bæredygtig fangst er en del af Comwells råvarepoltik. Derfor har vi valgt at samarbejde med  Strandby Fisk, som fokuserer på miljøvenlig fiskeri. Strandby Fisk fanger udelukkende fisk i sæson, hvilket betyder, at der ikke bliver fisket truede arter. De vildtfangede fisk kan variere fra dag til dag. Derfor er det altid spændende, hvad dagens fangst består af. Samtidig sørger Strandby Fisk for, at fiskenettet, der bruges til fangsten, er over havbunden for at beskytte havmiljøet. 

Hurtigt fra hav til tallerken  

Tidligt om morgenen er fiskeauktionen på Strandby Fisk i fuld gang, og få meter fra auktionen bliver fiskene fileteret i deres egen fiskehal og pakket ned i genbrugspap på eget pakkeri. Derefter er Strandby Fisk klar til at bringe fangsten videre til Comwells mange hoteller over hele landet. Med Strandby Fisk har Comwell ingen yderligere mellemled, hvilket sikrer fiskenes høje kvalitet og fantastiske smag.

 

Herdis Abrahamsen fra Strandby Fisk fortæller, hvorfor genbrugsvenligt emballage er vigtigt:

Hos Strandby Fisk sætter vi miljøvenlige løsninger i top. Derfor leverer vi vores fisk i bæredygtige kasser, der er lavet af 40 % genbrugsvenligt pap, og som kan genbruges som almindelig papemballage. Den nye emballage i pap er meget bedre for miljøet fremfor flamingokasser, som ikke kan genanvendes. Når Comwell vælger at bruge de miljøvenlige papkasser, bliver der sparet 60-80 % på affaldshåndtering i emballage, fordi papkasserne kan genbruges i stedet for at blive sendt til forbrænding, som flamingokasser gør. Det sænker CO2-belastningen og er en stor gevinst for miljøet.