Ole Normann Buch

It smells like Team Spirit! Fodboldfan og Rooms Division Manager, Ole Normann Buch, er ved at sætte sit hold til Comwells nye flagskib i Nordhavn. Drømmeopstillingen gør hinanden både bedre og stærkere. Og sammen gør de oplevelsen på Comwell Copenhagen Portside enestående for både business-, konference- og leissure-gæster. Og for beboerne i lokalområdet.

”Det vigtigste er simpelthen attituden,” fortæller Ole om dét han lægger vægt på ved hotellets førstehåndsindtryk, receptionisterne.

”De skal brænde for god service og kunne sætte sig i gæstens sted og læse behovet. Og så skal de altså have let til grin!”

Og han ved, hvad han taler om. For Ole har selv været receptionist. Tilbage i 0’erne på Thistle Euson i London. Herefter fik han ansvaret for receptionen på Radisson Blu, først i Aarhus og siden Aalesund og Tripoli. Og da den eventyrlystne gamle Aarhus-dreng valgte at rykke teltpælene permanent til København, rykkede han ind på Hotel AC Bella Sky i samme funktion som han nu bestrider på Portside: Rooms Division Manager med ansvar for reception og housekeeping. 

Nok kan man tage drengen ud af Aarhus, men ikke Aarhus ud af drengen! Ole er stadig AGF-fan, som han har fulgt siden sin første kamp i 1994 og hvis kampe han ser ’sammen med andre eksil-AGF’ere’, når holdet er i hovedstaden. Og det er også her han slår sine andre fritidsfolder, bl.a. crossfit og vinterbadning.

”Vinterbadning er virkelig noget alle skulle prøve! Det er det bedste efter en hård dag. Hovedet bliver ryddet for tanker, endorfinerne suser rundt i kroppen. Jeg tager altid afsted med et par venner og får så samtidig lige vendt alt mellem himmel og jord.”

For en bydreng som Ole vil begejstringen over Nordhavn nærmest ingen ende tage.

”Området bliver sindssygt fedt for der er så mange muligheder, f.eks. for at gå ud og spise eller nyde kaffen. Og jeg håber virkelig hotellet vil appellere bredt til både business-, konference- og leissure-gæster, men også at folk, der bor i området, vil tage det til sig. Vi får jo et lækkert Co-work-område, hvor man kan komme ind fra gaden og få en kaffe mens man arbejder. Og vi får en restaurant med et virkelig højt niveau og en bar med særligt gode drinks. Når først folk får øjnene op for vores gode service og lækre faciliteter er jeg overbevist om, at hotellet kommer til at summe af liv!” 

Lige nu er det mobilerne, der summer af liv i ledelsesgruppens skurvogn. For der arbejdes hårdt og entusiastisk på at finde drømmeopstillingen, så Comwell Copenhagen Portside får sin drømmestart til januar.



BOOK EKSKLUSIV VIP-RUNDVISNING 

Du behøver ikke vente helt til januar 2021 for at se Comwell Copenhagen Portside.
Vi inviterer til en eksklusiv VIP-rundvisning før alle andre. 
TILMELDING til VIP-rundvisningen kan sker her.