Smuttur Deluxe: Overnatning med 2-retters middag og morgenmad – spar 20% på Comwell H.C. Andersen Odense

  • 2-retters middag eller buffet sammensat af køkkenchefen
  • Overnatning
  • Morgenmad med stort udvalg af økologiske og lokale specialiteter
  • Sommerbobler: Gratis glas bobler ved solnedgang
  • Ekstra oplevelse den 2., 16. og 30. juli: "Opera og Eventyr" (læs mere neden for)
From kr. 535,-
pr. person i delt dobbeltværelse

Eventyr, Storby, Naturoplevelser

En eventyrlig storby-sommerferie starter på Comwell H.C. Andersen Odense. Sommeroplevelser for store og små venter på at blive udforsket omkring hotellets centrale placering i byen. Og vi står altid klar til at gøre din sommerferie lidt mere eventyrlig. Besøg H.C. Andersens hus få minutters gang fra hotellet, oplev samfundet i 1800-tallet med en tur til Den Fynske Landsby, eller gå på opdagelse på det eventyrlige Egeskov Slot, dets store labyrint og mange farverige haver. Byen byder også på charmerende shopping og hyggelige fortovscafeer, og bliver sommervarmen for nærgående, kan du køle af med en dukkert i havnebadet og nyde en isvaffel med ekstra guf. Med en central placering i landet, står sommerferien også på udflugter til de naturskønne områder omkring Odense. Pak picnickurven, og find den perfekte plads ved en af de mange små søer i Tarup-Davindes bakkede landskab, eller flyd roligt med strømmen i en kano på Odense Å. Din sommerferie i Odense venter, og vi glæder os til at se dig.

"Opera og Eventyr i Odense"

Som en særlig ekstra oplevelse til vores gæster, kan du på udvalgte torsdage i juli opleve "Opera og Eventyr i Odense" med eventyrlig byvandring og sommeropera ved hotellet. "Opera og Eventyr i Odense" afvikles i samarbejde med Odense Sommeropera, Odense Kommune og Comwell H. C. Andersen Odense, og du kan opleve arrangementet på tre torsdage i juli - den 2., 16. og 30. juli lige ved hotellet.

Program for "Opera og Eventyr i Odense"

Torsdag, kl. 15.00 - 15.45: Byvandring i H.C. Andersens fodspor

Tag med på en eventyrlig rejse gennem Odenses gader sammen med H.C. Andersen. Hør om hans liv, hans drømme og barndommen i Odense. Vi går forbi steder, hvor H.C. Andersen boede, hvor han gik i skole, og hvor moderen vaskede tøj. Alt sammen steder, der senere i livet inspirerede ham i hans eventyr. Undervejs vil I møde levende og velkendte figurer fra H. C. Andersens eventyr.

 

Torsdag kl. 16.00 - 17.00: Sommeropera på Sortebrødre Torv

H.C. Andersen elskede opera. Over alt i verden hvor han kom, så han opera. De færreste ved, at han sang i Det Kongelige Teaters operakor i én sæson, men derefter blev han fyret, da han ikke var dygtig nok. Vi skal høre kendte arier og duetter fra operalitteraturen, som Andersen elskede. Vi skal høre melodier og sange med tekst af H.C. Andersen, alt sammen under sommerhimlen.

Som gæst på Hotel Comwell H.C. Andersen får man reserveret VIP pladser foran scenen.

 

Fredag kl. 10.00 - 11.00: Eventyroplæsning på Comwell H. C. Andersen Odense

Før afgang fra hotellet vil skuespiller og operasanger Anders Gjellerup Koch læse et eventyr af H.C. Andersen op. Med dette eventyr siger vi på eventyrlig gensyn her i Odense. 

Galleri

Oplevelser under åben himmel

NÆRMESTE BADETUR 
Havnebadet, 20 min. gang fra hotellet, er et besøg værd på en varm sommerdag. Her kan du få en forfriskende dukkert eller blot nyde livet ved vandet midt i byen. Er du mere til en strandtur, kan vi anbefale at køre til Nordstranden i Kerteminde, som er særlig god, hvis du har børn med. Nordstranden finder du 20 km fra hotellet. Strand mulighederne er mange, så spørg endelig. 

NÆRMESTE ISBOD
Sommer og is hænger unægtelig sammen og byens bedste hjemmelavede italienske is finder du hos Stefano, der har isbutikken Il Gusto i Vindegade, kun 15 min. fra hotellet. Is sortimentet skifter fra dag til dag og de smager alle himmelsk. Et lille personligt is tip – Ninna, vores hoteldirektørs, personlige favorit er pistacieisen, som hun mener bare skal smages. 

NÆRMESTE STRØG 
Er du til en shoppingtur eller blot en slentretur for hyggens skyld, anbefaler vi dig at besøge Odense gågade, der er en af Danmarks længste gågader. Her finder du et hav af store og små butikker, gode cafeer og spisesteder samt flere små hyggelige arkader og passager. Gågaden finder du kun 700 m fra hotellet. 

NÆRMESTE GRØNNE OMRÅDE 
Du finder mange små grønne oaser i og omkring Odense. Vi kan anbefale en gå- eller cykeltur langs åen med et stop i Eventyrhaven, 700 m fra hotellet, hvor du kan tage en slapper i græsset, mens du nyder den hyggelige have og udsigten til Odense Domkirke. Har du friske ben, kan vi anbefale den 4 km lange tur til skoven Fruens Bøge. 

NÆRMESTE SEVÆRDIGHEDER 
Odense og omegn byder på en bred vifte af seværdigheder, blandt de mest kendte er Odense Zoo, Odense Domkirke, Egeskov Slot, Jernbanemuseet eller den Fynske Landsby. Og er du interesseret i kunst og udstillinger kan vi anbefale et besøg på Brandts Museum. Et mere lokalt tip er at besøge H.C. Andersens Hus som du finder blot 100 m fra hotellet. 

NÆRMESTE ATTRAKTIONER I BØRNEHØJDE 
Til børnefamilier kan vi anbefale Børnekulturhuset Fyrtøjet eller et besøg i Farvergården som hen over sommeren tilbyder aktiviteter og underholdning for børnefamilier helt gratis. 

NÆRMESTE PICNICSTED 
I Odense finder du flere parker og skønne områder, hvor du kan nyde medbragt mad og drikke. Især parkerne Eventyrhaven eller Munke Mosen midt i Odense er hyggelige på en dejlig sommerdag. Men Byens Ø – en ø midt i Odense Havn – er også et besøg værd. Her finder du et væld af aktivitets muligheder, kulturelle- og kulinariske oplevelser.