Information vedr. håndtering af Corona-situationen. Læs mere HER

Information vedr. håndtering af Corona-situationen.
Læs mere HER

Glade dyr giver kødet smag

Kød skal komme fra glade dyr, som er blevet behandlet godt. Derfor får Comwell gris og kalv leveret af Grambogård på Fyn, hvor dyrevelfærd og god smag går hånd i hånd.

Dyrevelfærd er højt prioriteret hos Comwell, som stiller høje krav til sine leverandører. Gris og kalv bliver derfor leveret af et lille, fynsk slagteri, Grambogård, der har dyrevelfærd som sit udgangspunkt og respekterer dyrenes naturlige behov. Der er store arealer i staldene, hvor grisene løber rundt og leger med hinanden, og kalvene ligger og hygger sig i halmen. Dyrene har en tryg adfærd og bliver nysgerrige, når mennesker nærmer sig, fordi de netop er vokset op med kærlighed. Grambogård kredser om sine dyr og udviser etisk ansvarlig og nærhed. Den store omsorg for dyrene gør også, at kødet får fantastisk smag og høj kvalitet. 

Rolige dyr under transport 
Etisk transport er vigtigt for dyrenes velfærd, og derfor er der mindre end 4 km fra gård til slagteri, som er en af de korteste køredistancer i Danmark for slagterier. Når dyrene træder op i traktorvognen, er de rolige og trygge. Der er god plads mellem dyrene, så de ikke bliver stressede under turen, hvilket også har en stor effekt på kødets kvalitet. Rolige og glade dyr gør kødet mere mørt og smagfuldt frem for stressede dyr, som forvrænger kvaliteten. Derfor lægger Grambogård stor vægt på, at dyrene skal føle sig trygge under transporten. 

Direktør for Grambogård, Niels Beier, udtaler, hvor vigtig dyrevelfærd er for slagteriet:
Dyrevelfærd er hjertet i Grambogård. At tage dyrenes trivsel alvorligt giver glade dyr, og glade dyr giver velsmagende kvalitetskød. Vi vil, sammen med Comwell, give de bedste forudsætninger for at skabe spiseoplevelser i særklasse. Samarbejdet med Comwell betyder for os, at de har taget stilling til, hvor vigtig råvaren er, og at de deler samme passion som os for dyrevelfærd og kvalitet. Dyrevelfærd kan nemlig altid smages.