YOGA CLUB PÅ COMWELL KLARSKOVGAARD

På Comwell Klarskovgaard byder vi på yoga, der består af fysisk træning, hvor du styrker både små og store muskler.

Yoga giver en bedre balance mellem krop og sind og stimulerer blodcirkulationen i hele kroppen, og træningen er meget skånsom og effektiv samt yderst velegnet til genoptræning efter skader eller operation.

Samtidig vil du opleve, at yoga giver en rankere kropsholdning, øger kropsbevidstheden, lærer dig at trække vejret hensigtsmæssigt og virker samtidig afstressede på dit nervesystem.

De øvelser vi gennemgår styrker desuden immunforsvaret, fordøjelsen forbedres, spændinger løsnes, de indre organer masseres og blodomløbet øges. Åndedrætsøvelser medvirker til, at øvelserne integreres dybt og i harmoni med den enkelte.

Vi tilrettelægger undervisningen så alle kan deltage, med forbehold for den enkeltes personlige grænser.

TIDSPUNKT OG TILMELDING
Yoga Club foregår på Comwell Klarskovgaard. Er vejret til det rykker vi naturligvis udendørs i de smukke omgivelser. Der er mulighed for at låne måtter og andet, som er nødvendigt at have for at kunne deltage i undervisningen.

Der vil efter hver time være tid til hygge og snak over en kop te.

Tilmelding til yoga sker på facebook eller mail: hotel.klarskovgaard@comwell.dk.

Ønsker du yogaundervisning/massage på din arbejdsplads eller individuel vejledning, er du velkommen til at kontakte os.