Generel info om Comwell hotel Kongebrogaarden

Check-in & check ud
Check in er kl. 14:00 mandag – fredag og kl. 15:00 lørdag og søndag. 

Check ud skal ske senest kl. 11:00 alle ugens dage. 

Ønsker du at forlænge dit ophold med enten to timer tidligere check-in eller to timer senere check ud end de gældende tider? Så kan dette bestilles forud for dit ophold mod et gebyr på kr. 200,-.

Til særlige anledninger
Vil du overraske med fem langstilkede roser, chokolade og mousserende vin på køl? Forudbestil en romantisk stund til kr. 570,-.

Opgraderinger

  • Standardværelse med udsigt til bæltet: + kr. 300,- i pr. døgn
  • Suite: + kr. 300,- pr. døgn - med sofaarrangement, stort badeværelse hvoraf nogle er med badekar
  • Suite med bæltudsigt: + kr. 600,- pr. døgn - med sofaarrangement, stort badeværelse hvoraf nogle er med badekar

Er du i tvivl om, hvilket værelse du skal vælge til netop dit ophold så ring til os på tlf.: (+45) 63 416 341 eller skriv en mail til os på: hotel.kongebrogaarden@comwell.com og vi vil guide dig bedst muligt. 

Opredning på værelset
Vi kan desværre ikke tilbyde opredning på standardværelser. På vores suiter tilbyder vi maks. to opredninger. 

Børn (3-11 år) ½ pris af voksne. Babyseng kr. 125,-. Opredninger skal forudbestilles.

Hunde på værelset
Det er tilladt at medbringe ”stille” og renlige hunde på værelset, såfremt det meddeles forud for opholdet. Merpris kr. 250 pr. nat. Du bedes kontakte os på forhånd, hvis du har hund med. 

Autorisation
Uanset hvordan man ønsker at betale sit ophold, vil der ved check-in tages en autorisation på opholdets pris + kr. 500 ekstra pr. nat, som en garanti for opholdet. Betales der med gavekort eller kontant, bliver det beløb som er autoriseret, frigivet efter check ud. Det anbefales at informere receptionisten, hvis opholdet er reserveret med et debitkort, da beløbet ikke er trukket, men blot spærret af banken.

Registreringskort
Når I ankommer på hotellet, bliver I bedt om at udfylde registreringskort, underskrive, og mod ønske fremvise gyldig ID. Dette sker i henhold til dansk lovgivning.

Annullering af ophold
Såfremt dit ophold ikke indeholder middag, kan opholdet frit annulleres inden kl. 16.00 på ankomstdagen. Annulleres værelset efter kl. 16.00 fakturerer vi for den første nat. 

Et forudbetalt ”non-refundable ophold” kan ikke annulleres. 

Værelse med middage kan afbestilles omkostningsfrit senest 7 dage før ankomst. Afbestiller du mellem 6 og 2 dage før ankomst faktureres 50% af opholdets pris. Afbestiller du mindre end 2 dage før ankomst faktureres det fulde beløb for opholdet. Ophold med ni personer eller derover skal annulleres 30 dage før.

Kreditkort
På Comell Kongebrogaarden kan du benytte alle gængse kreditkort på Comwell Aarhus. Bemærk, der tillægges et gebyr på danske og udenlandske kreditkort - dog ikke på Dankort som er gebyrfrit. 

Comwell forbeholder sig retten til at forhåndsgodkende dit kreditkort/debitkort inden din ankomst. Comwell.dk debiterer ikke dit kreditkort, medmindre du bestiller et ”non refundable ophold”. 

Dit kreditkort anvendes kun som garanti for din reservation. 

Bruger du et debitkort til din bestilling, vil din bank reservere beløbet i 30 dage. Ønsker du efter opholdet at få frigivet pengene inden de 30 dage er gået, skal du kontakte hotellet direkte med dit reservationsnummer, så vil hotellet hjælpe med at frigive pengene. Comwell kan via DIBS give besked til din bank, om at frigive beløbet, men det er kun din bank, der kan slette reservationen af beløbet. Debitkort er Visa Electron, Maestro eller MasterCard Direct.

Restaurant og morgenmad
Morgenmad serveres mandag-lørdag kl. 07:00-10:00.

Søndag kl. 08:00-11:00.

Bordreservation til middag er altid påkrævet. Bemærk venligst, at der tages forbehold for udsolgte a la carte borde til middag fredag, lørdag og søndag samt helligdage.

Menuerne der er inkluderet i opholdene er fastsat og varierer dagligt.

Vi tilpasser gerne menuen for allergi og vegetarer, hvis det meddeles før ankomst.

Baren
Her kan du købe drinks, kaffe, snacks og kage. Det anbefales også om aftenen til dem, der ønsker lækker let mad med mulighed for special øl og cocktails.

Roomservice
Morgenmad på værelset kan bestilles senest aftenen før mod tillæg.

Rygning
Comwell Kongebrogaarden er et røgfrit hotel. Hotellet er et træhus og det er derfor ikke tilladt at ryge på tagterrassen eller balkonerne. Ved rygning på værelset eller balkon/tagterrasse vil der blive pålagt et gebyr på kr. 1.500,- 

Allergidyner og puder
Alle vores dyner og puder er allergitestet. Meddel altid om allergier forud for opholdet.

Reception
Vores reception er døgnbemandet og altid klar til at hjælpe dig med det mindste.

Parkering
Parkering er gratis og foregår på den offentlige parkeringsplads tæt ved hotellet.

Opladning af el-biler
Vi har gratis opladning af elbil med 22kwh udtag - henvendelse i receptionen.

Gratis Wi-Fi
Vi tilbyder gratis trådløst internet på hele hotellet. Du forbinder ved at vælge 'comwellhotels' som Wi-Fi og derefter logge på med koden 'comwellhotels'. 

Aviser
Comwell drager omsorg for miljøet. Derfor er der ikke fysiske aviser og magasiner til rådighed på hotellet. I stedet kan du som gæst downloade den gratis app PressReader, hvori du kan læse alle de nyheder du ønsker. PressReader giver dig adgang til 7.000 danske og udenlandske aviser og magasiner. Det er gratis at benytte. Du skal blot være på hotellets trådløse netværk. Adgang til PressReader er gældende under hele dit ophold og 24 timer efter check ud. 

Offentlig transport
Nærmeste station er Middelfart (2,5 km gåafstand). 

Taxi
Middelfart Taxi tlf. (+45) 64 414 055. Fra Middelfart Station til hotellet koster det ca. kr. 100,-.

Bestilling af ophold online
Alle ophold kræver indtastning af betalingskort, også selvom du har et gavekort. Der tages ikke betaling ved indtastning af dine kortoplysninger. Alle ophold afregnes på hotellet - dog undtaget non-refundable ophold, hvor beløbet trækkes ved booking. Disse ophold refunderes ikke eller kan ikke flyttes. Vær opmærksom på at hvis du benytter et MasterCardDebit eller VISA Debit som garanti, vil beløbet blive reserveret på din konto og først blive frigivet igen efter afrejse, og kan vare op til 30 dage.

Gavekort
Hvis du har et gavekort gældende til alle Comwell hoteller, kan du bestille dit ophold online og afregne med gavekort ved check ud. Kreditkort ved onlinebooking er kun en garanti for ankomst. 

Gavekort kan ikke benyttes til betaling af forudbetalte non-refundable ophold. 

Gavekort fra Gavefabrikken skal altid bestilles via det link der følger med gavekortet og kan ikke bruges som betaling medmindre opholdet specifikt er bestilt herigennem.

Det Økologiske Spisemærke
Alle vores hoteller har fået Det Økologiske Spisemærke i bronze, hvilket betyder at 30-60% af alle vores indkøbte føde- og drikkevarer er økologiske. Vi tror på, at Det Økologiske Spisemærke vil højne kvalitets- og smagsoplevelsen i vores køkkener, til glæde for vores gæster.

ReFood-mærket
Vi gør en aktiv indsats for at komme madspild til livs og genanvender derfor madaffald, til bl.a. Biogas og anden generations biodiesel.

Green Key-mærket
Alle vores hoteller er Green Key certificerede, hvilket betyder at der gøres en ekstra indsats for at beskytte miljøet. Vi bestræber os samtidig på at være et bæredygtigt hotel, der benytter sig af lokale råvarer i det omfang, det er muligt, frem for import af udenlandske råvarer.

Udsmykning af hotellet
Malerierne er fra Editions Atelier Clot

19 Rue Vielle Du Temple
75004 Paris
Repræsentation ved konsulent:
Morten Brunholt

Comwell Club
Du optjener automatisk 5% af det samlede beløb på din slutregning, ved ophold med overnatning. Alle optjente point kan bruges som betaling under dit næste ophold med overnatning - dog ikke i forbindelse med konferencer og møder. Det er ikke muligt at optjene point på ophold, der ikke er booket direkte ved Comwell eller på Comwell.dk. Det er gratis og uforpligtende at blive medlem. Læs mere på www.comwellclub.dk.

Andre spørgsmål?

Kontakt hotellet på tel.: (+45) 63 416 341.