Generel info om dit ophold på Comwell Korsør

Information om dit ophold

Check-in & check ud
Check-in kan ske fra kl. 14:00.

Check ud skal ske senest kl. 10:00 (søndag dog kl. 11:00).

Ønsker du en sen afrejse eller tidlig ankomst skal dette bestilles på forhånd mod et tillæg på kr. 200,-.

Børn under 18 år skal altid være ledsaget/bo ifølge med en voksen i forbindelse med ophold.

Vil du overraske med blomster, mousserende vin eller andet hygge på værelset, så ring til hotellet inden ankomst, så sørger vi for at have det klar på værelset ved ankomst. 

Autorisation
Uanset hvordan man ønsker at betale sit ophold, vil der ved check-in tages en autorisation på opholdets pris + kr. 500 ekstra pr. nat, som en garanti for opholdet. Betales der med gavekort eller kontant, bliver det beløb som er autoriseret, frigivet efter check ud. Det anbefales at informere receptionisten, hvis opholdet er reserveret med et debitkort, da beløbet ikke er trukket, men blot spærret af banken.

Registreringskort
Når I ankommer på hotellet, bliver I bedt om at udfylde registreringskort, underskrive, og mod ønske fremvise gyldig ID. Dette sker i henhold til dansk lovgivning.

Opredning og babyseng
Der kan maksimalt være én opredning pr. værelse, og opredninger skal altid forudbestilles. 

Børn (3-11 år) er ½ pris af voksne. Sover barnet (0-2 år) i forældrenes seng, er barnet uden beregning. 

Babyseng (0-3 år) koster kr. 150,- og en ekstra opredning (11+ år) koster kr. 250,-.

Der er også mulighed for at bestille et familieværelse, hvor der er plads til 2 voksne og 2 børn med ekstrasenge, som er slået op til børnene.

Hunde på værelset
Det er tilladt at medbringe ”stille” og renlige hunde på værelset, såfremt det meddeles forud for opholdet. Merpris kr. 250 pr. nat og kun på standardværelserne på 3. etage.

Annullering af ophold
Såfremt dit ophold ikke indeholder middag, kan opholdet frit annulleres inden kl. 16.00 på ankomstdagen. Annulleres værelset efter kl. 16.00 fakturerer vi for den første nat. 

Et forudbetalt ”non-refundable ophold” kan ikke annulleres. 

Værelse med middage kan afbestilles omkostningsfrit senest 7 dage før ankomst. Afbestiller du mellem 6 og 2 dage før ankomst faktureres 50% af opholdets pris. Afbestiller du mindre end 2 dage før ankomst faktureres det fulde beløb for opholdet. Ophold med ni personer eller derover skal annulleres 30 dage før.

Kreditkort
På Comwell Korsør kan du benytte alle gængse kreditkort på Comwell Aarhus. Bemærk, der tillægges et gebyr på danske og udenlandske kreditkort - dog ikke på Dankort som er gebyrfrit. 

Comwell forbeholder sig retten til at forhåndsgodkende dit kreditkort/debitkort inden din ankomst. Comwell.dk debiterer ikke dit kreditkort, medmindre du bestiller et ”non refundable ophold”. 

Dit kreditkort anvendes kun som garanti for din reservation. 

Bruger du et debitkort til din bestilling, vil din bank reservere beløbet i 30 dage. Ønsker du efter opholdet at få frigivet pengene inden de 30 dage er gået, skal du kontakte hotellet direkte med dit reservationsnummer, så vil hotellet hjælpe med at frigive pengene. Comwell kan via DIBS give besked til din bank, om at frigive beløbet, men det er kun din bank, der kan slette reservationen af beløbet. Debitkort er Visa Electron, Maestro eller MasterCard Direct.

Restaurant
Morgenmad serveres i restauranten mandag-lørdag kl. 07:00-10:00 og søn- og helligdage kl. 07:30-11:00.

Bordreservation til middag er altid påkrævet med mindre opholdet inkluderer middag.

Restaurant Grand Park har åben alle dage i tidsrummet kl. 12:00-23:00. Det varme køkken lukker kl. 21:30.

Bemærk venligst, at der tages forbehold for udsolgte a la carte-borde til middag fredag, lørdag, og helligdage.

Børn halv pris - halv portion.

Dresscode: Ingen badetøj, badekåbe eller slippers.

Bar/lounge
I vores bar/café kan du købe kaffe, kage samt lette måltider i løbet af dagen. Om aftenen kan du bestille specialøl og cocktails eller et lettere måltid.

Allergi
Meddel altid på forhånd hvis du har allergier - også når det gælder fødevarer.

Reception
Vores reception er døgnbemandet og altid klar til at hjælpe dig med det mindste.

Roomservice
Morgenmad på værelset kan bestilles senest aftenen før mod et tillæg på kr. 65,-. Ved yderligere roomservice er der et tillæg på kr. 65,-. Hvis der bestilles en menu med flere retter, bliver de serveret på én gang.

Offentlig transport
Nærmeste station er Korsør Station, der er beliggende 2 km. i gåafstand fra hotellet.

Taxi
Dantaxi tlf.: (+45) 70 252 525. Fra Korsør station til hotellet koster det ca. kr. 80,-.

Parkering
Parkering er gratis og kan ske på gårdspladsen tæt ved værelserne.

Gratis Wi-Fi
Vi tilbyder gratis trådløst internet på hele hotellet. Du forbinder ved at vælge 'comwellhotels' som Wi-Fi og derefter logge på med koden 'comwellhotels'. 

Rygning
Alle indendørsområder er røgfrie. Det er tilladt at ryge ved de placerede askebægre udenfor. Meddel alligevel om rygebehov forud for opholdet, da nogle af værelserne har udgang til terrasse.

Ved rygning på værelset vil der blive opkrævet et gebyr på kr. 2.000,-. 

Aviser
Comwell drager omsorg for miljøet. Derfor er der ikke fysiske aviser og magasiner til rådighed på hotellet. I stedet kan du som gæst downloade den gratis app PressReader, hvori du kan læse alle de nyheder du ønsker. PressReader giver dig adgang til 7.000 danske og udenlandske aviser og magasiner. Det er gratis at benytte. Du skal blot være på hotellets trådløse netværk. Adgang til PressReader er gældende under hele dit ophold og 24 timer efter check ud. 

Bestilling af ophold online
Alle ophold kræver indtastning af betalingskort, også selvom du har et gavekort. Der tages ikke betaling ved indtastning af dine kortoplysninger. Alle ophold afregnes på hotellet - dog undtaget non-refundable ophold, hvor beløbet trækkes ved booking. Disse ophold refunderes ikke eller kan ikke flyttes. Vær opmærksom på at hvis du benytter et MasterCardDebit eller VISA Debit som garanti, vil beløbet blive reserveret på din konto og først blive frigivet igen efter afrejse, og kan vare op til 30 dage.

Gavekort
Hvis du har et gavekort gældende til alle Comwell hoteller, kan du bestille dit ophold online og afregne med gavekort ved check ud. Kreditkort ved onlinebooking er kun en garanti for ankomst. 

Gavekort kan ikke benyttes til betaling af forudbetalte non-refundable ophold. 

Gavekort fra Gavefabrikken skal altid bestilles via det link der følger med gavekortet og kan ikke bruges som betaling medmindre opholdet specifikt er bestilt herigennem.

Det Økologiske Spisemærke
Alle vores hoteller har fået Det Økologiske Spisemærke i bronze, hvilket betyder at 30-60% af alle vores indkøbte føde- og drikkevarer er økologiske. Vi tror på, at Det Økologiske Spisemærke vil højne kvalitets- og smagsoplevelsen i vores køkkener, til glæde for vores gæster.

ReFood-mærket
Vi gør en aktiv indsats for at komme madspild til livs og genanvender derfor madaffald, til bl.a. Biogas og anden generations biodiesel.

Green Key-mærket
Alle vores hoteller er Green Key certificerede, hvilket betyder at der gøres en ekstra indsats for at beskytte miljøet. Vi bestræber os samtidig på at være et bæredygtigt hotel, der benytter sig af lokale råvarer i det omfang, det er muligt, frem for import af udenlandske råvarer.

Comwell Club
Du optjener automatisk 5% af det samlede beløb på din slutregning, ved ophold med overnatning. Alle optjente point kan bruges som betaling under dit næste ophold med overnatning - dog ikke i forbindelse med konferencer og møder. Det er ikke muligt at optjene point på ophold, der ikke er booket direkte ved Comwell eller på Comwell.dk. Det er gratis og uforpligtende at blive medlem. Læs mere på www.comwellclub.dk.

Andre spørgsmål?
Kontakt hotellet på tlf.: (+45) 58 350 110.