Spaophold på Comwell Korsør

Spa midt i landet

Hos Comwell Hotel Korsør byder vi på lækre spafaciliteter og spabehandlinger i rolige og fredelige omgivelser. Vores mange forskellige faciliteter er med til at få dig til at slappe af og samle ny energi til både krop og sind. Du kan bl.a. nyde vores spahave med to store udendørs hottubs, vores natursauna eller vores indendørs AquaSpa med varmvandspool, sauna, dampbad og meget andet, der gør underværker for både din krop og dit velvære.

På Comwell Korsør har vi vores egne terapeuter, der alle er professionelt uddannet og løbende bliver videreuddannet. Vi kan derfor tilbyde dig mange forskellige behandlinger, uanset om du ønsker en ansigtsbehandling, fodbehandling eller parbehandling.

Spafaciliteter

Glæd dig til følgende oplevelser i vores AquaSpa og Fitness:

  • Indendørs varmvandspool på 32 grader
  • Indendørs boblebad 38 grader
  • Indendørs sauna
  • Indendørs dampbad
  • Indendørs fitnessfaciliteter
  • Udendørs park sauna
  • Udendørs hot tubs 38 grader
  • Udendørs terrasse og afslapningsområde
  • Udendørs varmt og koldtvands brusere
  • Hygge i spa-loungen

DagSpa

Forkæl dig selv med en DagSpa i skønne omgivelser med adgang til alle vores spafaciliteter og inklusiv en lækker frokost. DagSpa på Comwell Korsør indeholder: 

  • Fri adgang til AquaSpa 
  • Fri adgang til fitnessrum 
  • Lækker og sund spafrokost 
  • Lån af badekåbe, håndklæder og tøfler

Pris pr. person kr. 495

DagSpa foregår søndag-fredag og bookes via hotellets reception eller på tlf. +45 5835 0110.

Vores spa og fitness faciliteter er åbent mellem 06.00-23.00. Husk at tjekke dagens aktiviteter fx saunagus og yoga. Book også gerne behandlinger på forhånd.

Spabehandling

På Comwell Korsør er det muligt at blive forkælet med lidt ekstra luksus i form af flere forskellige spabehandlinger, som har dit velvære i fokus. Vi har højtuddannede spaterapeuter, som tilbyder spabehandlinger fra top til tå. Det er muligt at vælge i mellem en bred vifte af spabehandlinger til ansigt, fødder og resten af din krop.

Spar 20% på alle wellnessbehandlinger mandag-torsdag.

Åbningstider og priser

Vores AquaSpa og fitnesscenter har åbent alle dage fra kl. 06.00-23.00 med undtagelse af søndage, hvor vi har åbent fra kl. 06.00-18.00. Ønsker du spabehandlinger i vores AquaSpa, skal dette forudbestilles i god tid på tlf.: +45 5835 0110.

Overnatter du på Comwell Korsør kan du købe adgang til vores AquaSpa for 225 kr. pr person. Er du ikke overnattende gæst koster adgangen kr. 325 pr. person. Begge priser er inklusiv badekåbe, spahåndklæde og badetøfler.

For børn mellem 12-16 år koster det kr. 95 pr. barn ved tilkøb af adgang til AquaSpa. Børn under 12 år har ingen adgang. Børn er kun velkomne i følgeskab med en voksen i tidsrummet kl. 8.00-10.00 og 17.00-19.00 - dog med undtagelse af lørdage. Børn modtager ikke badekåbe, spa-håndklæde og badetøfler.

Spashop

I spaafdelingen finder du en indbydende og velassorteret spashop. Her kan du købe produkter og få råd og vejledning af vores spaterapeuter. Det er blandt andet muligt at købe produkter fra Comfort-zone, Ling Skin Care, Is Clinical, Sumi-sticks, Spirulina, Zarkoperfume, The Konjac Sponge, CND creative nail products, sandaler og meget andet.

Alle produkter kan købes i vores spashop eller i receptionen på hotellet.

Spashoppen er åben alle dage fra kl. 09.00-19.00. 

Saunagus

Oplev vores saunagus hvor vores gusmestre giver dig en afstressende og udrensende oplevelse. Du vil gennem saunaens varme og velduftende og rene æteriske olier opleve en dyb og afspændende effekt på din muskulatur. De kyndige gusmestre fortæller dig samtidig om de nøje udvalgte æteriske olier, som indhyller dig i skønne duftnoter.

Yoga Club

På Comwell Korsør byder vi på yoga, der består af fysisk træning, hvor du styrker både små og store muskler. Yoga former kroppen og giver slanke, stærke og smidige muskler. Du styrker kroppens svageste led, ryggen, lænden, maven og bugen. Yoga giver en bedre balance mellem krop og sind og stimulerer blodcirkulationen i hele kroppen. 

Træningen er meget skånsom og effektiv samt yderst velegnet til genoptræning efter skader eller operation. Yoga giver en rankere kropsholdning, øger kropsbevidstheden, lærer dig at trække vejret hensigtsmæssigt og virker samtidig afstressede på dit nervesystem.

Praktisk information om dit spaophold

Vi står klar til at give dig en ultimativ spaoplevelse. Herunder kan du få svar på dine praktiske spørgsmål vedørende dit spaophold hos os.