På Comwell Sorø kan du nyde din mad i Restaurant Solaris, der er opkaldt efter den drue, vi dyrker på vinmarken lige udenfor.
Restauranten er indrettet i bistro-stil med en rå og afslappet atmosfære samt hyggelig belysning. Under dit måltid har du en fantastisk udsigt over vores vinmark og Pedersborg sø.
Menuen skifter løbende i forhold til de skiftende årstider og kokkenes inspiration. Alt er tilberedt på sæsonens friske råvarer og udstråler kokkenes kærlighed til mad.
Hold jeres private julefrokost i eget lokale inkl. velkomstdrink ved ankomst. Nyd vores lækre julefrokost og kaffe/te efter middagen
Tænk sig, at blive viet midt i en vinmark! Oppe på en bakketop og med landlig idyl og skov og sø så langt øjet rækker. Velkommen til Comwell Sorø.
Stråtaget og de omgivende vinmarker emmer af romantik. Og med de smukke, rustikke træborde og buketter af markblomster er scenen sat til et mageløst (og uimodståeligt instagrammable!) bryllup på landet.
Comwell Sorø er et smukt hus med hyggelig, autentisk krostemning og lavt til loftet, opført for blot 30 år siden. Det betyder, at vi har alle tænkelige moderne faciliteter. Men det er ikke mindst vinmarkerne, der trækker og giver brylluppet ét af de anderledes og uforglemmelige øjeblikke. Så hvorfor tage til Sydfrankrig, når I kan tage til Sorø og få det hele?
Lad din konfirmand træde ind i de voknes rækker med en fantastisk fest omgivet af familie og venner. Sammensæt den fineste menu og glæd dig over, at I kan nyde den med udsigt til vores smukke vinmark og et stort udendørs område med masser af plads til at krudte selskabets yngste deltagere af.
Lad jer ikke narre af den stråtækte, landlige uskylds-idyl. For under de stilfulde sorte lofter holder man de vildeste, sjoveste og mest uforglemmelige abegilder. Og de begynder allerede ude i vores vinmark. Velkommen til firmafest på Comwell Sorø!
Giv jeres firmafest et originalt kick off med et WOW i vinmarken, nyd køkkenets mageløse Michelin-magi og den liflige vin håndplukket lige uden for vores vinduer. Og fest så bare løs! Nærmeste nabo er skov, sø og bakketop så langt øjet rækker.
Comwell Sorø ligger centralt i forhold til by, bøhland og bro. Men vores betagende omgivelser (og oplevelserne, der venter) får jer til at glemme alt om hverdagens lavpraktik. Fra I parkerer bilen, er det bare at slippe kontrollen, vi har den. Og giver jer med garanti alletiders firmafest som fortsætter ved kaffemaskinen på mandag.
I forlængelse af Restaurant Solaris finder du vores hyggelige bar, der er et naturligt samlingspunkt – uanset om du er her for at overnatte eller til et møde.
Her er altid liv og aktivitet, og du kan gå på opdagelse i vores store cocktailmenu eller vores spændende udvalg af gin eller nyde et godt glas vin eller en kop kaffe.
Baren har åben alle dage kl. 12:00-21:30.
På Comwell Sorø finder du smukke og eksklusive rammer til jeres bryllup, runde fødselsdag eller en anden særlig begivenhed. Vi er omgivet af den smukkeste natur, hvilket skaber en romantisk og afslappet atmosfære. Vores fest- og selskabslokaler kan tilpasses arrangementer af forskellig størrelse med op til 180 deltagere.
Læs mere om Comwells generelle festkoncepter her:
Har du spørgsmål til en særlig begivenhed, en fest eller lignende på Comwell Sorø? Så er du altid velkommen til at kontakte os på tlf.: (+45) 57 835 600, eller du kan benytte formularen herover.