Bryllup på Comwell Sorø

Vielse og bryllupsreception i vinmarken
Midt imellem de frodige vinstokke har vi bygget en stor træterrasse, hvor selve vielsen og en stemningsfyldt reception kan foregå - og hvor ikke mindst jeres bryllupsfotograf har mulighed for rigtig at boltre sig og få taget nogle flotte bryllupsbilleder. Og ingen af selskabets instagrammere kan dy sig for en tur i vinmarken!
Når I nu står dér i vinmarken, er det da sjovt at vide, at I kan bestille et glas vin fremstillet på druerne omkring jer. En frisk, let syrlig hvidvin, høstet lige her og presset på en af Danmarks bedste vingårde. Smagen er liflig, frisk og syrlig. Vinen på den grønne Solaris drue er en tilkøbsmulighed.
Druehøsten i oktober er noget, der får alle mand ud af huse hernede – alle giver et nap med. Til hverdag er det vinbonden, Jens Peter, som har været her lige så længe som huset, der går og passer det hele. Ham kan vi ikke mindst takke vores flotte, rustikke træborde for, som er med til at gøre idyllen fuldendt.

Men først bryllupsplanlægning
Succesfulde bryllupper har én fællesnævner – nemlig planlægning! Vores erfarne og yderst kompetente team sørger sammen med vores selskabskoordinator for at gennemgå alle de ønsker, I måtte have til lige netop jeres drømmebryllup. Sammen med selskabskoordinatoren og køkkenchefen, håndplukker I jeres unikke menu baseret på ønsker og budget.
Comwell Sorø er kendt for et højt, gastronomisk niveau og vores herligt nørdede kokke. Køkkenteamet har en bred gastronomisk erfaring og løftestangen er bæredygtighed. Alle råvarer er derfor lokale eller i hvert fald ikke hentet længere væk end Jylland. Håndplukkede, velsmagende krydderurter fra vores store urtehave i vinmarken er et must, sommer og vinter. Vores økologiske kød får vi bl.a. fra Grambogaard og fjerkræet bl.a. fra Hopballemølle. Ønsker I f.eks. fjerkræ i stedet for sommerbuk, finder vi et lækkert, saftigt unghanebryst. Som i alt andet hos Comwell Sorø er fleksibilitet nøglen til succes.

Bryllupspakker
På Comwell Sorø har vi holdt mange bryllupper. Og selvom hver eneste bryllupsfest er helt unik, har vi samlet os et godt indtryk af, hvad der virker. Vores erfaring står naturligvis til jeres rådighed ligesom I kan lade jer inspirere af de forskellige bryllupspakker, som har allerede har klar til jer - med mulighed for at tilpasse netop jeres ønsker.
8 timers arrangement (kan forlænges/forkortes). Gælder for min. 20 voksne.
Velkomstdrink inkl. salte snacks
4-retters menu inkl. vinmenu af husets vine
(sammensættes efter sæsonens råvarer)
Kaffe og te inkl. 1 glas avec pr. person
Sødt til kaffen kr. 39,- pr. person
Fri ta’-selv bar
Økologiske øl, sodavand og vine samt udvalg af cocktails og spiritus
Natmad
Kr. 1.398,- pr. person
Lige meget hvilken festpakke, som I vælger, har I mulighed for at smage jeres valgte menu efter planlægningsmødet med koordinatoren.
Foruden maden, smager I husets vine og de vine, som I har mulighed for at opgradere til.
3-retters menu inkl. vinsmagning kr. 330,-
4-retters menu inkl. vinsmagning kr. 400,-
5-retters menu inkl. vinsmagning kr. 500,
2 timers arrangement
Mousserende vin, økologiske øl, sodavand, kaffe/te samt salte snacks servering af medbragt bryllupskage
Kr. 178,- pr. person
Tjener, som skærer bryllupskage under receptionen Kr. 500,-
Vi har et samarbejde med Cake Creations i Lejre, som kan lave lige den bryllupskage, som I ønsker jer.
Vejl. pris: Bryllupskage: Kr. 125,- pr. kuvert / Petit Four: Kr. 50,- pr. kuvert
Max. 50 siddende personer – Ingen omkostninger ved stående gæster
Vi tilbyder vielse i vinmarken på vores smukke terrasse.
Efterfølgende reception i eget lokale med udgang til haven og den fantastiske udsigt.
Kr. 80,- pr. stol
Hvilket festlokale skal I vælge?
Vi har festlokaler i mange størrelser, det største, Holberg/Ingemann, er opkaldt efter d’herrer Ludvig og B.S., som boede i Sorø. Holberg/Ingemann og Pedersborg lokalerne har en betagende udsigt til vinmarken, skoven og Pedersborg Sø. Og hvad med borddækning? Vi dækker op som I ønsker. Med runde borde eller U-bord. Eller som trenden også peger på - langborde med ’tilfældige’ markblomster for at understrege stemningen af afslappet, landlig idyl. Duge, servietter og lys er hvide, men vi skruer op for den hyggelige landlige stemning med dæktallerkner i sort skifer, som klæder naturen omkring os.

Bryllupspynt og dekoration
Som udgangspunkt pynter I selv op og her er kroge og ophæng til det meste. Vi kan desværre ikke imødekomme ønsker om fakler og bålfade. Af hensyn til vores flotte stråtag må her ikke være åben ild inden for 200 m. Men vi kan leje elektriske fakler eller lyskæder, hvis I ønsker det.
Bryllup med regn, guld og rigdom
I tilfælde af det unævnelige, regn (!), har vi naturligvis en Plan B. Så kan vielsen foregå mindst lige så idyllisk under vores store stråtag - faktisk Danmarks største. Og husk så i tilfælde af Plan B, at regn på bryllupsdagen betyder, at guld og rigdom vil vælte ned i brudens skød.
Romantisk bryllupsfest med underholdning
Vores erfaring siger os, at festen altid begynder meget romantisk og ender i en abefest. Så fest bare løs! Når Niels W. Gades Brudevals er trådt og festen lakker mod enden, kan I trække jer tilbage i værelse, som naturligvis er inkluderet i prisen. Vågn som Hr. og Fru til dagen-derpå-brunch og gaveudpakning i herlig afslappet stemning med resten af selskabet.
Vi glæder os til at se jer.
Minder for altid
01 / 08Selskabspakker
Mulighederne er mange - og når vi kombinerer vores festerfaring med jeres ønsker, finder vi frem til det bedste resultat. Udover vores bryllupspakke tilbyder vi også andre selskabspakker og tilkøb, som I kan lade jer inspirere af.
Vilkår
For selskabspakkerne gælder det, at der gives 50% rabat for børn mellem 4-12 år, og småbørn mellem 0-3 år er gratis (når der betales for min. 20 voksne).
Der tages forbehold for mindre prisændringer i det kommende år samt pakkeændringer.
Ved perioder af stor efterspørgsel kan der være lokaleleje, hvis minimumantallet for lokalet ikke opnås.
Derudover gælder Comwell's generelle annulleringsbetingelser