Firmafest i vinmark

Comwell Sorø er skabt til firmafest
Comwell Sorø er et smukt, stråtækt hus med hyggelig, autentisk krostemning og lavt til loftet, opført for blot 30 år siden. Og derfor med alle tænkelige moderne faciliteter. Men det er ikke mindst vinmarkerne, der trækker og giver jeres firmafest ét af de anderledes og uforglemmelige øjeblikke. I skulle jo helst mødes på mandag og sige ’hold nu fest, en fest!’
Vi har to store festlokaler, Holberg og Ingemann, opkaldt efter d’herrer Ludvig og B.S., som boede i Sorø. Og begge sale har en betagende udsigt til vinmarker, skov og Pedersborg Sø, Væggen mellem lokalerne kan fjernes.
Abildstuen er et helt særligt lokale til den mindre og mere intime firmafest. Når vinmarken ikke hiver i ham, bygger vores vinbonde rustikke træmøbler, deriblandt et utroligt smukt langbord i sildebensmønster. Bordet er bundsolidt og går ingen vegne! Og giver festen et fantastisk smukt og helt specielt udtryk, når det får lov til at stå uden dug. Abildstuen har plads til 22 spisende gæster.

Men først til lidt planlægning af jeres firmafest
Firmafest, jubilæum, kick off, teambuilding, julefrokost - og i hvert fald helt sikkert rabalderfest! For en firmafest hos Comwell Sorø får som regel hele armen. Og jeres fest bliver præcis som I vil have det. Vi går fra 2-200 på nul komma fem.
Når I har sat jer fast på en dato, ringer vores dygtige selskabskoordinator til jer og aftaler et møde, hvor I håndplukker menuen ud fra jeres ønsker og budget. Men al kontakt kan også snildt foregå via mail eller telefon.
Typisk starter virksomhederne med et heldagsmøde, hvor en eller flere aktiviteter er inkluderet. I kan tjekke ind på jeres værelser i frokostpausen og klæde om til aftenenes fest, mens vi transformerer lokalet om til fest. Det tager 20 mand et par timer. Men så kan I altså også bare gi’ den festgas! Og er I mange nok, får I hele molevitten for jer selv.
Det er absolut ikke usædvanligt at se firmafester strække sig over to vilde dage med aktiviteter, f.eks. vinsmagning eller ginsmagning, teambuilding arrangeret af eventfirmaer og en kæmpefest til at gå hjem på.
Vi dækker op og pynter op til jeres firmafest
Vi dækker op som I ønsker. Med runde borde eller U-bord. Eller langborde for at understrege stemningen af afslappet, landlig idyl. Duge, servietter og lys er hvide, men vi skruer op for den hyggelige landlige stemning med dæktallerkner i sort skifer som klæder naturen omkring os.
Når middagen er vel overstået, kan I gi’ den én over nakken med underholdning, f.eks. koncert med band, i vaskeægte natklubstemning i bar og lounge med hjemmebyggede sofaborde.
Vi kan desværre ikke imødekomme ønsker om fakler og bålfade. Af hensyn til vores flotte stråtag må her ikke være åben ild inden for 200 m. Men vi kan leje elektriske fakler eller lyskæder, hvis I ønsker det.

Firmafest i køkkenet
Det forpligter at have sin egen vinmark i baghaven. Så Comwell Sorø er kendt for et højt, gastronomisk niveau og vores herligt nørdede og nysgerrige kokke. Køkkenchefen har Michelin-erfaring og løftstangen er bæredygtighed. Alle råvarer er derfor lokale eller i hvert fald ikke hentet længere væk end Jylland.
Vores økologiske kød er fra Grambogaard og fjerkræet fra Vallø Gods og Hopballemølle. Ønsker I f.eks. fjerkræ i stedet for sommerbuk, finder vi et lækkert, saftigt unghanebryst. Som i alt andet hos Comwell Sorø er fleksibilitet key.
Håndplukkede, velsmagende krydderurter fra vores store urtehave i vinmarken er et must, både sommer og vinter.
Firmafest i vinmarken
Luk øjnene. I er i en vinmark. Med et glas i hånden. Og kan nu fornemme bouqueten og smage noterne, ’er det ceder eller cigar?’ Alt imens solen skinner på næsen. Men det er ikke Sydfrankrig. Det er Sorø. Og vinbonden hedder ikke Jean-Pierre, men Jens Peter. For dér på bakketoppen, omgivet af landlig idyl og skov og sø så langt øjet rækker, står de frodige, ranke vinstokke, der kan danne en magisk ramme om et særligt populært indslag til jeres firmafest: Vinsmagning og vinforedrag. Naturligvis ikke det gabende kedelige vinforedrag med vinsnob i ascendanten. Men den lærerige, uhøjtidelige, hyggelige og underholdende fortælling om druen fra stok til ’jeg kan ik’ få nok’. For det er altså bare noget andet at stå der selv! Med fødderne plantet i græsset og næringen til dén vin I har i glasset.
På stokkene dyrker vi Solaris-druen. Og til druehøsten i oktober giver alle hernede et nap med. Vi kører druerne til en vingård nord for Kalundborg og fremstiller her en mousserende hvidvin på Champagne-metoden. Smagen er liflig, frisk og syrlig. Men det kan I jo alt sammen smage, når først I står her.
Vores gæster i vinmarken kan slet ikke få armene ned, når de har været herude. Og vi har sågar fået stående applaus. Plus et mylder af hashtags på Instagram. Og dét er da en skøn start på en firmafest!
Så gik der lige gin i firmafesten
Hos Comwell Sorø har vi lavet vores egen gin af druerne derude på vinmarken. Og nøjagtig som vinen har ginen en fascinerende fortælling (og fortryllende smag) som vi meget gerne deler med jer! Oplev det hele på tæt (alko)hold og se, hvordan ginen bliver destilleret, og hør hvorfor ginen smager som den gør - og hvordan man lokker smagen frem. I får selvfølgelig rig lejlighed til også at smage og kan gå herfra med en doktorgrad i gin.
Vi har også ofte haft held med at invitere ildsjæle fra mikrodestillerierne som virkelig kan sætte fut i fortællingen med et skræddersyet ginforedrag til jeres firmafest.
Ønsker i et lidt bredere udvalg af alkohol, tilbyder vi også cocktailkurser.
Malurt i firmafesten
Lad os med det samme punktere en sejlivet myte: Man bliver ikke blind af absint. Og den stilede 3x34-grønne drink er tilbage. Så hvorfor ikke begynde jeres firmafest med en tur i det grønne? Og høre den romantiske fortælling om den dragende drink og smage lidt på varerne - et urteudtræk tilsat den bitre malurt og tilført den lakridsagtige anis for at tage den beske smag. Et 60-80% hit, men sådan nydes den ikke. For nøjagtig som pastis nydes absint med vand og får dermed styrke som vin.
Teambuilding til jeres firmafest
Vi samarbejder med eventfirmaer om forskellige muligheder inden for teambuilding og den pragtfulde natur omkring os kalder på noget fysisk.
Og hold så en firmafest, der går en tur i vinmarken og over i historien!
Firmafest på nye måder
01 / 08Selskabspakker
På Comwell Sorø er vi mestre i at holde i fest. Og vi tilbyder mange måder at gøre det på. Tag et kig på vores selskabspakker og de forskellige tilkøb, så vi kan skabe lige den firmafest, I ønsker.