Intimkoncert med Anders Blichfeldt på Comwell Sorø inkl. overnatning

  • Aperitif
  • 3-retters middag sammensat af vores køkkenchef
  • Kaffe/te
  • Siddepladser til intimkoncert med Anders Blichfeldt den 12. marts 2021
  • Overnatning i standard dobbeltværelse
  • Stor morgenbuffet med økologiske og lokale specialiteter
FRA kr. 1.298,-
pr. person i delt dobbeltværelse

Anders Blichfeldt kommer forbi Comwell Sorø fredag den 12. marts 2021 med sit solo-show "Alene på scenen". Og det er en scenevant herre, som du kan glæde dig til at opleve på scenen. 

I 1990 var Anders Blichfeldt med til at danne rockbandet Big Fat Snake, som med mere end 1.000.000 solgte albums og over 1.500 koncerter, har skrevet sig ind i dansk rockhistorie som en sværvægter. I 2019 høstede Anders Blichfeldt mange rosende ord for sit første soloshow "Vejen Videre", og i sit nye show ‘Alene på scenen’ tager Anders os med på sin livsrejse, både den musikalske og den personlige. Vi hører alle de velkendte sange fra tiden med Big Fat Snake, Anders’ soloudgivelser, samarbejdet med Elvis’ band, og fortolkningerne fra Toppen af Poppen 2019 og 2020. Anders fortæller om sin opvækst, om den svære vej til kærligheden, om turen til toppen af dansk musik, og om at skulle genopfinde sig selv igen og igen. Du kan glæde dig til en både sjov, smuk, skør, intim og helt sikkert musikalsk aften.

Med koncertopholdet med Anders Blichfeldt byder vi på aperitif, 3-retters lækker koncertmenu sammensat af køkkenchefen på sæsonens råvarer, samt kaffe/te, efterfulgt af siddepladser til intimkoncerten. Efter koncerten kan du se frem til en overnatning og en stor morgenbuffet med økologiske og lokale specialiteter. 

Værd at vide om koncertpakken
Der er et begrænset antal pladser til salg.

Koncertpakken betales ved booking og kan ikke annulleres. Der kan ikke benyttes gavekort eller club-point som betaling for dette ophold.

Forholdsregler ift. coronavirus
Vi følger naturligvis alle gældende regler og retningslinier fra sundhedsmyndighederne ift. forebyggelse af corona-virus. Det indebærer bl.a. tilgængelighed af håndsprit, borddækning og afstand mellem gæster, styring af ind- og udgang til middag og koncert samt styring af antal gæster samlet. Du er altid velkommen til at kontakte hotellet og høre nærmere, hvis du har specifikke spørgsmål til dette.

Om hotellet
Kærlighed til mad, passion for råvarer og et bankende hjerte for gæstfrihed er essensen af Comwell Sorø, der ligger midt i Sjællands smukke natur med skøn udsigt til skove og søer. De mange faciliteter på og omkring Comwell Sorø giver mulighed for både aktive og afslappende ophold. Lige uden for hotellet indbyder naturen til cykel-, løbe- eller vandreture og frokost i det fri. Sorø by byder på kultur, historie og shopping i de hyggelige gader. 

Faciliteter
Restaurant med udsigt, bar med bistrokort og udsigt, udendørs terrasse, vinmark, urtehave og bistader, opholdsstue med billard og spil, cykeludlejning, gratis WiFi, gratis parkering.