Sleepwell

  • Overnatning i dobbeltværelse
  • Stor morgenbuffet
Fra kr. 349,-
pr. person

Vælg mellem 14 hoteller

I Comwells standardværelser er faciliteterne i orden og de gode, komfortable senge garanterer dig en god nats søvn.

Værelserne er indrettet i moderne skandinavisk stil og dekoreret med stor kærlighed til detaljerne. Alle værelser er ikke-ryger-værelser med gratis trådløs internetforbindelse.

Den store morgenbuffet, som er inkluderet i værelsesprisen, byder på friskbagt brød og hjemmelavede specialiteter.

Velkommen hos Comwell.

SleepWell kupon skal være gyldig på ankomstdagen.

BEMÆRK: Sleepwell er ikke muligt på Comwell Kellers Park med ankomst fredag og/eller lørdag

Tilbuddet kan bookes på følgende hoteller

Comwell Aarhus er beliggende på en af Aarhus’ mest centrale adresser tæt på byen og havnen med en fantastisk udsigt over Aarhus. Hotellet er nyopført i 2014 og indrettet i samarbejde med det danske designfirma HAY, hvilket skaber en gennemført, urban og stilfuld atmosfære. Aarhus byder på masser af spændende oplevelser for både børn og voksne. Midt i byen kan du sidde nede ved kanalen på en af de mange hyggelige cafeer og nyde en dejlig frokost eller en kølig forfriskning, eller du kan gå på opdagelse på nogle af Danmarks bedste hoteller og seværdigheder.  

Faciliteter: Restaurant, bar med bistrokort, udendørs terrasse, fitness, gratis udlån af cykler og bil, gratis WiFi, parkering mod betaling.

Comwell Borupgaard ligger i Snekkersten ved Helsingør i det naturskønne Nordsjælland kun 50 km fra København. Hotellet er en flot herregård fra før 1500-tallet, der løbende er blevet renoveret med respekt for den oprindelige stil, hvilket skaber en unik atmosfære både ude og inde. I hotellets lobby finder du ægte loungestemning med sofaområder, stor pejs og en hyggelig bar. Ikke langt fra hotellet finder du strand og skov, og i vores store, dejlige park kan du nyde livet eller benytte vores udendørs spafaciliteter.

Faciliteter: Restaurant, bar med bistrokort, stor have, udendørs terrasse, fitness, inden- og udendørs spa med pool/sauna/hottub m.m., opholdsstue med billard og spil i sommerperioden, cykel- og biludlejning, gratis WiFi, gratis parkering

Comwell Holte ligger i naturskønne omgivelser ved Rude Skov kun 15 km fra Københavns centrum og tæt på Nordsjællands seværdigheder. Hotellet er et spændende arkitekttegnet hus i forskudte planer, der bygningsmæssigt er integreret i det smukke, grønne og kuperede terræn, der omgiver hotellet. I Nordsjælland er der masser af muligheder for at opleve kunst, kultur og sjov. Tag fx på et besøg på kunstmuseet Louisiana, Dyrehavsbakken eller Experimentarium, som byder på forlystelser og sjov for hele familien. 

Faciliteter: Restaurant, bar med bistrokort, stor have, udendørs terrasse, pejsebar, opholdsstue med billard og spil, petanquebane, cykeludlejning, gratis WiFi, gratis parkering

Comwell Hvide Hus Aalborg er ét af Nordjyllands mest kendte hoteller. Hotellet ligger smukt placeret med udsigt over byen og kun 5 min. gang til hyggelige gågader med masser af butikker, restauranter og beværtninger. Hotellet er nyrenoveret i en cool, klassisk stil der indbyder til storbyliv og ro. Her kommer du let rundt til masser af seværdigheder.

Faciliteter: Restaurant, bar med bistrokort og pejs, udendørs terrasse, fitness, gratis udlån af cykler, gratis WiFi, parkering modbetaling

Comwell Kellers Park er et atmosfærefyldt hotel i smukke og historiske omgivelser med udsigt til Vejle Fjord. De klassiske, hvide palæbygninger fra 1900-tallet fremstår nyrenoverede med respekt for den oprindelige stil og emmer af sjæl og historie. Med den eksklusive spa danner Comwell Kellers Park en enestående ramme for kvalitetsoplevelser og velvære for krop og sjæl. Er du til golf, findes der flere gode golfbaner i nærheden.

Faciliteter: Restaurant, bar med bistrokort, udendørs terrasse, inden- og udendørs spa med pool/sauna/hotub m.m, spabehandlinger, fitness, gratis WiFi, gratis parkering

Comwell Klarskovgaard er beliggende i den smukkeste natur omgivet af skov og med udsigt til havet. Hotellet emmer en er særlig ro og atmosfære og er en arkitektonisk perle med klassisk, danske designmøbler og kunst. 

Faciliteter: Restaurant med udsigt, bar med udsigt, stor udendørs terrasse, opholdsstue med billard og spil, vinkælder, direkte adgang til strand, fitness, boldbane, gratis WiFi, gratis parkering

Comwell Kolding ligger centralt placeret i landet få minutters gang fra Kolding centrum. Ved siden af hotellet ligger skoven, som indbyder til løbe- og vandreture. Der er også mulighed for at tage på fisketure samt at bade og sejle i både fjord og hav. Hotellet er indrettet i moderne, klassisk stil og er et godt udgangspunkt for at opleve seværdigheder i Danmark for både børn og voksne.

Faciliteter: Restaurant, bar med bistrokort, pool og sauna, opholdsrum med poolbord og spil, petanquebane, børneaktiviteter i sommerperioden, gratis WiFi, gratis parkering

Ved vandkanten syd for Middelfart ligger Comwell Kongebrogaarden med udsigt til vandet ved en lille lystbådehavn. Hotellet er omgivet af bøgeskov og dyrehave og er opført i tidløst arkitektur, indrettet med kunst og dansk design, når det er bedst. Hotellets restaurant, Dannebro, serverer gourmet i særklasse. 

Faciliteter: Restaurant, bar med bistrokort og pejs, vinkælder, udendørs terrasse med udsigt over vandet, pool og sauna, fitness, tennisbane, gratis udlån af cykler, gratis WiFi, gratis parkering 

Comwell Korsør ligger omgivet af smuk natur i baghaven. Her kigger rådyrene ofte forbi. Mindre end 200 meter fra hotellet ligger Danmarks 4. største golfbane. Trænger man til fordybelse, er der ikke langt til sø, skov og strand. Der er gode muligheder for at fiske i området – og er man på jagt efter rav, så er stranden et yndet mål. Stedet er oplagt for cykelturister, da området omkring hotellet rummer flere naturskønne cykelruter. Hotellet byder også på en moderne spa med flere former for behandlinger. 

Faciliteter: Restaurant, bar med bistrokort, stor udendørs terrasse, opholdsstue med billard og spil, bibliotek, petanque og multibane i haven, inden- og udendørs spa med pool/sauna/hotub m.m, fitness, yogaundervisning, cykeludlejning, gratis WiFi, gratis parkering

Comwell Køge Strand ligger ned til stranden lige ud til Køge Bugt. Hotellet er nyistandsat og emmer af atmosfære med dets indbydende indretning som et moderne strandhotel. Hotellet er beliggende kun 45 km fra København, så der er gode muligheder for både at opleve hovedstaden og slappe af ved vandet. Køge er en hyggelig og historisk handelsby med mange gode forretninger, og ligger i gåafstand fra hotellet. Her er der aktiviteter for både store og små. Det er også muligt at spille golf i den nærliggende Køge Golfklub.

Faciliteter: Restaurant, bar med bistrokort og udsigt, udendørs terrasse med havudsigt, havestue, fitness, gratis WiFi, gratis parkering, cykeludlejning

Comwell Middelfart ligger i naturskønne omgivelse midt i landet med udsigt til Lillebælt. Med sin centrale placering og nemme adgang til/fra motorvejen er hotellet det oplagte valg, når du har lyst til at opleve flere seværdigheder i Danmark fx Legoland, H.C. Andersens Hus og Givskud Løvepark. Hotellet ligger få minutters kørsel fra familievenlig strand. 

Faciliteter: Restaurant, stor udendørs terrasse, fitness, gratis WiFi, gratis parkering

Comwell Rebild Bakker ligger midt i Danmarks smukkeste natur i Rold Skov og ved nationalparken Rebild Bakker lige syd for Limfjorden. Med den enestående natur lige uden for døren er der masser af aktiviteter og faciliteter til det aktive liv. Her findes løbe-, vandre og cykelruter af enhver karakter. Hotellet ligger centralt placeret i Nordjylland, så du kommer hurtigt til seværdigheder i området og Vesterhavet.

Faciliteter: Restaurant, bar med bistrokort, pool bord og spil, udendørs terrasse og gård, pool med sauna, fitness, motionshold, multibaner, petanquebane, massage og behandlinger, gratis udlån af cykler, gratis WiFi, gratis parkering

Comwell Roskilde ligger midt i idyllisk natur og med udsigt til Roskilde Fjord. Hotellet rummer mange, hyggelige ’oaser’ både ude og inde, og emmer af nordisk atmosfære. Roskilde en historiske og hyggelig handelsby, med gode forretninger og aktiviteter. Hotellets beliggenhed giver mulighed for dejlige gåture og mange andre udendørs aktiviteter. Har du lyst til at opleve København, så ligger hotellet kun 40 km fra hovedstaden. 

Faciliteter: Restaurant, bar med udsigt, udendørs terrasse, pejsebar, opholdsstue med spil, fitness, cykel- og biludlejning, gratis WiFi, gratis parkering

Kærlighed til mad, passion for råvarer og et bankende hjerte for gæstfrihed er essensen af Comwell Sorø, der ligger midt i Sjællands smukke natur med skøn udsigt til skove og søer. De mange faciliteter på og omkring Comwell Sorø giver mulighed for både aktive og afslappende ophold. Lige uden for hotellet indbyder naturen til cykel-, løbe- eller vandreture og frokost i det fri. Sorø by byder på kultur, historie og shopping i de hyggelige gader. 

Faciliteter: Restaurant med udsigt, bar med bistrokort og udsigt, udendørs terrasse, vinmark, urtehave og bistader, opholdsstue med billard og spil, cykeludlejning, gratis WiFi, gratis parkering