Sommeroplevelser i naturen

Forlænget Smuttur: 4 overnatninger med morgenbuffet på Comwell Kolding

  • Bo tre nætter og få den fjerde gratis
  • Morgenbuffet med stort udvalg af økologiske og lokale specialiteter
4 nætter, få den sidste nat gratis

Kultur, Natur og Oplevelser

En sommerferie for store og små starter på Comwell Kolding. Vi står klar til at byde dig inden for i vores nyrenoverede hotel med international stemning og moderne omgivelser. Med kort afstand til Kolding centrum, kan du hurtigt mærke den hyggelige stemning fra byen ved fjorden.

Tag tilbage i tiden med et besøg til Koldinghus eller det UNESCO-beskyttede Christiansfeld. Eller få din kulturelle sult stillet på Trapholtmuseet. For de mindste anbefaler vi et smut til Legoland, Givskud Zoo eller en badetur ved en af de mange stande i omegnen. Koldings naturskønne skove kan også nemt opleves fra en cykel med skovturskurven på bagagebæreren.

Og når aftenen falder på, kan du nyde en let sommermiddag i vores restaurants hyggelige og moderne omgivelser eller på vores store terrasse med udsigt til skovbrynet. Hvad end du har lyst til, står vi klar til at give dig den bedste sommerferie. Vi glæder os til at se dig. 

SOMMEROPLEVELSER UNDER ÅBEN HIMMEL

NÆRMESTE DUKKERT
Er du til en forfriskende sommerdukkert er Kolding det rette spot, for her finder du mange strandmuligheder. Vi kan anbefale Binderup strand, kun 20 min. kørsel fra hotellet, hvorfra du kan nyde duften og følelsen af en varm sommerdag ved vandet med udsigten over Kolding fjord.

NÆRMESTE ISBOD
Is på en varm sommerdag hører sig til og nogen vil endda mene, at man sagtens kan spise is hver dag i ferien. De skønnest hjemmelavede isvafler og is kan du sætte tænderne i hos det lille vaffelbageri Slotsisen, kun 15 min. gang fra hotellet. Vi skal hilse fra Louise i receptionen og sige, at der ikke bliver sparet på guffen i det lille vaffelbageri.

NÆRMESTE GÅGADE
Hvis du er til en strøg- og shoppingtur er et besøg på den hyggelige gågade i Kolding et must. Her kan du slentre gennem midtbyen, ose og shoppe mens du har et smukt kig til byens slot Koldinghus. Du finder gågaden blot 10-15 min. gang fra hotellet.

Far og børn i pool

NÆRMESTE SKOV
Marienlundskoven er vores nabo, som du finder kun 2 min. gang fra hotellet. Skoven indbyder til en skøn gå-, løbe- eller cykeltur og vi anbefaler at turen går til den smukke sø i midten af skoven, som bøgetræerne spejler sig i på en smuk sommerdag. Tag hinanden under armen og nyd den friske luft og skovens stille dybe ro.

NÆRMESTE SEVÆRDIGHEDER
Der er utallige kulturelle seværdigheder i Kolding og omegn. Blandt de mest kendte er Brødremenighedsbyen Christiansfeld (Danmarks eneste Unesco verdensarv by) og Kunstmuseet Trapholt, der for øvrigt serverer den lækreste kaffe i deres cafe. Et lokalt tip er besøge Koldinghus Slot, 5 min. gang fra hotellet. De øvrige finder du ca. 20 minutters kørsel fra hotellet.

NÆRMESTE ATTRAKTIONER I BØRNEHØJDE
Er du på ferie med børn kan vi anbefale legepladsen 5 minutters gang fra hotellet. Her kan du dyste i mooncars, klatre, gynge eller nyde en medbragt madpakke, som Ninna i køkkenet kan lave til jer.

NÆRMESTE PICNICSTED
Plænen og vores skønne have er oplagt til picnic, en omgang kongespil, der kan lånes i receptionen, eller lån et tæppe og nyd et hvil i græsset, mens sommersolen varmer dig. Alternativt kan du på vores store terrasse slå dig ned med en god bog og en skøn forfriskning.

NÆRMESTE GOLFBANE
Du er aldrig langt fra en golfbane, når du opholder dig på Comwell Kolding. Prøv fx Kolding Golfklub eller Birkemose Golfcenter.