comwell-restaurant-og-mad-0217

Smuttur Delight: Ophold med middag på Comwell Middelfart

  • 2-retters middag eller buffet, sammensat af køkkenchefen
  • Overnatning
  • Stor morgenbuffet med økologiske og lokale specialiteter

SÆRLIGE SOMMERAKTIVITETER

Fra juni til og med august 2022 tilbyder vi særlige sommeraktiviteter for vores gæster.

Hoppeborg
Vi sætter den store og sjove hoppeborg op på det grønne areal foran hotellet.

Picnickurv
Tag en lækker picnickurv med på stranden eller i skoven, der ligger i nærheden af hotellet. Pris 125 kr. pr. person. Bestilles i receptionen senest kl. 10 samme dag.

Børneaktivitetsrum
I vores aktivitetsrum for de mindste er der mulighed for at tegne, spille Wii, se film og meget mere.

Diverse spil
Har du lyst til at udfordrer familien, kollegaer eller venner i sjove spil? Så henvend dig blot i receptionen. Vi har dart, brain breaks og bobspil – ligesom vi gerne sætter borde op til en gang bridge.

Diverse udendørsspil
Har du lyst til at udfordrer familien, kollegaer eller venner i sjove spil? Så henvend dig blot i receptionen. Vi har blandt andet Kongespil, fodbold og stangtennis. 

Friluft, ferieoplevelser og samvær

Et sommerophold på Comwell Middelfart er det perfekte mix af natur, kultur, by, strand og gode feriestunder. Med en placering midt i Danmark, ligger alle sommerlandskabets ferieoplevelser for fødderne hos både store og små. Og vi står altid klar til gøre din ferie lige så hyggelig, som du ønsker.

Pak strandtæppet og find en plads blandt hybenroser og sand ved Vejlby Fed Strand, eller hop på cyklen, og oplev en af de mange ruter i Naturpark Lillebælt – Danmarks største naturpark. Her kan du også tage på hvalsafari, komme tæt på vandet i en kajak eller gå på en af de mange vandreruter gennem Fyns fine landskab.

Er du på jagt efter kulturelle oplevelser, kan du gå en tur tilbage i tiden på Fredericia Vold, udforsk Middelfarts hyggelige gader, eller dykke ned i 235 års keramisk designudvikling på CLAY Keramikmuseum Danmark. Og skal de små virkelig slå sig løs, kan de give barnefantasien frit spil i det nærliggende Legoland eller lege sig trætte i Madsby Legepark. 

Galleri

SOMMEROPLEVELSER UNDER ÅBEN HIMMEL

NÆRMESTE STRAND
Dyp fødderne i det friske vand ved den dejlige sandstrand ved Vejlby Fed, som er en af Fyns bedste badestrande med Blåt Flag. Vandet er lavt, så stranden er meget børnevenlig. De, der ønsker at bade i lidt dybere vand, kan benytte den lange badebro. Vejlby Fed Strand er desuden et godt sted at surfe og ligger kun 7 km. fra hotellet.

NÆRMESTE ISBOD
Is skal der selvfølgelig til om sommeren. Tættest ved Comwell Middelfart er iskiosken på Strandvejen. Vi anbefaler dog, at turen går mod den gamle Lillebæltsbro (4 km fra hotellet), hvor du har et stort udvalg med hele 3 isboder på Brovejen, som alle byder på lækre is og vafler.

NÆRMESTE STRØG
Er du til en slentretur med butikker omkring dig, er Middelfarts centrum et besøg værd. Gågaden, som ligger 3 km. fra hotellet, løber parallelt med Middelfart Gl. Havn og hele Havnegade. Gågaden og byen rummer mange specialbutikker med alt til ham og hende, brugskunst, grejbutikker, fødevarer og meget mere.

Gågaden, som også har restauranter og caféer, ligger centralt placeret, så du inden for få skridt har udsigt til begge Lillebæltsbroer og havnefronten med masser af aktiviteter at opleve lige foran dig.

veninde-sletretur

NÆRMESTE SKOV
Den smukke Staurby skov ligger blot 1 km. fra hotellet. Det er det skønneste sted til en gå – eller en cykeltur.  Skoven er oplagt til udendørs aktiviteter – her er der bl.a. etableret en asfalteret cykel- og løbesti, fulgt op af en sideløbende ridesti samt et 5,6 km. langt mountainbikespor. Med en tur gennem skoven kan du også gå langs vandet med udsigten til Lillebælt.    

NÆRMESTE SEVÆRDIGHEDER
Du finder et væld af seværdigheder i Middelfart. Mest kendt er Bridgewalking og Keramikmuseet Clay. Området byder på mange, andre oplevelsesværdige attraktioner så som Hvalsafari og Hindsgavl Dyrehave.

SÆRLIGT FOR BØRN
Kun 10 km. fra hotellet ligger Madsby Legepark. Legeparken er et gratis udendørs legeland med dyrehold, legeplads, tarzanbane og dukketeater. Den Historiske Miniby, som er en tro kopi af købstaden Fredericia i år 1849, er genskabt i størrelsesforholdet 1:10, er absolut også et besøg værd.

NÆRMESTE PICNIC-STED
Sæt tempoet ned og nyd en picnic i den skønne danske natur, som omkranser Comwell Middelfart. Vi laver gerne mad, som I kan tage med. Så lån et par tæpper og kom ud i det danske sommerland. Der er et hav af oplagte picnicdestinationer nær hotellet, hvor vi blandt andet vil anbefale Staurby Skov, ved vandkanten ud til Lillebælt og Strib Nordstrand.

NÆRMESTE GOLFBANE

Få minutters kørsel fra hotellet finder du Golfklubben Lillebælt. Deres bane er uden tvivl Danmarks bedst beliggende golfbane, med en smuk udsigt ud over Lillebælt, og med en bane der byder på udfordringer til både den garvede og den nystartede golfspiller.