Forlænget Smuttur: 4 overnatninger med morgenmad – spar 20% på Comwell Sorø

  • Bo tre nætter og få den fjerde gratis
  • Morgenmad med stort udvalg af økologiske og lokale specialiteter
  • Sommerbobler: Gratis glas bobler ved solnedgang
Fra kr. 1.078,-
pr. person i delt dobbeltværelse

Charme, samvær, Natur

Et sommerophold på Comwell Sorø betyder nærvær og ro blandt Sjællands smukke natur. Det charmerende hotel med Danmarks største stråtækte tag og egen vinmark er et hyggeligt åndehul i sommerlandskabet. Og vi står klar til at modtage dig, og gøre din ferie afslappet og behagelig. Landskabet omkring hotellet indbyder til gåture og nærvær. Tag en tur i Sorø Akademihave, der i datiden var blandt Europas største, og drik en kop kaffe i solen, med du spejder ud over Sorø Sø. Blandt Akademiets mange bygninger finder du fortidens charmerende spor. Udforsk Klosterkirken hvor Biskop Absalon ligger begravet, eller gå en tur på de brolagte pladser med gamle brønde og grønne åndehuller. Og skal din kultursjæl plejes med nyere indtryk, byder Sorø Kunstmuseum på mange spændende udstillinger. Du kan afrunde dagen med et glas sommerbobler under åben himmel på hotellets terrasse, samt mulighed for at nyde en gastronomisk middag med vin fra hotellets egen vinmark. Vi glæder os til at se dig snart.  

Galleri

Oplevelse under åben himmel

NÆRMESTE STRAND 
Ved Sorø Sø, kun 1 km fra hotellet, finder du den lille hyggelige badestrand Skjolden samt søbadet i Parnas natur og aktivitetspark, der ligger midt i skoven og kun 3,5 km fra hotellet. Er du til en dukkert ved havet kan vi anbefale dig Stillinge Strand - Vestsjællands nok bedste sandstrand. Stranden finder du 25 min. kørsel fra hotellet og her kan du nyde en lang og bred sandstrand med udsigt til Storebæltsbroen samt nogle meget smukke solnedgange. 

NÆRMESTE ISBOD
Is og sommer hænger unægtelig sammen og hos Emils Chokolade i Storgade, kun 2,5 km fra hotellet, kan du hele sommeren nyde et stort udvalg af hjemmelavet italiensk is, som er alle kalorierne værd. Hos Emils Chokolade finder du desuden et lækkert udvalg af chokolade, kaffe, te og chai af højeste kvalitet.

NÆRMESTE STRØG 
Vi kan anbefale en gåtur i den lille men hyggelige bygade Storgade i Sorø, der tilbyder en blanding af velkendte butikker og små personlige butikker. Storgade ligger 2,5 km fra hotellet og ender ved Klosterporten, der fører ind til Sorø Akademi. Er du til Outlet shopping kan du besøge Outlet byen i Ringsted der ligger 17 km fra hotellet. 

NÆRMESTE SKOV 
Du finder et hav af skove og grønne områder i og omkring Sorø. Foruden en mindre skov beliggende i hotellets baghave, er den nærmeste Grydebjerg Skov, kun 1 km fra hotellet. Skoven ligger langs Sorø Sø og her finder du afmærkede vandrestier. Skovens dybe stille ro kan du også nyde i Store Bøgeskov, 10 km fra hotellet. Skoven er kendt for sin kilde, som folk tidligere valfartede til, da den havde ry for at være helbredende. 

NÆRMESTE SEVÆRDIGHEDER
Sorø Klosterkirke og Akademihaven er et besøg værd når du besøger Sorø. Derudover kan du opleve Sorø Museum og Sorø Kunstmuseum samt Bjernede rundkirke, som er den eneste rundkirke tilbage på Sjælland. 22 km fra hotellet finder du Vikingeborgen Trelleborg og 43 km væk finder du den populære seværdighed Skovtårnet, hvorfra du kan nyde udsigten fra 135 meters højde.