Hold møde- og konference omgivet af smuk natur nord for København

Smuttur: Overnatning med morgenmad – spar 20% på Comwell Holte

  • Overnatning
  • Morgenmad med stort udvalg af økologiske og lokale specialiteter
  • Sommerbobler: Gratis glas bobler ved solnedgang
  • OBS: Holder lukket mellem den 3. juli og 3. august, men kan træffes alle dage på telefon: (+45) 45 477 400
Fra kr. 399,-
pr. person i delt dobbeltværelse

Oplev Holte og Nordsjælland

En sommerferie på Comwell Holte betyder kulturelle oplevelser i idyllisk natur. Fra hotellets hyggelige placering i Nordsjælland, er du aldrig langt fra museer, slotte og storslået natur. Og vi står altid klar til at gøre din ferie helt ideel. Tag en dagsudflugt til Frederiksborg Slot, hvis store haver udgør Nordens største renæssanceanlæg, eller besøg omegnens gamle middelalderkirker, der byder på historiske mosaikker og kalkmalerier. Hvis kunstlysten skal stilles, kan du besøge Gl. Holtegaard, og efterfølgende fordøje indtrykkene med en tur i museets store barokanlæg, eller tage en udflugt til Louisiana, hvis moderne kunst spejder ud over Nivå Bugt. Kom helt tæt på naturen med en vandretur gennem Søllerød Naturpark, og mærk skovens dybe ro fra vandkanten ved Løjesø i Rude Skov. Om aftenen afrunder vi dagen med et glas sommerbobler med mulighed for en charmerende middag i hotellets restaurant. Vi glæder os til at tage imod dig snart.

Galleri

Oplevelser under åben himmel

NÆRMESTE STRAND
Hop i bølgen blå eller nyd udsigten over Øresund ved Vedbæk strand og marina. Det er et dejligt sted med en børnevenlig sandstrand med badebro, og her findes faciliteter som toiletter, restauranter og ikke mindst, en iskiosk.

Det er også muligt at bade i Furesøen. Der findes flere badebroer langs bredden og Frederiksdal Fribad ligger ca. 7 km fra hotellet. Her er der en stor græsplæne på skråningen ned mod søen med en lille sandstrand, badebro, toiletfaciliteter, iskiosk og restaurant.

 

NÆRMESTE ISBOD
Sommer og is hænger unægtelig sammen og en af områdets hyggeligste isboder er den i Holte Havn ud til Vejlesø. Her er både en flot, ny legeplads med masser af muligheder for aktivitet for selskabets mindste, og der er mange borde og bænke til at nyde en is ved samt en lille restaurant.

 

NÆRMESTE STRØG
Holte er ikke en stor by, men i centrum finder du Holte Midtpunkt, hvor du finder alle typer af dagligvarebutikker, en café og et par restauranter. Om søndagen afholdes der loppemarked på den store P-plads ved skoven kl. 8-14, og her kan man ofte gøre gode køb af både børnetøj og boligting til næsten ingen penge.

I de nærliggende byer Lyngby og Hillerød, finder du et større udvalg af butikker, caféer og restauranter, men du kan også nemt komme ind til København fra Holte. Det tager nemlig blot 20 min. med S-toget fra Holte station.


NÆRMESTE SKOV
Comwell Holte ligger lige midt i skoven. På den ene side af Kongevejen er Rude Skov, hvor der findes et utal af gåture og mountainbike spor.

På den anden side af hotellet ned mod Furesøen ligger det store, grønne område Vaserne. Det er Nordeuropas største ellesump, og her er rigtig god mulighed for at kigge på fugle fra de to fugletårne og den nybyggede gangbro langs med Furesøen.

Vi kan også klart anbefale en tur langs med Mølleåen, som smukt bugter sig fra Buresø vest for Farum og helt ud til Øresund.

 

NÆRMESTE SEVÆRDIGHEDER

Holte og omegn byder på en bred vifte af kulturelle seværdigheder. Ikke langt herfra finder du Gl. Holtegaard, som er en kunsthal med både national og international kunst. En dagstur kan f.eks. gå til Rungstedgaard og Karen Blixen museet, som også er omgivet af en dejlig park. På den anden side af vejen ligger Rungsted Havn, og i lystbådehavnen er der altid masser af leben og mange gode restauranter og barer. Nyd et glas kølig vin med udsigt over vandet.

 

NÆRMESTE PICNIC-STED
Vores skønne store have og de grønne omgivelser omkring hotellet er oplagt til en picnic.

Lån et tæppe og læg dig i græsset, slap af og nyd lyden og duften af sommer. Der findes også borde og bænke flere steder i området omkring hotellet. 

Du kan også prøve en sejltur på Furesøren med Bådfarten. Hop på båden ved Holte Havn
tag på tur med bådfarten til Frederiksdal, Furesøbad ved Farum eller til Lyngby. Det er en perfekt lejlighed til at tage picnickurven med.