Smuttur: Overnatning med morgenmad – spar 20% på Comwell Hvide Hus Aalborg

  • Overnatning
  • Stor portionsanrettet morgenmad med økologiske og lokale specialiteter
  • Sommerbobler: Gratis glas bobler ved solnedgang
Fra kr. 399,-
pr. person i delt dobbeltværelse

Oplev Aalborg

Aalborg gemmer på masser af spændende oplevelser for både store og små. Alle kan nok blive enige om at nyde en is på en gåtur langs havnefronten midt i byen. Kildeparken ligger lige ved siden af hotellet og byder på smukke grønne omgivelser med små oaser med springvand og flere klassiske værker af kendte billedhuggere. 

Med Aalborg som udgangspunkt byder Nordjylland på masser af smukke naturoplevelser i kørselsafstand fra hotellet. Du kan bl.a. tage til den fascinerende vandreklit Råbjerg Mile, eller til de smukke og endeløse strande ved Jammerbugten og Vesterhavet, hvor den hyggelige badeby Blokhus er en favorit hos mange. 

Hotel Comwell Hvide Hus Aalborg har en af byens smukkeste og mest centrale placeringer. Hotellet har siden åbningen i 1969 været et velkendt vartegn for Aalborg - både arkitektonisk og som ét af byens bedste hoteller. Fra hotellets værelser er der en flot udsigt ind over centrum af byen. Hotellet er placeret nær centrum af Aalborg og blot 5 min. gang fra Aalborg Station og 15. min. kørsel fra Aalborg Lufthavn. 

Galleri

Oplevelser under åben himmel

NÆRMESTE STRAND 
Nyd en forfriskende dukkert i Vestre Fjordpark, et friluftsbad, tæt på Aalborgs pulserende byliv og kun 15 min. gang fra hotellet. Her finder du et skønt rekreativt åndehul med badepark og et hav af aktivitetsmuligheder som beachvolley, parkour, frisbee, løbe- og gåruter og meget andet. Er du mere til sand mellem tæerne, kan vi anbefale Blokhus strand – ca. 40 min. kørsel fra hotellet – én af Nordeuropas allerbedste badestrande - med det fineste hvide sand og de karakteristiske høje klitter. Det er ren dansk sommer nostalgi. 

NÆRMESTE ISBOD 
Er der noget bedre end is på en varm sommerdag? Og den bedste is finder du midt på Boulevarden kun 15 min. gang fra hotellet på Pico Bello Geleteria. Her kan du nyde hjemmelavet Italiensk is og vælge mellem alverdens toppings eller designe din egen ispind. Vi kan også anbefale Guf og Kugler i Slotsgade, 15 min. gang fra hotellet, helt sikkert et besøg værd. Her kan du sætte tænderne i is fra håndplukkede danske is producenter – selvfølgelig med masser af guf. 

NÆRMESTE STRØG 
Du finder masser af muligheder for at gå på opdagelse i spændende specialbutikker og varehuse i Aalborg midtby, som blandt andet kan byde indenfor hos stormagasiner som Salling og Magasin. Er du til en strøgtur, kan vi anbefale en tur ned af Gravensgade, en hyggelig lille gågade, der er spækket af specialbutikker med fokus på kvalitet og flot design. Gravensgade finder du 10 min. gang fra hotellet. 

NÆRMESTE GRØNNE OMRÅDE OG PICNIC STED 
Lige udenfor døren finder du Kildeparken, en af Aalborgs ældste parker. Her kan du nyde en gå- eller løbetur, mens udsigten til klassiske værker af kendte billedhuggere og et fint springvand kan opleves. Er du til en naturoplevelse med højere til loftet, kan vi anbefale at du går på opdagelse i Mølleparken, ca. 10 min. gang fra hotellet. Mølleparken er et stort parkanlæg, hvor du, fra de afmærkede vandrestier, kan nyde en flot udsigt over Aalborg, Egholm, Limfjorden og Gjøl. 

NÆRMESTE SEVÆRDIGHEDER 
Aalborg og omegn tilbyder en bred vifte af kulturelle seværdigheder. Blandt de mest kendte er Aalborg Zoo, Kunsten, de syngende træer, Utzon centeret, Budolfi Domkirke og ikke mindst Aalborgtårnet, men området tilbyder mange andre oplevelsesværdige attraktioner. Vi anbefaler, at du besøger Hjelmerstald og kvarteret omkring den velbevaret gade fra det gamle Aalborg, der emmer af nostalgi og hygge. 

NÆRMESTE PICNIC STED 
Vores skønne nabo Kildeparken er oplagt til en picnic og vi kan kun anbefale dig en afslappende stund blandt parkens mange og gamle træer. Lån et tæppe og læg dig i græsset, slap af og nyd lyden og duften af sommer. Du kan også nyde parken fra vores store terrasse, der har udsigt til parken.