Smagfulde serveringer til firmafesten
Til en succesfuld firmafest hører mad til UHM med kryds og slange! Vores køkken er solidt plantet i bæredygtigheden og ildsjælene ved gaskomfuret bruger kun råvarer i sæson - og så vidt muligt økologisk. Vi får vores kød fra Troels fra Grambogaard og fisk fra Vesterhavet. Og med de råvarer er det helt umuligt ikke at blive legesyg - og lækkersulten!
Nyd maden tallerkenserveret eller som social dining med delemad på fad - eller som buffet, f.eks. arrangeret på rustikke paller. Vil I lidt væk fra den traditionelle ’sid ned’-firmafest er vores enestående gårdhave oplagt at hive med i ligningen. Rul jer ud med rullegræs og hold picnic herude eller hop ud i alverdens vilde vover med madboder og street food.
Uanset, hvad I vælger, serverer vi altid skønne vine, der passer til. Og sørger naturligvis for at servere maden hurtigt, så alle får mad samtidig, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Også selv om I er mange!
Vi dækker op og pynter op til jeres firmafest
Centralværkstedets festlokale gør sig smukt som det er. Men I kan naturligvis transformere lokalet præcis som I ønsker det. De store billeder på væggene af de gamle jernbanearbejdere kan nemt skiftes ud og de rå spær i loftet gør det nemt at hænge lys, bannere, balloner, ja, sågar diskokugler op. Pynt også gerne op med firmaets egen deko, f.eks. jeres logo.
Vi foretrækker at dække op til jer ved runde borde med 7-9 gæster ved hvert bord, men aflange borde er også en mulighed. Bordene dækkes med hvide stofduge og -servietter og lys som giver en flot kontrast til de rå omgivelser. Og vi kan både justere lyset og farverne på søjlerne. Desuden har vi samarbejdspartnere, der kan levere diskolys og har gode kontakter i byen til både bands og DJ’s, når I skal til at gi’ den gas og sjusserne kommer på (bar)disken.
For at understrege det rå og rustikke bruger vi ofte træpaller og træk i vores opdækning, f.eks. kan velkomstdrink eller buffet serveres ved paller.
Og for at ændre vores festlokale fra kick off med fuldt program i løbet af dagen til fuld gas og firmafest om aftenen skal vi kun bruge en time!
Slip for transport og sov godt efter festen
Firmafest med overnatning i Aarhus bliver ekstra bekvemt, når I holder festen på Centralværkstedet. Bare få minutters gang derfra ligger Comwell Aarhus, hvor jeres gæster kan sove godt i moderne værelser med udsigt over byen. Her får I ikke bare en tryg og behagelig afslutning på aftenen – I får også morgenmad, mulighed for sen udtjekning og ro til at lande festen i eget tempo.