Med renoveringen ønsker Comwell at styrke Koldings position som attraktiv destination for både nationale og internationale arrangementer.
Anne-Beth Madsby, Hoteldirektør, Comwell Kolding, siger: “Vi er næsten i mål med renoveringen – det sidste store element bliver den nye tribune, som kommer i vores planlagte lukkeperiode hen over julen. Men allerede nu er salen fuldt klar til gæster og store konferencer. Det betyder meget for os at kunne tilbyde et moderne og fleksibelt rum til op til 1.000 deltagere – og vi kan allerede mærke stor interesse fra både virksomheder og arrangører. Vi har lagt vægt på at renovere i så bæredygtig en stil som muligt, og resultatet er en teatersal, der kombinerer funktionalitet, æstetik og ansvarlighed.”
Med de nye rammer kan Comwell Kolding fremover imødekomme stigende efterspørgsel på større konferencer, kongresser, firmafester og events – både nationalt og internationalt.
Om Comwell Kolding
Comwell Kolding ligger centralt i trekantsområdet med gode forbindelser til resten af landet. Hotellet rummer 180 værelser og 25 møde- og konferencelokaler, herunder den store teatersal, der kan huse op til 1.000 gæster. Comwell Kolding er en del af Comwell Hotels, en danskejet hotelkæde med 15 hoteller og venues på tværs af Danmark.