Maden og kagerne
En central del af oplevelsen
Møde, konference eller bryllupsfest. Hvad end du er her for, er maden altid vigtig. Og det er den også for os!
Vi er passionerede mad-elskere, foodies og professionelle kokke, medarbejdere og konditorer. Og vi går til arbejdet med ambitioner og evner, der giver dine gæster gode madoplevelser.
For mad skal smage - og gerne gøre indtryk. Og det skal binde selskabet sammen, så de får endnu mere at tale om. For mad er en fælles oplevelse.
Smagen af hjemmelavet
På Comwell Centralværkstedet har vi vores eget køkken, og i Smedien laver vi kagerne. Herfra kommer duften af nybagt brød og skålen med den hjemmerørte mayonnaise. Her laver vi maden selv, fra bunden. Vi bruger sæsonens friske grøntsager og kød fra Grambogaard. Bæredygtighed og økologi fylder meget, og vi er ikke bange for at mixe smag og stil fra alle verdenskøkkener.
Når mange skal forkæles
Vores køkkenpersonale har stor erfaring med at lave mad til mange, og derfor kommer vi meget gerne med et forslag til menuen, uanset om det gælder mødeforplejning, konferencemiddag, fingerfoods til messen eller gourmetmenuen til jeres store fest.
Vine og drikkevarer har vi også, og vi sammensætter selvfølgelig meget gerne en menu, hvor mad og vin er det perfekte match.
Egen konditor
Kagerne er et kapitel for sig. For i kagekøkkenet står vores dygtige konditor og skaber små og store kunstværker. Her er de små petit fours så fine og bryllupskagen så imponerende, at man næsten ikke nænner at sætte tænderne i dem. Men når I alligevel gør det, sætter smagen det næste store aftryk. Med friske bær, syre og sødme, luftige cremer og sprøde chokoladesnirkler.
Ud af huset
Vi laver kager til både selskaber, møder og meget andet og vi bringer dem også gerne ud af huset.