Der var engang en firmafest i Odense!

Om firmafest på Comwell H.C. Andersen Odense

Lokation
Odense, Fyn

Max. antal gæster
1.000

Antal værelser
157 (317 overnattende gæster)

Pris
Kuvertpris fra: DKK 999,- (7 timer)

Bonusinfo
Teknisk dygtigt personale, der er vant til at afvikle store koncerter og få lys, lyd og musik til at spille
To minutter på gåben fra Odense Banegård

rs24542_chc_comwell_odense_raisfoto_3625-fit

Eventyrlig, storslået, hyggeligt

Hotellet og Odeon er skabt til firmafest

Comwell H. C. Andersen har flere festlokaler. Restaurant Hans Christian (efter bysbarnet, ikke bankdirektøren…) fremstår med en indbydende, moderne vibe indrettet med bl.a. FDB-klassikere og HAY-møbler, Derudover rummer hotellet et stort festlokale, som er særligt velegnet, når I har inviteret det halve kongerige.

Og med lidt nabohjælp fra vores eventsted, det nye, store kulturhus Oedon, lige over Sortebrødre Plads, kan vi tilbyde Restaurant Schiøtz, opkaldt efter den visionære, fynske ølmand. Odeon rummer også Store sal med plads til 1.000 festglade mennesker.

Intet kan ’vippe os af pinden’! Vi har prøvet lidt at hvert. Fra gigantiske firmafester med fuldt program fra morgen til lys morgen. Og til de mindre, intime firmafester, hvor eventyret ligger i nærværet og den gode mad og vin.

Og oven i alle plusserne har vi et ekstra! Vores teknisk superdygtige personale. De er vant til at afvikle store koncerter, f.eks. i forhold til lys, lyd og musik og få det hele til at spille.

Men først til lidt planlægning af jeres firmafest

Firmafest, jubilæum, kick off, teambuilding, julefrokost - og i hvert fald helt sikkert rabalderfest! For en firmafest hos Comwell H. C. Andersen Odense får som regel hele armen! Kontakt eventkoordinator Kristine Snestrup Nielsen så snart I har en dato og kom så forbi og mød os. Er det ikke muligt, klarer vi også snildt al kontakt via mail og mobil.

Ofte starter virksomhederne med et heldagsmøde, hvor en eller flere aktiviteter er inkluderet. I kan tjekke ind på jeres værelser i frokostpausen og klæde om til aftenenes fest, mens vi dækker op. Og det er absolut ikke usædvanligt at se firmafester strække sig over to vilde dage med aktiviteter, f.eks. vinsmagning eller ølsmagning, teambuilding arrangeret af eventfirmaer og en kæmpefest til at gå hjem på. Og alt er muligt!

Vi dækker op og pynter op til jeres firmafest

Vi dækker op med hvide stofduge og -servietter og hvide lys. Og ønsker I blomster på bordene, kan vi anbefale en dygtig lokal blomsterdekoratør, som kender vores festlokaler og ved, hvad der tager sig allerbedst ud.

I er naturligvis velkomne til at pynte jeres festlokale op. Og vi gør det også gerne for jer mod et tillæg. Vi kan også hjælpe med dygtige lysfolk og andre med lidt fingerfærdig finesse. Og overlader trygt de lidt større, gennemførte temafester til dygtige eventbureauer, som vi arbejder sammen med.

Vi kan også hjælpe med at booke bands eller DJ.

Firmafest i køkkenet

Vores køkken er overvejende økologisk og vi henter allerhelst sæsonaktuelle råvarer så lokalt som det overhovedet er muligt. Vi får vores økologiske kød fra fynske Grambogaard og frisk fisk fra Strandby.

Vine er valgt ud fra jeres menu - og sommelierens erfaring med ønsker til druer og brand. Vores vinkortet har desuden flere økologiske og biodynamiske vine. Har I særlige ønsker til vin, siger I selvfølgelig bare til. 

Har man sagt firmafest i Odense

Et absolut must og punkt på dagsordenen er det helt nye H. C. Andersen Hus, et mageløst museum, der gør H. C. Andersens verden spillevende. Og arkitekturen af japanske Kengo Kuma er en genistreg i sig selv. 12.600 m2 (heraf 2/3 under jorden) som ikke taler om, men som H. C. Andersen!

Teambuilding og aktiviteter til jeres firmafest

Vores kulturhus, Odeon, har ’stået model’ til lidt af hvert, både på scenen og backstage. Gå i fodsporene på de allerstørste rockmusikere og få en guidet tur på det populære spillested. Eller tag ud og se med H. C. - med teambuilding og byvandring gennem gader og smalle stræder. Og oplev bl.a. forfatterens fødehjem og Eventyrhaven med skulpturer af forfatterens elskede værker. Og man skulle da være en slet fynbo, hvis vi ikke også havde ølsmagning på programmet! Alt er muligt og I spørger bare løs!

Alle aktiviteter er også velegnede som ledsagerture.

Ska’ der være firmafest, så lad os mødes på midten!

Hotellet ligger supercentralt for hele landet. Bare to minutter på gåben fra Odense Banegård. Tæt på Odense Lufthavn. Og her er masser af gratis P-pladser ved hotellet.

Og hold så en firmafest, der gør øjne så store som tekopper - og er en god fortælling ved kaffemaskinen på mandag!