Aktiviteter på H.C. Andersen Odense
Aktiviteter på hotellet
Skræddersyet gå- og løberuter
Prioriterer du friheden til at kunne benytte naturen til den daglige motion højt? Så tag med os rundt i hotellets omkringliggende natur. Vi har skræddersyet tre forskellige, digitale løberuter og lagt dem ind i app’en RunGo, der fortæller og viser dig, hvilken rute der skal løbes, hvor langt der er tilbage og hvilke veje eller stier du skal benytte. Nøjagtig som en GPS i en bil.
Den korte distance på 3 km anbefales også til ”walk and talk”, der er et sundt break under et møde eller seminar. RunGo er gratis og kan benyttes til iOS og Android – både på mobil og på Apple Watch.
Diverse brætspil
Brætspil er mere populær end nogensinde, og alle kan være med. Vi har et udvalg af forskellige brætspil, som du er velkommen til at låne. Henvend dig blot i receptionen.
Poolbord
Vi har et poolbord stående - så du kan låne poolkø og kugler til et slag billard!
Seværdigheder og attraktioner nær hotellet
H.C. Andersens Hus
H.C. Andersens Hus i Odense er hovedmuseet for eventyrdigteren og forfatteren H.C. Andersen og er beliggende kun 100 meter fra vores hotel. I sommeren 2021 åbner den største nye attraktion i Odense i mange år – et nyt H.C. Andersens Hus. Museet er tegnet af den berømte japanske arkitekt Kengo Kuma og består af både indendørs og udendørs rum, der tilsammen strækker sig over 12600 m2 (2/3 af museet befinder sig under jorden).
Odense Zoo
Tag din familie under armen og få nogle fantastiske oplevelser i Odense ZOO - kom helt tæt på giraffer, løver og pingviner i en af Europas bedste zoologiske haver.
Den Fynske Landsby
Den Fynske Landsby er et frilandsmuseum i Odense, som indeholder gårde og huse, som de så ud på Fyn i 1800-tallet. Landsbyen ligger i forbindelse med lystskoven Fruens Bøge og indeholder i alt 25 bygninger og bygningskomplekser fra det fynske område. Bygningerne stammer fra cirka år 1500 til op på den anden side af år 1900. Landsbyen byder på mange aktiviteter for store og små.
Egeskov Slot
Egeskov Slot er ét af Nordeuropas bedst bevarede renæssanceborge, bygget som to langhuse der rejser sig direkte fra søen. Mærk historiens vingesus, når du besøger det 466 år smukke slot. Du kan både komme inden for og se slottet, vandre i de smukke haver, besøge veteranmuseet og Falck Museet.
Danmarks Jernbanemuseum
Har du lyst til at opleve hvordan det var at sidde i de royale vogne eller på 1. klasse i gamle dage eller opleve Danmarks ældste bevarede damplokomotivet fra 1868 helt tæt på, så skal du besøge Danmarks Jernbanemuseum, der er beliggende ved siden af Odense Banegård. Museet udstiller en omfattende samling af togvogne, lokomotiver, modeller af tog og færger og andre effekter. De udstillede genstande giver et indtryk af Danmarks jernbanehistorie, især for Statsbanerne.
Odense Domkirke
Sankt Knuds Kirke i Odense er opkaldt efter Knud den Hellige, som blev myrdet i 1086 i Sankt Albani Kirke, der lå tæt på den nuværende kirke. Kirken blev indviet 30. april 1499. Kirkens tårn er 63 meter højt og dermed et af Odenses højeste bygningsværker. Domkirken ligger i gåafstand fra hotellet.
Kunstmuseum Brandts
Kunstmuseet er Danmarks første museum for kunst og visuel kultur, og har siden 1987 vist udstillinger med dansk og international samtidskunst. Med en samling på mere end 15.000 klassiske kunstværker, internationalt fotografi, film og tegninger kan man opleve nogle af verdens bedste kunstnere, fotografer og billedskabere.
Vikingmuseet Ladby
Vikingemuseet Ladby fortæller historien om fortidens konger og livet i vikingernes verden. På museet bringes vikingernes historie til live ved at genskabe vikingernes landskab, deres skibe og bygninger. Deltag i spændende aktiviteter og oplev skiftende udstillinger om vikingernes verden. Ladbyskibsgraven er en attraktion af internationalt format.
Oplevelser i naturen nær hotellet
Nærmeste badetur
Havnebadet, 20 min. gang fra hotellet, er et besøg værd på en varm sommerdag. Her kan du få en forfriskende dukkert eller blot nyde livet ved vandet midt i byen. Er du mere til en strandtur, kan vi anbefale at køre til Nordstranden i Kerteminde, som er særlig god, hvis du har børn med. Nordstranden finder du 20 km fra hotellet. Strand mulighederne er mange, så spørg endelig.
Nærmeste isbod
Sommer og is hænger unægtelig sammen og byens bedste hjemmelavede italienske is finder du hos Stefano, der har isbutikken Il Gusto i Vindegade, kun 15 min. fra hotellet. Is sortimentet skifter fra dag til dag og de smager alle himmelsk. Et lille personligt is tip – Ninna, vores hoteldirektørs, personlige favorit er pistacieisen, som hun mener bare skal smages.
Nærmeste strøg
Er du til en shoppingtur eller blot en slentretur for hyggens skyld, anbefaler vi dig at besøge Odense gågade, der er en af Danmarks længste gågader. Her finder du et hav af store og små butikker, gode cafeer og spisesteder samt flere små hyggelige arkader og passager. Gågaden finder du kun 700 m fra hotellet.
Nærmeste grønne område
Du finder mange små grønne oaser i og omkring Odense. Vi kan anbefale en gå- eller cykeltur langs åen med et stop i Eventyrhaven, 700 m fra hotellet, hvor du kan tage en slapper i græsset, mens du nyder den hyggelige have og udsigten til Odense Domkirke. Har du friske ben, kan vi anbefale den 4 km lange tur til skoven Fruens Bøge.
Nærmeste seværdigheder
Odense og omegn byder på en bred vifte af seværdigheder, blandt de mest kendte er Odense Zoo, Odense Domkirke, Egeskov Slot, Jernbanemuseet eller den Fynske Landsby. Og er du interesseret i kunst og udstillinger kan vi anbefale et besøg på Brandts Museum. Et mere lokalt tip er at besøge H.C. Andersens Hus som du finder blot 100 m fra hotellet.
Nærmeste seværdigheder i børnehøjde
Til børnefamilier kan vi igen anbefale H.C. Andersens Hus, hvor eventyrlandet Ville Vau byder på leg i flotte omgivelser. Dette eventyrlige univers er bygget op om H.C Andersens liv, og med forskellige scenografier indbydes der til leg, fordybelse og kreativ udfoldelse. Er jeres børn mere til at klippe og klistre, er der muligheder for det i Ville Vaus Atelier.
Nærmeste picnicsted
I Odense finder du flere parker og skønne områder, hvor du kan nyde medbragt mad og drikke. Især parkerne Eventyrhaven eller Munke Mosen midt i Odense er hyggelige på en dejlig sommerdag. Men Byens Ø – en ø midt i Odense Havn – er også et besøg værd. Her finder du et væld af aktivitets muligheder, kulturelle- og kulinariske oplevelser.
Nærmeste golfbane
Der findes indtil flere golfbaner i og omkring Odense. Vi kan blandt andet anbefale Holluf Park og Pilebanen i Odense Golfklub, der byder på baner i international klasse.