Restaurant Hans Christian
Vores koncept
Bæredygtigheden er med os overalt, også i køkkenet på Hans Christian. Vi genbruger f.eks. brødrester til nye brød og har en 23 år gammel surdej, som vi passer og plejer! Vi bruger hele råvarer, bl.a. stokke til vores pureer. Og henter allerhelst sæsonaktuelle råvarer så lokalt som det overhovedet er muligt. Vi får vores økologiske kød fra Grambogaard og frisk fisk fra Strandby (eller køkkenchefens egne friskfangede!).
Vinkortet har flere økologiske og biodynamiske vine, og vi oplever mange gæster har taget vinene til sig, fordi de er rene. Alle vine på kortet er valgt ud fra menuen - og ud fra sommelierens erfaring med gæsternes ønsker til druer og brand.
Er I så heldige at overnatte på hotellet, skal I naturligvis glæde jer til Comwells morgenbuffet, som altid byder på særlige lokale specialiteter. Og Fyn er fin for vores snaskede brunsviger og rygeost med radiser!
Ved Comwells overtagelse 1. januar 2020 kom hotellet under kærlig renovering. Og Friis og Moltkes røde murstensbyggeri fra 1980 fremstår nu med en indbydende, moderne vibe, der emmer af byhotel. For det er virkelig lykkedes til fulde at give de røde mursten et elegant med- og modspil. Og gøre helhedsindtrykket tidssvarende, cool og hyggeligt! Fra loftet hænger klynger af elegante FLOS pendler, midt i restauranten står et langt, rustikt træbord omgivet af et herligt mix af danske FDB-stoleklassikere. Og HAY’s stilsikre borde, stole og loungemøbler inddeler restauranten i forskellige intime rum.
Som særligt konferencehotel er vi gearet til at få alt til at klappe til selskaber, også de helt store af slagsen. Kontakt os og hør mere om, hvordan vi gør jeres store dag uforglemmelig.
Hotellet ligger centralt - bare et stenkast fra banegård, motorvej og lufthavn - og lige midt i smørhullet af seværdigheder, bl.a. H.C. Andersens Hus og Brandts Klædefabrik.
Information & kontakt
Restaurant Hans Christian
Claus Bergs Gade 7
5000 Odense
OBS: Restauranten holder lukket den 24.-26. og 31. december samt 1. januar 2025
Bordbestilling
Telefon +45 6614 7800
Email hotel.odense@comwell.com