Kometen og Lillebror
Mandag 07. apr. 2025 - kl. 19:30
- Lokation
- Comwell KoldingSkovbrynet 16000 Kolding
- Nummererede siddepladser
- Ja
- Arrangør
- Comwell Kolding Teater
- Udbyder
- Kolding Teater Forening
Jensen og Birch – et generations-clash
Den gamle skuespiller har haft en strålende karriere og opnåede tidligt tilnavnet ”kometen i dansk teater”. Det er der ganske vist ikke længere andre end ham selv, der kan huske, men han koketterer gerne med det. Han opsøges nu af sin meget yngre ”lillebror”. Det viser sig, at det ikke bare er et almindeligt familiebesøg. Den unge skuespiller vil gerne læse hos den gamle nestor. Han er lige startet i faget – og skal forberede sig på en vigtig casting. Den gamle er ellers ved at starte prøver på sin afskedsforestilling, hvor han for allersidste gang, skal spille den store hovedrolle i ”Sommer i Tyrol” – Leopold. Han er ganske vist efterhånden alt for gammel til rollen, men han har spillet den så mange gange – og der er jo også noget, der hedder sminke.
Men … måske kan han få producenten overtalt til at lade lillebroren spille rollen som piccolo i Den Hvide Hest? De starter prøver, hvor den ene har erfaring, men den anden viser sig at have det, man kalder ”funny bones” – altså et næsten overskyggende talent. Er der måske basis for jalousi?
Medvirkende:
Flemming Jensen og Lukas Birch
Instruktion:
Lars Knutzon