Bryllup på Comwell Holte
Skønne rammer til en fest i kærlighedens tegn
Skift kirkeorglets toner ud med bruset fra de høje, karakterfulde trækroner i Vasernes vidunderlige vildnis. Her kan jeres ja’er runge i vores store have, som er skabt til en helt enestående smuk og meget stemningsfuld vielse eller bryllupsreception.
Er jeres bryllupsreception mere uformel, er her plads til en omgang Kongespil på græsset eller petanque på vores egen petanque-bane.
Lad ønskerne gå i opfyldelse
Uanset hvordan I ønsker at blive viet og fejre det, er vi på Comwell Holte klar til at tage godt imod og går langt for at opfylde alle jeres ønsker til den helt særlige dag og aften. Her får I mageløse omgivelser kombineret med en hyggelig, hjemlig stemning. Og vi hjælper jer gerne igennem hele processen fra valg af menu, festlokale, borddækning og meget mere.
Men først lidt bryllupsplanlægning...
Kom og se hvordan det føles i maven! Book et møde og lad os vise jer de mange muligheder i vores festlokaler.
Hos Comwell har vi sat fokus på bæredygtighed og økologi. Det betyder, at vi har fokus på lokale råvarer og årstidens sæsoner for at sikre jer den bedste madoplevelse. I samspil med vores brede udvalg af nøje udvalgte vine og drikkevarer. Den endelige menu sammensætter vi naturligvis efter jeres ønsker.
Nordisk stil og terrasse med udsigt
Comwell Holte består af en hovedbygning, et moderne, arkitekttegnet hvidt hus i forskudte niveauer med fladt tag, der ligger lige på kanten af naturskønne Vaserne. Større fester som f.eks. et bryllup holder vi i vores smukke restaurant, smagfuldt indrettet i nordisk stil i afstemte farver med åbent køkken og udgang til en stor træterrasse. Og uanset hvilket festlokale I ønsker, har alle udgang til større eller mindre terrasser.
Lidt hævet på hotellets store, kuperede grund ligger vores gamle palævilla, som indbyder til noget særligt eksklusivt og hyggeligt for mindre selskaber.
Bryllupspynt og dekoration
Vi dækker som udgangspunkt op med runde borde med plads til 10 ved hvert bord. Duge, servietter og lys er klassiske hvide.
Vores bryllupslokaler fremstår elegante i sig selv og behøver ikke det store. Nogle vælger at booke lokalet dagen før for at gøre det klar med bordkort og blomster, men I er naturligvis også velkomne til at overlade det hele til os. Vores erfarne og kompetente bryllupsplanlægger hjælper jer igennem alle valg, I skal træffe - både med hensyn til bordpynt, musik, underholdning, bryllupsmenu, osv.
Nyd festen lidt længere
Og når festen lakker mod enden, behøver ingen at køre hjem. Vi kan tilbyde op til 112 skønne værelser. Så forlæng den gode stemning og nyd en dejlig nattesøvn.
Selskabspakker
Se mere om mulighederne for menu, drinks, overnatning og meget mere på Comwell Holte. Vi har sammensat tre selskabspakker, som I kan lade jer inspirere af, når vi sammen skal designe jeres drømmebryllup.