Spørgsmål og svar om Comwell Holte

Generel info om dit ophold på Comwell Holte

Check-in kan ske fra kl. 15:00.
OBS: Ankommer du efter kl. 18.00, skal du give besked til hotellet for at garantere din reservation.
Ring til os på 45 47 74 00 eller send en mail til hotel.holte@comwell.com.

Check-ud skal ske senest kl. 11:00. 

Ønsker du at forlænge dit ophold med enten to timer tidligere check-in eller to timer senere check ud end de gældende tider, så kan dette bestilles forud for dit ophold mod et gebyr på kr. 200,-.

Børn under 18 år skal altid være ledsaget/bo ifølge med en voksen i forbindelse med ophold.



Vær opmærksom på at hotellet ikke er velegnet for gangbesværede og handicappede, da der er trapper til alle værelser og ingen elevator. Ingen af værelserne er med handicapfaciliteter. Der findes dog et handicaptoilet ved receptionen. 


Uanset hvordan du ønsker at betale for dit ophold, skal det bestilte ophold betales med et dankort eller kreditkort ved ankomst. Betales der med gavekort eller kontant, bliver det betalte beløb ved ankomst frigivet efter check ud.

Det anbefales at informere receptionisten, hvis opholdet er reserveret med et debitkort, da beløbet ikke er trukket, men blot spærret af banken.



Når du ankommer på hotellet, bliver du bedt om at udfylde og underskrive et registreringskort og mod ønske fremvise gyldig ID. Dette sker i henhold til dansk lovgivning.



På Comwell Holte kan du bruge alle gængse kreditkort. Bemærk der tillægges et gebyr på udenlandske kreditkort. Comwell forbeholder sig retten til at forhåndsgodkende dit kreditkort/debitkort inden din ankomst.

Comwell debiterer ikke dit kreditkort, medmindre du bestiller et ”non refundable ophold”. Dit kreditkort anvendes kun som garanti for din reservation. Bruger du et debitkort til din bestilling, vil din bank reservere beløbet i 30 dage. 

Ønsker du efter, opholdet at få frigivet pengene inden de 30 dage er gået, skal du kontakte hotellet direkte med dit reservationsnummer, så vil hotellet hjælpe med at frigive pengene. Comwell kan, via DIBS, give besked til din bank, om at frigive beløbet, men det er kun din bank, der kan slette reservationen af beløbet. Debitkort er Visa Elektron, Maestro eller Mastercard Direct.


Såfremt dit ophold ikke indeholder middag, kan opholdet frit annulleres inden kl. 16:00 på ankomstdagen. Annulleres værelset efter kl. 16:00 fakturerer vi for den første nat. 

Et forudbetalt ”non-refundable ophold” kan ikke annulleres. 

Værelse med middage, sport og/eller spabehandlinger kan afbestilles omkostningsfrit senest 7 dage før ankomst. Afbestiller du mellem 6 og 2 dage før ankomst, faktureres 50% af opholdets pris. Afbestiller du mindre end 2 dage før ankomst faktureres det fulde beløb for opholdet. Ophold med ni personer eller derover skal annulleres 30 dage før.


Fortæl os gerne om allergier eller eventuelle kostforbehold forud for dit ophold.


Receptionen er bemandet døgnet rundt. Her er det er muligt at købe snacks, slik og drikkevarer.


Der kan maksimalt være 1 opredning/babyseng per værelse. Kontakt os altid inden ankomst, hvis du ønsker ekstra opredning eller babyseng.

Vær obs på, at vi pålægger et tillæg for en ekstra person/seng/babyseng på værelset.


Det er tilladt med "stille" og renlige hunde på dit hotelværelse. Det skal forudbestilles, hvis du ønsker at medbringe hund. Merprisen er kr. 250,- pr. nat. 

Hunden må ikke efterlades alene på værelset med undtagelse af, når I går til morgenmad.
Kontakt desuden personalet vedrørende reservation af bord i Restaurant Brasseriet.

Yderligere info gives ved check ind.

Vi tilbyder gratis trådløst internet på hele hotellet. Du forbinder ved at vælge 'comwellhotels' som Wi-Fi og derefter logge på med koden 'comwellhotels'.


Det er ikke tilladt at ryge på de indendørs områder på hotellet. Det er tilladt at ryge på hotellets terrasser. 


Hotellet har ingen aircondition. Der kan godt blive varmt på værelserne, når solen skinner.

Du kan låne en ventilator til værelset i receptionen.

Der er mange trapper på Comwell Holte. Der er trapper til alle værelser.


Der gøres rent på alle værelser hver dag. Først bliver der gjort rent på de værelser, hvor der skal ankomme nye gæster. Derefter rengøring af alle øvrige værelser. Dette kan godt være sidst på eftermiddagen.


Vi passer på miljøet i fællesskab. Derfor skifter vi ikke håndklæder på værelserne per automatik. Ønsker du nye håndklæder, skal de lægges på badeværelsesgulvet.


Der findes ikke minibar eller køleskab værelserne. Ønsker du noget opbevaret på køl eller frys, hjælper vi dig gerne med dette i receptionen.


Kontakt hotellet på telefon 4547 7400 eller på email: hotel.holte@comwell.com 


Restaurant & bar

Morgenbuffet er inkluderet i de fleste af vores ophold. Er du i tvivl, så spørg i receptionen.

Vores morgenbuffet er åben alle hverdage fra kl. 06.30 til 09.30 og lørdag/søndag/helligdage fra kl. 07.00 til 10.00.

Den 31. december: kl. 07.00 - 10.00
Den 1. januar 2025: kl. 8.00 - 11.00

Almindelig kaffe og te er inkluderet i vores morgenmad. Du kan bestille og betale specialkaffe i baren.

Bestil din morgenmad eller frokost 'To Go'.

Grab & Go morgenmad består af to boller med pålæg og et stykke frugt. Det koster et tillæg på 45 kr. og skal bestilles i receptionen aftenen før senest kl. 21.00.

Grab & Go frokost er en sandwich med lækkert fyld, lidt sødt og frugt. Prisen er 135 kr. pr. person og skal bestilles i receptionen senest 2 timer før.

Det er en god ide at bestille bord, hvis du ønsker at spise middag i vores Restaurant Brasseriet. Bemærk venligst, at der tages forbehold for udsolgte a la carte-borde til middag.

Menuer, der er inkluderet i opholdene, bestemmes af køkkenchefen og varierer dagligt. Vi tilpasser gerne menuen, hvis du har allergier, er vegetar eller har specielle ønsker. Informér os gerne om dette inden ankomst.

Restaurant Brasseriet er åben mandag til lørdag kl. 18.00 - 21.00.
Søndag: Lukket.  
Alternativt kan du bestille fra barmenuen mandag til lørdag fra kl.12.30-21.00.

OBS: Restauranten er lukket den 31. december og den 1.-3. januar (med undtagelse af nytårsophold).

Besøg vores hyggelige lobbybar, hvor vi serverer kolde øl, vand, vin eller cocktails frem til kl. 22.30.
Om søndagen dog kun med et begrænset udvalg fra baren.
Vi har også en barmenu med lette retter, som du bestille mandag til lørdag fra kl. 12.30-21.00.
OBS: Baren er lukket den 31. december og den 1. januar (med undtagelse af nytårsophold).

Der er ikke fri kaffe og te på hotellet under dit ophold.

Der er almindelig kaffe og te til rådighed til morgenmaden. Ønskes specialkaffe skal dette bestilles og betales i baren hele dagen.

Der findes kun kaffe og te sæt på superior værelser og juniorsuiter – ikke på de to typer af standardværelser.

Parkering & transport

Parkering er gratis.

El-biler
Vi har 10 el-ladestander, hvor det er muligt at betale for opladning via Clever app. Medbring egne kabler.

Opladning af cykel-batterier
Det er ikke tilladt at oplade batterier til e-cykler på værelserne på grund af brandfare. I stedet er der stik og kabel ved vores vareindlevering. Henvend dig gerne i receptionen for yderligere information.

Aktiviteter

Forkæl dig selv og din krop med en tur i vores fitnessrum, hvor du kan træne cardio og vægte med nyt udstyr. Fitnessrummet er åbent døgnet rundt.

Prioriterer du friheden til at kunne benytte naturen til den daglige motion højt? Så tag med os rundt i hotellets omkringliggende natur. Vi har skræddersyet tre forskellige, digitale løberuter og lagt dem ind i app’en RunGo, der fortæller og viser dig, hvilken rute der skal løbes, hvor langt der er tilbage og hvilke veje eller stier du skal benytte. Nøjagtig som en GPS i en bil.

Den korte distance på 3 km anbefales også til ”walk and talk”, der er et sundt break under et møde eller seminar. RunGo er gratis og kan benyttes til iOS og Android – både på mobil og på Apple Watch.    

Brætspil er mere populær end nogensinde, og alle kan være med. Vi har et udvalg af forskellige brætspil, som du er velkommen til at låne. Henvend dig blot i receptionen.

Nyd eftermiddagen i vores store have og tag et spil petanque. Du kan låne spillet i receptionen.

Har du lyst til at udfordre familien, kollegaer eller venner i sjove spil? Kast jer ud i en Kongespilsdyst eller hvad med en bordfodbold turnering? Snak med receptionen og gør klar til kamp!

Generelt info om dit ophold på Comwell

Alle ophold kræver indtastning af betalingskort, også selvom du har et gavekort. Der tages ikke betaling ved indtastning af dine kortoplysninger. Alle ophold afregnes på hotellet - dog undtaget non-refundable ophold, hvor beløbet trækkes ved booking. Disse ophold refunderes ikke eller kan ikke flyttes. Vær opmærksom på at hvis du benytter et MasterCardDebit eller VISA Debit som garanti, vil beløbet blive reserveret på din konto og først blive frigivet igen efter afrejse, og kan vare op til 30 dage.


Hvis du har et gavekort gældende til alle Comwell hoteller, kan du bestille dit ophold online og afregne med gavekort ved check ud. Kreditkort ved onlinebooking er kun en garanti for ankomst. Bemærk, vi modtager ikke gavekort fra andre Comwell hoteller. 

Gavekort kan ikke benyttes til betaling af forudbetalte non-refundable ophold. 

Gavekort fra Gavefabrikken skal altid bestilles via det link der følger med gavekortet og kan ikke bruges som betaling medmindre opholdet specifikt er bestilt herigennem.


Alle vores hoteller har fået Det Økologiske Spisemærke i bronze, hvilket betyder at 30-60% af alle vores indkøbte føde- og drikkevarer er økologiske. Vi tror på, at Det Økologiske Spisemærke vil højne kvalitets- og smagsoplevelsen i vores køkkener, til glæde for vores gæster.


Vi gør en aktiv indsats for at komme madspild til livs og genanvender derfor madaffald, til bl.a. Biogas og anden generations biodiesel.


Alle vores hoteller er Green Key certificerede, hvilket betyder at der gøres en ekstra indsats for at beskytte miljøet. Vi bestræber os samtidig på at være et bæredygtigt hotel, der benytter sig af lokale råvarer i det omfang, det er muligt, frem for import af udenlandske råvarer.


Du optjener automatisk 5% af det samlede beløb på din slutregning, ved ophold med overnatning. Alle optjente point kan bruges som betaling under dit næste ophold med overnatning - dog ikke i forbindelse med konferencer og møder. Det er ikke muligt at optjene point på ophold, der ikke er booket direkte ved Comwell eller på Comwell.dk. Det er gratis og uforpligtende at blive medlem. Læs mere på Comwell Club.