Comwell Rebild Bakker Restaurant

God mad med inspiration fra naturen

Omgivet af skoven og med højt til himlen ligger vores skønne restaurant. Her kan du læne dig tilbage og lade os gøre det, vi elsker – nemlig at varte dig op og give dig en oplevelse, du vil huske. 

I vores restaurant serverer vi moderne dansk/nordisk mad, og vores kokke benytter gerne lokale råvarer og den omkringliggende natur, hvor de fx plukker ramsløg, urter og skovyre. På menukortet finder du både a la carte-retter og en to- og trerettersmenu, ligesom vi tilbyder et stort vinkort.


Vores kokke elsker mad og elsker skoven. Derfor henter vi masser af inspiration og råvarer i naturen. Vi tapper f.eks. birkesaft i det tidlige forår, koger det ind til sirup til vores oste eller bruger det i en frisk drik med hyldeblomst og hindbær. I efteråret plukker vi svampe og bær til vildtkødet, og så har vi opdaget, at laks smager helt fantastisk, når den ryges over tørret lyng fra heden.

Ved at tage naturen og især skoven med ind i køkkenet dyrker og respekterer vi de enkle smage, de ærlige råvarer og den harmoni, som de ting skaber tilsammen. Vi følger sæsonerne, har fokus på økologi og udforsker samtidig det lokale køkken i samarbejde med dygtige nordjyske producenter.

Vores restaurant har plads til 185 gæster og er i to niveauer med en stor udendørs terrasse og udgang til grønne arealer. Vi har plads til både små og store grupper og har mulighed for mange forskellige bordopsætninger, så restauranten blandt andet kan benyttes som et stort festlokale.

Information & kontakt

Comwell Rebild Bakker Restaurant
Rebildvej 36
9520 Skørping

Åbningstider
Restauranten er åben mandag til lørdag fra kl. 18.00-21.30.
I ferieperioder er vores restaurant også åben om søndagen kl. 18.00-21.30.

Bordbestilling
Telefon +45 9839 1222
Email hotel.rebildbakker@comwell.dk