Comwell Kellers Park har fået egen vinpark

Comwell Kellers Park har fået egen vinpark

Den danskejede hotelkæde Comwells spa- og konferencehotel, Comwell Kellers Park, som ligger smukt placeret nær Vejle Fjord, er blevet beriget med egen vinpark. Vinstokkene er sat i jorden, og nu skal de have lov at vokse og udvikle sig. Stokkenes rod er en amerikansk Bionova med en podning af Solaris, Regent, Souvignier Gris og Muscaris. Første høst af druer forventes næste år.

Hotellets nyanlagte vinpark ligger placeret foran hotellets restaurant, og fra hotelchef Maria Munkebo er der stor begejstring at spore:

”Vi er utrolig glade for vores nye vinpark, som vi glæder os til at høste druerne fra hvert år fra nu af. Vores gæster har udsigt til vinstokkene direkte fra restauranten. Så de kan simpelthen nyde hotellets egenproducerede vin, mens de går en tur rundt i marken, hvor den kommer fra. Det er fantastisk at kunne tilbyde,” lyder det fra Maria Munkebo.

Også hotellets Restaurantchef og sommelier Puk Overgaard ser frem til at servere den lokale vin til gæsterne:

”Det er et kæmpe aktiv for os at have egen vinpark. Dansk produceret vin vinder mere og mere indpas, og jeg ser frem til at overraske gæsterne positivt med et lækkert glas – f.eks. sat sammen med nogle af de smagfulde, planterige retter, vi serverer,” lyder det fra Puk Overgaard.

Når høsten er i hus næste år omkring det tidligere efterår, vil Comwell producere vinen i samarbejde med Becker Vine. Desuden vil marken og vinen blive brugt i forbindelse med uddannelse af Comwells medarbejdere. Første hold af elever har allerede været en tur forbi marken.

Hotelkædens gæster kan forvente at nyde første glas vin fra druerne på marken omkring foråret 2026.

For yderligere information, kontakt:

Signe Kamper Kankelborg

PR- & Kommunikationschef Comwell Hotels +45 23328577 / skk@comwell.com

Om Comwell Hotels

Comwell er en danskejet og landsdækkende hotelkæde med hoteller i hele Danmark og ét i Sverige samt ODEON i Odense og Centralværkstedet og Smedien i Aarhus. I cirka 55 år har Comwell drevet møde- og konferencehoteller og har gennem årene høstet flere priser for deres møde-, service- og madkoncept.

Comwell var de første til at introducere danskerne for den moderne mødepakke tilbage i 1969. I dag er det stadig Comwells kerneforretning, og den professionelle rådgivning, indsigt, læringsværktøjer og sparring varetages af hotelkædens trænede MeetingDesignere. Comwell servicerer også uddannelses- og kursusforløb, workshops, jobsamtaler, bestyrelsesmøder, udstillinger og events og råder over cirka 2.800 værelser samt 370 møde- og konferencelokaler.

Comwell H.C. Andersen Odense

Comwell sikrer sig igen stærk position i den offentlige sektor­

Den danskejede hotelkæde Comwell Hotels ser frem til fortsat at byde offentlige institutioner velkommen på kædens hoteller og venues i hele landet. Comwell har fået 11 hoteller med på den kommende SKI-aftale for konferencer, seminarer og møder for statslige, regionale og kommunale kunder. Rammeaftalen træder i kraft den 10. maj 2025.
Billede fra Debat på Christiansborg med Rasmus Rasmussen som deltager

Comwell til debat på Christiansborg: Hvordan får vi mere bælg på tallerkenen?­

Comwell deltog i en livlig debat på Christiansborg om fremtidens bælgfrugter i danskernes kost. Vores Head of Sustainable Gastronomy, Rasmus Rasmussen, fremhævede vigtigheden af grønnere kokkeuddannelser og delte Comwells erfaringer.
Pressebillede fra presse om at Comwell er blevet legekammerater med SMUK

Comwell og Smukfest er blevet legekammerater

Festivalgæsterne på Danmark smukkeste festival kan nu opleve en Comwell-hoteloplevelse i
miniformat under dette års Smukfest. Comwell og den skanderborgensiske festival har nemlig
indgået et flerårigt strategisk partnerskab, som forener et fælles ønske om at skabe
mindeværdige oplevelser for mødet mellem mennesker i inspirerende rammer.