Comwell sikrer sig igen stærk position i den offentlige sektor­

Comwell H.C. Andersen Odense

Storleverandør af møde- og konferencefaciliteter til det offentlige

Den danskejede hotelkæde Comwell Hotels ser frem til fortsat at byde offentlige institutioner velkommen på kædens hoteller og venues i hele landet. Comwell har fået 11 hoteller med på den kommende SKI-aftale for konferencer, seminarer og møder for statslige, regionale og kommunale kunder. Rammeaftalen træder i kraft den 10. maj 2025.

Aftalen, der indgår i Statens Indkøbsprogram, kan også frit benyttes af kommuner, regioner og andre offentlige organisationer. Comwell er klar til at tilbyde de bedste og mest inspirerende rammer til den offentlige sektor til favorable vilkår, fortæller Michael Hansen, kommerciel direktør i Comwell Hotels:

"Vi er stolte af, at 11 af vores hoteller er udvalgt til at komme på den nye SKI-aftale. Det bekræfter os i, at vores møde- og konferencekoncept imødekommer de offentlige kunders behov – både når det gælder kvalitet, service og bæredygtighed. Det forpligter, og vi gør os som altid umage med at skabe rammerne for udbytterige møder og tilbyde vores velkendte høje service og skræddersyede løsninger.”

Bæredygtighed og fleksibilitet som konkurrencefordel
Bæredygtighed har spillet en særlig central rolle i, hvilke konferencesteder der har fået plads på den kommende aftale. Et område, Comwell står stærkt på med en ambitiøs og målrettet ESG-strategi som integreret del af hotelkædens forretning. Comwell tilsluttede sig blandt andet Science Based Targets Initiative (SBTi) i 2023 for at sikre en ambitiøs og ansvarlig tilgang til opnåelse af CO2-neutralitet i hele kædens værdikæde.

”Det er vigtigt for os, at vores kunder og gæster trygt kan holde møder og konferencer hos os og vide, at der allerede er taget en lang række ansvarlige valg på deres vegne,” slutter Michael Hansen.

Comwell har i et halvt århundrede været blandt Danmarks førende aktører inden for møde- og konferencefaciliteter, og med den kommende SKI-aftale på plads ser hotelkæden frem til at styrke sin position yderligere.

For yderligere information, kontakt:

Signe Kamper Kankelborg
PR- & Kommunikationschef Comwell Hotels +45 23328577 / skk@comwell.com

Om Comwell Hotels

Comwell er en danskejet og landsdækkende hotelkæde med hoteller i hele Danmark samt ODEON i Odense og Centralværkstedet og Smedien i Aarhus. I cirka 55 år har Comwell drevet møde- og konferencehoteller og har gennem årene høstet flere priser for deres møde-, service- og madkoncept.

Comwell var de første til at introducere danskerne for den moderne mødepakke tilbage i 1969. I dag er det stadig Comwells kerneforretning, og den professionelle rådgivning, indsigt, læringsværktøjer og sparring varetages af hotelkædens trænede MeetingDesignere. Comwell servicerer også uddannelses- og kursusforløb, workshops, jobsamtaler, bestyrelsesmøder, udstillinger og events og råder over cirka 2.800 værelser samt 370 møde- og konferencelokaler.

Comwell nomineret i tre kategorier ved Danish Beauty Awards 2025­

Vi er glade for at kunne dele at Comwell Kellers Park, Comwell Borupgaard og Comwell Hotels netop er blevet nomineret i tre kategorier ved Danish Beauty Award 2025!

Comwell byder velkommen til ny hotelchef på Comwell Klarskovgaard­

Comwell Hotels bød 1. marts 2025 velkommen til Denize Scharff Stripp som ny hotelchef på Comwell Klarskovgaard. Med en stærk baggrund inden for både hotelbranchen og strategisk salg står Denize i spidsen for at styrke hotellets position i markedet – både som en attraktiv destination for private samt møde- og konferencegæster.
Pressebillede fra presse om at Comwell er blevet legekammerater med SMUK

Comwell og Smukfest er blevet legekammerater

Festivalgæsterne på Danmark smukkeste festival kan nu opleve en Comwell-hoteloplevelse i
miniformat under dette års Smukfest. Comwell og den skanderborgensiske festival har nemlig
indgået et flerårigt strategisk partnerskab, som forener et fælles ønske om at skabe
mindeværdige oplevelser for mødet mellem mennesker i inspirerende rammer.