Information vedr. håndtering af Corona-situationen. Læs mere HER

Information vedr. håndtering af Corona-situationen.
Læs mere HER

Elev hos Comwell

Kickstart din karriere hos Comwell

Vi arbejder hver dag på at levere høj kvalitet og det bedste for både mennesker og miljø – og vi er stolte af det. Som elev hos Comwell har du friheden til at gøre en forskel.

Så har du mod på at kickstarte din karriere hos os? Så tag del i vores rejse allerede i dag og send en ansøgning.

Årets Elev

Alle vores hoteller nominerer en kandidat til Årets Elev, som kåres ved Comwell Elev Cup. Årets Elev er en elev, der er engageret og viser interesse for egen uddannelse både på arbejdspladsen og i skolen. Årets Elev har uanset arbejdspres altid overskud til at smile og lytte til gæsterne samt yde værtskab. Som Årets Elev deler man gode idéer, så Comwell kan udvikle sig som virksomhed og arbejdsplads.

Årets elev er et naturligt midtpunkt inden for sit område, men er også dygtig til at fremhæve og støtte andre. Vinderen af titlen ”Årets Elev” får et gavekort til en valgfri, fagligt og relevant studietur for 2 personer til en værdi af 10.000,-.

Uddannelsesplan

Som elev i Comwell får du en uddannelsesplan, der er skræddersyet netop til dig, og den bliver lavet i samarbejde med den elevansvarlige i din afdeling. Din personlige uddannelsesplan sikrer, at du bliver godt introduceret til din arbejdsplads og -område, og at du deltager i relevante status- og udviklingssamtaler.

Uddannelsesplanen baseres naturligvis på indholdet i din uddannelse – men også på dine styrker og svagheder og på specifikke ønsker og interesseområder. Planen tilrettes i en løbende dialog mellem dig og din ”læremester” og forudsætter et stort engagement hos begge parter i forbindelse med både praktik- og skoleophold.