Meter i sekundet

Mandag 27. apr. 2026 - kl. 19:30

Lokation
Comwell KoldingSkovbrynet 16000 Kolding
Nummererede siddepladser
Ja
Arrangør
Comwell Kolding Teater
Udbyder
Kolding Teater Forening

Meter i sekundet

Hun er først i 30’erne og lever livet i byen. Sød kæreste, dejlig lejlighed, nyfødt baby. Det hele spiller. Men det bliver vendt på hovedet, da kæresten fortæller, at han har fået job som lærer på en højskole i Velling! En lille flække ved den jyske vestkyst, hvor græsset står vandret i blæsten, og hvor sætningerne er få og korte. Hvordan skal hun med sin store kærlighed til ord fungere i det samfund? For hvad tænker vestjyder egentlig på i pauserne mellem deres sætninger? Og hvordan undgår hun at udfylde stilheden med rablende tale?

For at få afløb for sin ordkraft begynder hun at skrive nye tekster til kendte sange fra Højskolesangbogen, og hun bliver bestyrer af lokalavisens brevkasse. Da det nærmest er umuligt at bo i Vestjylland uden bil, begynder hun også at tage kørekort, men når at drive tre kørelærere til vanvid, inden det er i hus.

Stine Pilgaards anmelderroste roman ligger til grund for forestillingen, der er skabt i samarbejde med Aalborg Teater. Der bliver sunget både for og sammen med publikum, som skal møde Pilgaards mange Velling-boer – fra den vilde hotelejer Krisser, over den tålmodige kørelærer, parkerings-Peter, til hendes søde kæreste, digteren Rasmus.