Spørgsmål & svar om Comwell Hvide Hus Aalborg

Generel info om dit ophold på Comwell Hvide Hus Aalborg

Check-in kan ske fra kl. 14:00.

Check ud skal ske senest kl. 11:00. 

Ønsker du at forlænge dit ophold med enten to timer tidligere check-in eller to timer senere check ud end de gældende tider? Så kan dette bestilles forud for dit ophold mod et gebyr på kr. 200,-.

Børn under 18 år skal altid være ledsaget/bo ifølge med en voksen i forbindelse med ophold.

Uanset hvordan du ønsker at betale dit ophold, vil der ved check-in tages en autorisation på opholdets pris + kr. 500,- ekstra pr. nat, som en garanti for opholdet. Det resterende beløb, som er autoriseret, bliver frigivet efter check ud. Det anbefales at informere receptionisten, hvis opholdet er reserveret med et debitkort, da beløbet ikke er trukket, men blot spærret af banken. 

Når du ankommer på hotellet, bliver du bedt om at udfylde registreringskort, underskrive, og mod ønske fremvise gyldig ID. Dette sker i henhold til dansk lovgivning. 

Der kan maksimalt være to opredning pr. superiorværelse. Opredninger skal altid forudbestilles. 

Sover barnet (0-2 år) i forældrenes seng, er barnet uden beregning. 

Babyseng (0-3 år) koster kr. 150,- pr. nat. 

Hvis I er flere, der rejser sammen, kan vi tilbyde værelser med connecting doors, hvor I frit kan gå imellem værelserne. 

For opgradering af værelse - kontakt receptionen for jeres mulighed på tlf.: +(45) 9813 8400.

Det er tilladt at medbringe ”stille” og renlige hunde på værelset, såfremt det meddeles forud for opholdet. Merpris kr. 250,- pr. nat og kun på værelserne på 2. etage

Såfremt dit ophold ikke indeholder middag, kan opholdet frit annulleres inden kl. 16:00 på ankomstdagen. Annulleres værelset efter kl. 16:00 fakturerer vi for den første nat. 

Et forudbetalt ”non-refundable ophold” kan ikke annulleres. 

Værelse med middage kan afbestilles omkostningsfrit senest 7 dage før ankomst. Afbestiller du mellem 6 og 2 dage før ankomst faktureres 50% af opholdets pris. Afbestiller du mindre end 2 dage før ankomst faktureres det fulde beløb for opholdet. Ophold med ni personer eller derover skal annulleres 30 dage før.

Med elevator til alle etager og tre særlig handikapvenlige værelser, er vores hotel handikapvenligt både for gangbesværede og kørestolsbrugere. 

Du kan benytte alle gængse kreditkort på Comwell Hvide Hus Aalborg. Bemærk der tillægges et gebyr på udenlandske kreditkort. Comwell forbeholder sig retten til at forhåndsgodkende dit kreditkort/debitkort inden din ankomst. Comwell.dk debiterer ikke dit kreditkort, medmindre du bestiller et ”non refundable ophold”. 

Dit kreditkort anvendes kun som garanti for din reservation. 

Bruger du et debitkort til din bestilling, vil din bank reservere beløbet i 30 dage. Ønsker du efter opholdet at få frigivet pengene inden de 30 dage er gået, skal du kontakte hotellet direkte med dit reservationsnummer, så vil hotellet hjælpe med at frigive pengene. Comwell kan via DIBS give besked til din bank, om at frigive beløbet, men det er kun din bank, der kan slette reservationen af beløbet. Debitkort er Visa Electron, Maestro eller MasterCard Direct.

Morgenbuffet er inkluderet i alle ophold og serveres:  

  • Mandag til fredag: Kl. 6.30 - 9.30

  • Lørdag, søndag og helligdag: Kl. 7.00 - 10.30

Fra den 21. december til den 6. januar: kl. 7.00 - 10.30
Den 1. januar: kl. 8.00 - 12.00

For boende gæster tilbydes en let Grab & Go-morgenmad uden merpris. Dette skal dog bestilles aften før inden kl. 21:30 i receptionen. 


Meddel altid på forhånd hvis du har allergier - også når det gælder fødevarer. 


Restauranten er åben mandag til lørdag fra kl. 17:30-21:30.  Søndag er lukket.
OBS: Restaurant Vesterbro holder lukket fra den 20. december til og med den 5. januar.

Hvis middag er inkluderet i dit ophold, skal du bestille tid til spisning ved ankomst. Børn tilbydes portioner til halv pris. Hvis middag ikke er inkluderet, er det en god ide at bestille bord på forhånd, da der ellers kan være udsolgt på dagen.

Vores bar har åbent alle dage fra kl. 10:00 til 00:00. Fredag og lørdag til kl. 01:00.

OBS: Bar V holder lukket følgende dage: Den 20., 24., 25., og 26. december 2024

Vores reception er døgnbemandet og altid klar til at hjælpe dig med det mindste. 

Vi tilbyder roomservice fra kl. 11:30-21:30. 


Vi anbefaler, at du som gæst bruger Hotel Ride by CommuteApp. Klik direkte ind på linket til Hotel Ride her og bestil din vogn.

Sådan fungerer det:

  1. Åbn linket og indtast din destination og ønsket afhentningstidspunkt (hotellets adresse er udfyldt på forhånd)

  2. Du får pris på din taxatur med og betaler med det samme

  3. Du modtager info om turen på din mobil og undgår overraskelser mht. pris, da din betaling er gennemført inden turen.

Aalborg Hovedbanegård ligger kun få minutters gang fra hotellet gennem Kildeparken. Herfra er der kun få meter hen til Aalborg Busterminal. Det er muligt at tage en bus, som kører direkte til Aalborg Lufthavn fra Aalborg Busterminal. Billetter kan købes via NT-app eller rejsekort.

Der findes parkering på hotellet mod betaling. Vær opmærksom på, at ved parkering på hotellets parkeringspladser skal dette meddeles i receptionen ved check in. Prisen for parkering er kr. 95 pr. døgn. Parkering kan ikke forud reserveres.

Comwell Hvide Hus Aalborg har 6 pladser til elbiler. Prisen er den samme som almindelig parkering plus brugerbetaling for strømmen via Clever app, og egne kabler skal medbringes.  

Vi tilbyder gratis trådløst internet på hele hotellet. Du forbinder ved at vælge 'comwellhotels' som Wi-Fi og derefter logge på med koden 'comwellhotels'. 

Vores fitnesslokale er lokeret på 16. etage, og alle gæster har adgang til dette døgnet rundt. Her er der både vægte samt cardio maskiner. 


Al rygning er forbudt indendørs og på værelsesbalkon og E-cigaretter er ej heller tilladt indendørs. Det er kun tilladt at ryge ved askebægrene udenfor ved hotellet indgang eller terrasse.

Vask, som er indleveret inden kl. 10 i hverdagene, er tilbage senest på værelset kl. 18:00 samme dag. Henvend dig i receptionen. 

Kontakt hotellet på tlf. +(45) 9813 8400 eller på mail: hotel.aalborg@comwell.dk


Generel info om dit ophold på Comwell

Alle ophold kræver indtastning af betalingskort, også selvom du har et gavekort. Der tages ikke betaling ved indtastning af dine kortoplysninger. Alle ophold afregnes på hotellet - dog undtaget non-refundable ophold, hvor beløbet trækkes ved booking. 

Disse ophold refunderes ikke eller kan ikke flyttes. 

Vær opmærksom på at hvis du benytter et MasterCard Debit eller VISA Debit som garanti, vil beløbet blive reserveret på din konto og først blive frigivet igen efter afrejse. Det kan tage op til 30 dage alt efter hvilken kortudbydder du benytter. 

Hvis du har et gavekort gældende til alle Comwell-hoteller, kan du bestille dit ophold online og afregne med gavekort ved check ud. Du vil blive bedt om dine kreditkortoplysninger ved onlinebooking. Disse er kun en garanti for ankomst. 

Gavekort kan ikke benyttes til betaling af forudbetalte non-refundable ophold. Gavekort fra Gavefabrikken skal altid bestilles via det link, der følger med gavekortet og kan ikke bruges som betaling, medmindre opholdet specifikt er bestilt herigennem. 

Alle Comwells hoteller har fået Det Økologiske Spisemærke i bronze, hvilket betyder, at 30-60% af alle vores indkøbte føde- og drikkevarer er økologiske. Vi tror på, at Det Økologiske Spisemærke vil højne kvalitets- og smagsoplevelsen i vores køkkener, til glæde for vores gæster.

Vi gør en aktiv indsats for at komme madspild til livs og genanvender derfor madaffald til bl.a. biogas og anden generationsbiodiesel. 

Alle Comwells hoteller er Green Key-certificerede, hvilket betyder, at der gøres en ekstra indsats for at beskytte miljøet. Vi er Danmarks mest bæredygtige hotelkæde, og vi benytter os af lokale råvarer i det omfang, det er muligt, frem for import af udenlandske råvarer.

Du optjener automatisk 5% af det samlede beløb på din slutregning ved ophold med overnatning. Alle optjente point kan bruges som betaling under dit næste ophold med overnatning - dog ikke i forbindelse med konferencer og møder. Det er ikke muligt at optjene point på ophold, der ikke er booket direkte via Comwell eller på Comwell.com. Hver 9. overnatning er gratis.

Det er gratis og uforpligtende at blive medlem. Læs mere på vores hjemmeside.