I restauranten
Morgenmad
serveres mandag til lørdag kl. 07:00-10:00. Søndag kl.
08:00-11:00.
På værelset
Morgenmad
på værelset kan bestilles mod et tillæg på kr. 50,-. Dette skal bestilles
senest kl. 3 natten før. Vi
serverer morgenmaden på værelset mellem kl. 7.15 og 10 mandag til lørdag. Søndag mellem kl. 8.15 og 11.00.
Det er tilladt at medbringe ”stille” og renlige hunde på værelset, såfremt det meddeles forud for opholdet. Merpris kr. 250,- pr. dag pr. hund og kun på standard/hundeværelser.
Autorisation
Uanset hvordan du ønsker at betale for dit ophold,
vil der ved check-in tages en autorisation på opholdets pris + kr. 500 ekstra
per nat, som en garanti for opholdet. Betales der med gavekort eller kontant,
bliver det beløb som er autoriseret, frigivet efter check ud.
Det anbefales at informere receptionisten, hvis opholdet er reserveret med et debitkort, da beløbet ikke er trukket men blot spærret af banken.
Registreringskort
Når du ankommer på hotellet, bliver du bedt om at udfylde og underskriv et
registreringskort og mod ønske fremvise gyldig ID. Dette sker i henhold til
dansk lovgivning.
Opredning på værelset
Der kan maksimalt være én opredning per værelse. Opredninger skal altid
forudbestilles.
Opgradering af værelsestyper
Det er muligt at opgradere til en af vores 4 lækre suiter, hvilket koster
kr. 800,- pr. nat.
Annullering af ophold
Såfremt dit ophold ikke indeholder middag, kan opholdet frit annulleres
inden kl. 16:00 på ankomstdagen. Annulleres værelset efter kl. 16:00 fakturerer
vi for den første nat.
Et forudbetalt ”non-refundable ophold” kan ikke annulleres.
Værelse med middage, sport og/eller spabehandlinger kan afbestilles omkostningsfrit senest 7 dage før ankomst. Afbestiller du mellem 6 og 2 dage før ankomst faktureres 50% af opholdets pris. Afbestiller du mindre end 2 dage før ankomst faktureres det fulde beløb for opholdet. Ophold med ni personer eller derover skal annulleres 30 dage før.
Handicapvenlighed
Vores hotel er handikapvenligt både for gangbesværede og kørestolsbrugere.
Grab & Go
Vi tilbyder både morgenmads- og frokostpakker såfremt dette ønskes. Det
skal blot bestilles inden kl. 21:30 aftenen inden. Prisen for morgenmadspakker
er kr. 95,- og kr. 125,- pr. stk. Henvend dig i receptionen for mere info og
for at bestille.
Allergi
Alle vores dyner og puder er allergitestede. Meddel altid om allergier
forud for dit ophold, hvis der er særlig forhold, vi skal være opmærksomme på.
Reception
Vores reception er døgnbemandet og altid klar til at hjælpe dig med det
mindste.
Taxi
Har du brug for en taxa, anbefaler vi Taxa Nord på tlf.: (+45) 48 48 48 48.
Offentlig transport
Nærmeste station er Snekkersten Station, som ligger 200 m. i gåafstand fra
hotellet. Her opnås forbindelse til København, Københavns Lufthavn og
Helsingør.
Parkering
Parkering er gratis og foregår på vores store parkeringsområde.
Opladning til elbiler
På Comwell Borupgaard kan du benytte ladestander til din elbil. Selve parkeringspladsen er gratis, men der er brugerbetaling for strømmen via Clever app, og egne kabler skal medbringes.
Gratis Wi-Fi
Vi tilbyder gratis trådløst internet på hele hotellet. Du forbinder ved at
vælge 'comwellhotels' som Wi-Fi og derefter logge på med koden
'comwellhotels'.
Fitness
I vores fitnessrum findes både løbebånd, spinningcykel, cross trainer,
romaskine, multitårn med forskellige styrke muligheder, muligheder for
funktionel træning, kettlebells, håndvægte. Du skal blot sørge for selv at
medbringe et håndklæde.
Rygning
Al rygning er forbudt indendørs og på balkoner og terrasser. E-cigaretter
er heller ikke tilladt indendørs. Det er kun tilladt, at ryge ved askebægrene
ved hoveddøren. Ved rygning på værelset vil der blive pålagt et gebyr på op til
kr. 5.000,-.
Bestilling af ophold online
Alle ophold kræver indtastning af betalingskort, også selvom du har et
gavekort. Der tages ikke betaling ved indtastning af dine kortoplysninger. Alle
ophold afregnes på hotellet - dog undtaget non-refundable ophold, hvor beløbet
trækkes ved booking. Disse ophold refunderes ikke eller kan ikke flyttes. Vær
opmærksom på at hvis du benytter et MasterCardDebit eller VISA Debit som
garanti, vil beløbet blive reserveret på din konto og først blive frigivet igen
efter afrejse, og kan vare op til 30 dage.
Det Økologiske Spisemærke
Alle vores hoteller har fået Det Økologiske Spisemærke i bronze, hvilket
betyder at 30-60% af alle vores indkøbte føde- og drikkevarer er økologiske. Vi
tror på, at Det Økologiske Spisemærke vil højne kvalitets- og smagsoplevelsen i
vores køkkener, til glæde for vores gæster.
ReFood Mærket
Vi gør en aktiv indsats for at komme madspild til livs og genanvender
derfor madaffald, til bl.a. Biogas og anden generations biodiesel.
Grøn Nøgle
Alle vores hoteller er Green Key certificerede, hvilket betyder at der
gøres en ekstra indsats for at beskytte miljøet. Vi bestræber os samtidig på at
være et bæredygtigt hotel, der benytter sig af lokale råvarer i det omfang, det
er muligt, frem for import af udenlandske råvarer.
Udsmykning af hotellet
I vores konferenceafdeling findes flere malerier af kunstner Lars
Ahlstrand.
Comwell Club
Du optjener automatisk 5% af det samlede beløb på din slutregning, ved
ophold med overnatning. Alle optjente point kan bruges som betaling under dit
næste ophold med overnatning - dog ikke i forbindelse med konferencer og møder.
Det er ikke muligt at optjene point på ophold, der ikke er booket direkte ved
Comwell eller på Comwell.dk. Det er gratis og uforpligtende at blive medlem.
Læs mere på www.comwellclub.dk.
Andre spørgsmål?
Kontakt hotellet på tlf. 48 380 333 eller på
mail: hotel.borupgaard@comwell.dk.