Spørgsmål og svar om Comwell Borupgaard
Generel info om dit ophold på Comwell Borupgaard
Check-in kan ske fra kl. 14:00 og check ud senest kl. 10:00 (søndag dog først kl. 11:00).
Ønsker du at forlænge dit ophold med enten to timer tidligere check-in eller to timer senere check ud end de gældende tider? Så kan dette bestilles forud for dit ophold mod et gebyr på kr. 200,-.
Børn under 18 år skal altid være ledsaget/bo ifølge med en voksen i forbindelse med ophold.
På Comwell Borupgaard kan du bruge alle gængse kreditkort. Bemærk der tillægges et gebyr på udenlandske kreditkort.
Comwell forbeholder sig retten til at forhåndsgodkende dit kreditkort/debitkort inden din ankomst.
Comwell.dk debiterer ikke dit kreditkort, medmindre du bestiller et ”non refundable ophold”. Dit kreditkort anvendes kun som garanti for din reservation. Bruger du et debitkort til din bestilling, vil din bank reservere beløbet i 30 dage. Ønsker du efter opholdet at få frigivet pengene inden de 30 dage er gået, skal du kontakte hotellet direkte med dit reservationsnummer, så vil hotellet hjælpe med at frigive pengene. Comwell kan via DIBS give besked til din bank, om at frigive beløbet, men det er kun din bank, der kan slette reservationen af beløbet. Debitkort er Visa Elektron, Maestro eller MasterCard Direct.
Det er tilladt at medbringe ”stille” og renlige hunde på værelset, såfremt det meddeles forud for opholdet. Merpris kr. 250,- pr. dag pr. hund og kun på standard/hundeværelser.
Uanset hvordan du ønsker at betale for dit ophold, vil der ved check-in tages en autorisation på opholdets pris + kr. 500 ekstra per nat, som en garanti for opholdet. Betales der med gavekort eller kontant, bliver det beløb som er autoriseret, frigivet efter check ud.
Det anbefales at informere receptionisten, hvis opholdet er reserveret med et debitkort, da beløbet ikke er trukket men blot spærret af banken.
Når du ankommer på hotellet, bliver du bedt om at udfylde og underskriv et registreringskort og mod ønske fremvise gyldig ID. Dette sker i henhold til dansk lovgivning.
Der kan maksimalt være én opredning per værelse. Opredninger skal altid forudbestilles.
Opredning til voksen: Kr. 300,-
Opredning til barn 3-11 år: Kr. 200,-
Babyseng til barn 0-3 år: Kr. 200,- (et barn fra 0-2 år der sover i forældrenes seng overnatter gratis).
Det er muligt at opgradere til en af vores 4 lækre suiter. Kontakt os for at høre nærmere om prisen.
Såfremt dit ophold ikke indeholder middag, kan opholdet frit annulleres inden kl. 16:00 på ankomstdagen. Annulleres værelset efter kl. 16:00 fakturerer vi for den første nat.
Et forudbetalt ”non-refundable ophold” kan ikke annulleres.
Værelse med middage, sport og/eller spabehandlinger kan afbestilles omkostningsfrit senest 7 dage før ankomst. Afbestiller du mellem 6 og 2 dage før ankomst faktureres 50% af opholdets pris. Afbestiller du mindre end 2 dage før ankomst faktureres det fulde beløb for opholdet. Ophold med ni personer eller derover skal annulleres 30 dage før.
Vores hotel er handikapvenligt både for gangbesværede og kørestolsbrugere.
Alle vores dyner og puder er allergitestede. Meddel altid om allergier forud for dit ophold, hvis der er særlig forhold, vi skal være opmærksomme på.
Vores reception er døgnbemandet og altid klar til at hjælpe dig med det mindste.
Vi tilbyder gratis trådløst internet på hele hotellet. Du forbinder ved at vælge 'comwellhotels' som Wi-Fi og derefter logge på med koden 'comwellhotels'.
Al rygning er forbudt indendørs og på balkoner og terrasser. E-cigaretter er heller ikke tilladt indendørs. Det er kun tilladt, at ryge ved askebægrene ved hoveddøren. Ved rygning på værelset vil der blive pålagt et gebyr på op til kr. 5.000,-.
I vores konferenceafdeling findes flere malerier af kunstner Lars Ahlstrand.
Kontakt hotellet på tlf. 48 380 333 eller på mail: hotel.borupgaard@comwell.dk.
Restaurant & bar
I restauranten
Morgenmad serveres mandag til lørdag kl. 07:00-10:00. Søndag kl. 08:00-11:00.
På værelset
Morgenmad på værelset kan bestilles mod et tillæg på kr. 75,-. Dette skal bestilles senest kl. 3 natten før. Vi serverer morgenmaden på værelset mellem kl. 7.15 og 10 mandag til lørdag. Søndag mellem kl. 8.15 og 11.00.
Middag serveres kl. 18:00-22:30 (køkkenet lukker kl. 21:30).
Hvis dit ophold har en middag inkluderet, vil du få tildelt et bord ved din ankomst mellem kl. 18:00 og 21:00 efter først til mølle princip.
Børn kan vælge imellem en børnemenu eller en almindelig menu til halv pris.
Dresscode: Ingen badetøj, badekåbe eller slippers.
Ønskes mere bespisning kan vi anbefale lobbybar/cafeen frem til kl. 21.30.
I lobbyen finder du vores hyggelig loungebar, hvor kan du købe drinks, øl, kaffe med mere i løbet af dagen frem til kl. 24.00. Du kan også bestille lette retter indtil kl. 21.30.
Vi tilbyder roomservice kl. 07.15 - 21.30 på hverdage og lørdage og kl. 08.15 - 21.30 på søndage og helligdage.
Ved roomservice er der et tillæg på 75 kr.
Vi tilbyder både morgenmads- og frokostpakker såfremt dette ønskes. Det skal blot bestilles inden kl. 21:30 aftenen inden. Prisen for morgenmadspakker er kr. 95,- og kr. 125,- pr. stk. Henvend dig i receptionen for mere info og for at bestille.
Parkering & transport
Parkering er gratis og foregår på vores store parkeringsområde.
På Comwell Borupgaard kan du benytte ladestander til din elbil. Selve parkeringspladsen er gratis, men der er brugerbetaling for strømmen via Clever app, og egne kabler skal medbringes.
Har du brug for en taxa, anbefaler vi Taxa Nord på tlf.: (+45) 48 48 48 48.
Nærmeste station er Snekkersten Station, som ligger 200 m. i gåafstand fra hotellet. Her opnås forbindelse til København, Københavns Lufthavn og Helsingør.
Aktiviteter
Prioriterer du friheden til at kunne benytte naturen til den daglige motion højt? Så tag med os rundt i hotellets omkringliggende natur. Vi har skræddersyet tre forskellige, digitale løberuter og lagt dem ind i app’en RunGo, der fortæller og viser dig, hvilken rute der skal løbes, hvor langt der er tilbage og hvilke veje eller stier du skal benytte. Nøjagtig som en GPS i en bil.
Den korte distance på 3 km anbefales også til ”walk and talk”, der er et sundt break under et møde eller seminar. RunGo er gratis og kan benyttes til iOS og Android – både på mobil og på Apple Watch.
I vores fitnessrum findes både løbebånd, spinningcykel, cross trainer, romaskine, multitårn med forskellige styrke muligheder, muligheder for funktionel træning, kettlebells, håndvægte. Du skal blot sørge for selv at medbringe et håndklæde.
Tag ud i det fri og oplev skoven og stranden nær hotellet, eller cykel ind til Helsingør og snup en is. Du kan leje cykler på dagsbasis. Henvend dig blot i receptionen.
Brætspil er mere populær end nogensinde, og alle kan være med. Vi har et udvalg af forskellige brætspil, som du er velkommen til at låne. Henvend dig blot i receptionen.
Hvis du har en overnatning med morgenbuffet, er du altid velkommen til at tilkøbe adgang til AquaSpa til 395 kr. pr. person pr dag.
Vi tilbyder vores gæster afslappende og enkeltstående oplevelser, med gusmestre som gør hver behandling unik. Her har du mulighed for at opleve forskellige aromatiske saunaoplevelser såsom midnatsgus, romantisk valentinsgus, tirsdaggus og saunagus.
Saunagus er ren velvære for krop og sind. Med rene æteriske olier tilrettelægger vores dygtige gusmestre en skøn aromaoplevelse for dig, hvor de vil fordele varmen og oliernes duft ved hjælp af en særlig svingteknik med et håndklæde.
På Comwell Borupgaard ved Helsingør er det muligt at blive forkælet med lidt ekstra luksus i form af flere forskellige spabehandlinger, som har dit velvære i fokus. Vi har højtuddannede spaterapeuter, som tilbyder behandlinger fra top til tå. Det er muligt at vælge i mellem en bred vifte af behandlinger til ansigt, hænder, fødder og resten af din krop.
Generel info om dit ophold på Comwell
Alle ophold kræver indtastning af betalingskort, også selvom du har et gavekort. Der tages ikke betaling ved indtastning af dine kortoplysninger. Alle ophold afregnes på hotellet - dog undtaget non-refundable ophold, hvor beløbet trækkes ved booking. Disse ophold refunderes ikke eller kan ikke flyttes. Vær opmærksom på at hvis du benytter et MasterCardDebit eller VISA Debit som garanti, vil beløbet blive reserveret på din konto og først blive frigivet igen efter afrejse, og kan vare op til 30 dage.
Hvis du har et gavekort gældende til alle Comwell hoteller, kan du bestille dit ophold online og afregne med gavekort ved check ud. Kreditkort ved onlinebooking er kun en garanti for ankomst. Bemærk, vi modtager ikke gavekort fra andre Comwell hoteller.
Gavekort kan ikke benyttes til betaling af forudbetalte non-refundable ophold.
Gavekort fra Gavefabrikken skal altid bestilles via det link der følger med gavekortet og kan ikke bruges som betaling medmindre opholdet specifikt er bestilt herigennem.
Alle vores hoteller har fået Det Økologiske Spisemærke i bronze, hvilket betyder at 30-60% af alle vores indkøbte føde- og drikkevarer er økologiske. Vi tror på, at Det Økologiske Spisemærke vil højne kvalitets- og smagsoplevelsen i vores køkkener, til glæde for vores gæster.
Vi gør en aktiv indsats for at komme madspild til livs og genanvender derfor madaffald, til bl.a. Biogas og anden generations biodiesel.
Alle vores hoteller er Green Key certificerede, hvilket betyder at der gøres en ekstra indsats for at beskytte miljøet. Vi bestræber os samtidig på at være et bæredygtigt hotel, der benytter sig af lokale råvarer i det omfang, det er muligt, frem for import af udenlandske råvarer.
Du optjener automatisk 5% af det samlede beløb på din slutregning, ved ophold med overnatning. Alle optjente point kan bruges som betaling under dit næste ophold med overnatning - dog ikke i forbindelse med konferencer og møder. Det er ikke muligt at optjene point på ophold, der ikke er booket direkte ved Comwell eller på Comwell.dk. Det er gratis og uforpligtende at blive medlem. Læs mere på www.comwellclub.dk.