Brejning Kirke

Brejning kirkes tilblivelse – en historie om tro, vilje og samfundssind

Idéen om en kirke i Brejning opstod i februar 1936, da en operette blev opført i institutionens teatersal fredag aften – og dagen efter måtte samme sal anvendes til en begravelse, da snevejr gjorde det umuligt at komme til Gauerslund kirke. Det blev vendepunktet.

Den Kellerske Anstalt fungerede som et lille samfund med egen kirkegård, hvor mere end 1600 klienter og ansatte er begravet siden 1900. Selvom der længe havde været kirkelig tilknytning gennem Gauerslund sogn, manglede man en rigtig kirke.

Kirkens grundlægger, læge Christian Keller, var selv søn af teologen og socialpioneren Johan Keller. Kirkens idé lå derfor ikke fjernt for familien. I oktober 1936 blev en komité dannet, med sognepræst Adolf Friis som formand. Men projektet mødte modstand – både pga. uenighed i sognet og debat om Brejnings status som selvstændig kommune.

Arkitekt Mogens Koch tegnede i 1941 en kirke, som delte vandene – både æstetisk og økonomisk. Trods basarer og indsamlinger strandede projektet gentagne gange. Først med tiltrædelsen af sognepræst Poul Nielsen i 1956 fik sagen ny luft. Hans vision var en kirke for både lokalsamfund og institutionens beboere – en “kirke med to menigheder”.

Med støtte fra politikere, menighedsråd og engagerede borgere lykkedes det at få projektet på finansloven i 1964. I august 1967 blev Brejning kirke indviet.

Kirken har siden været rammen om konfirmationer, vielser, bisættelser, juleafslutninger og koncerter – ikke kun for beboere, men også for tilflyttere og kunstnere, som værdsætter det intime og lyse kirkerum. Flere CD’er og udstillinger har fundet sted her.

Brejning kirke står i dag som et symbol på det kristne menneskesyn, der gennemsyrede Den Kellerske Anstalt: at alle har værdi, og at fællesskab, ånd og tro kan være med til at løfte selv de mest sårbare.

Kirkens enkle arkitektur og varme atmosfære gør den til et sted for både andagt og fællesskab. En salme sunget her – alene eller sammen – rører stadig ved noget dybt i os.

Kilder: Haderslev Stifts Årbog 1967 (særtryk) og samtaler med personer, der var tæt på kirkesagen.

Tilbage til oversigten