Natplejerskehuset

Da Brejning-institutionen voksede sig større, voksede også behovet for personale. Især natplejerskerne fik en krævende rolle – de skulle være til stede i afdelingerne om natten, ofte under uro og vanskelige forhold. I begyndelsen sov de i selve afdelingerne, men det blev hurtigt klart, at de havde brug for et roligt sted at trække sig tilbage.

I 1919 opførte man derfor Natplejerskehuset, også kaldet Nathuset, som en selvstændig bolig for natplejerskerne. Her kunne de få hvile mellem vagterne, i fred og uden forstyrrelser. Det var et usædvanligt og fremsynet tiltag – og det vakte opsigt, ikke kun i Danmark, men også i udlandet. Nathuset blev fremhævet som et forbillede i datidens fagskrifter og inspirerede lignende initiativer andre steder.

I dag er bygningen ikke længere en del af institutionsdriften, men fungerer som privat bolig. Alligevel står den tilbage som et stille vidnesbyrd om, at omsorg også kræver omsorg – og at det blev tænkt allerede dengang.