Mageløs firmafest (og entré) ved Køge Strand

Om firmafest på Comwell Køge Strand

Lokation
Køge Strand, Østsjælland

Max. antal gæster
Op til 400 i ét lokale

Antal værelser
127 værelser (overnatningsmuligheder for alle gæster)

Pris
Kuvertpris fra DKK 1.298,-

Bonusinfo
Fest til den lyse morgen! Festlokalerne ligger i modsat ende af hotellets værelsesfløj og derfor har festen ingen tidsbegrænsning

hotel-comwell-koege-strand-086

Tæt på stranden, stilfuldt og storslået, men afslappet

Comwell Køge Strand er skabt til firmafest (også den helt store firmafest)

Fra eksklusiv red carpet-fest til det store tema-gilde. The sky is the limit. Og her er højt til himmelen hos Comwell Køge Strand!

Fest f.eks. under himmelen i vores festlokale på 1. sal. Her er et pragtfuldt lysindfald og udsigt til vand og eng fra alle vinduer. Fra lokalet er her udgang til en stor terrasse og eventuel sabling af Champagne.

I vores store sal i stuen er her højt til loftet med flotte hvælvinger, god plads til scene, DJ og dansegulv - og fra salen er her direkte udgang til vores store terrasse. Alt sammen med udsigt til dét vi ser som en ren foræring: Strand, vand og engområder. Salens størrelse kan justeres efter antallet af gæster.

Og endelig har vi et mindre, hyggeligt og mere intimt lokale til små selskaber med adgang til vores stilfulde, men afslappede loungeområde.

Vi tænder op med stemningsfulde bålfade og LED-fakler over alt udenfor og garanterer en altid magisk lydkulisse - bølgeslag mod stranden.

Men først til lidt planlægning af jeres firmafest

Kontakt os så snart I har en dato på jeres firmafest. Vi vil allerhelst vise jer rundt for det er bare noget helt andet - og så absolut værd at bruge tid på. Vi taler om formålet med jeres fest og pejler os ind på, hvor I er i fantasien. Og ofte opstår ideerne på stedet. Uanset om I vælger at komme hæsblæsende Hollywood’sk ad vandvejen eller foretrækker lidt mere fast grund under fødderne ad Strandvejen, er alt ’Mission Possible’.

Herfra kan al kontakt sagtens foregår på mail og telefon.

Vi dækker op og pynter op til jeres firmafest

Vi dækker som udgangspunkt op med runde borde med plads til 10 ved hvert bord. Duge, servietter og lys er hvide. Men vi har prøvet lidt af hvert - og det er sjovt! Så kom bare an med casino-, western- og hvad-ved-jeg-tema!

Vores enestående beliggenhed lige ned til stranden bruger mange som en kærkommen gimmick til at give den lidt gas. Vi har oplevet firmafester, der sejlede i speedgummibåde fra København på frygtløs’frømands’-manér med gimmicks på terrassen, der talte ind i et gennemført tema. Og vi har prøvet masser af sjove fester med ohøj skipperfaktor.

Firmafest i køkkenet

Vores køkken holder et højt gastronomisk niveau med fokus på bæredygtighed. F.eks. får vi vores økologiske kød fra Grambogaard og råvarerne er overvejende lokale. Natmaden er som regel lidt mere ’løssluppen’, hvor pølsevogn eller biksemad efter drinks og dans bliver taget imod kyshånd!

Teambuilding til jeres firmafest

Teambuilding før firmafesten er et populært indslag. Og vi har så meget plads at gøre godt med, at vi endnu ikke er stødt på begrænsninger. Oplagt i jeres teambuilding er naturligvis at inddrage stranden, men også den store plæne foran hotellet. Og husk så: Jo bedre I er rystet sammen, jo bedre arbejder I sammen. Og jo bedre fester I sammen!

Ledsagerture til firmafest

Køges charmerende gamle købstadsmidte er et meget populært indslag til ledsagerture. Her finder I bl.a. Danmarks ældste bindingsværkshus fra 1527. Men pyt, for byen huser jo vigtigst af alt Agnes’ hus og her hun sad og stoppede strømper i Matador! I brostensidyllen et her desuden et væld af små specialbutikker og på havnen finder I Mikrobryggeri og Destilleri Braunstein, hvor I kan smage økologisk øl og whisky. Vallø Slotspark er betagende smuk, anlagt i engelsk landskabsstil og med udsigt over bugten. Og til bugten (og blot en kortere bustur fra Køge) finder I Arken - Museum for Moderne Kunst, som altid er garant for magi.

Braunstein er også en oplagt gimmick ti jeres firmafest. I kan gå direkte derop, smage på lidt forskellige whiskyer og så komme tilbage og klæde om til fest.

Og hold så en firmafest, der går ad vandvejen over i historien!