Den flotte, gamle herregård har fået sin storhedstid tilbage

Snoreklip på Bygholm Park

Herregården i Bygholm Park husede i fordomstid både lensgrever og adelige. Nu har den fået sin storhedstid tilbage med en kærlig opgradering af værelser og fællesarealer – alt sammen med stor respekt for den klassiske byggestil og historien, der går helt tilbage til 1313.  

"Vi overtog Bygholm Park her ved årsskiftet, fordi vi så store muligheder i hotellet – og ikke mindst i Horsens, som vi er meget glade for at være en del af. Vi har fantastiske omgivelser og ligger perfekt placeret midt i Jylland. Vi vil gøre hotellet til et af de bedste af slagsen i området, og derfor har vi nu foretaget en gennemgribende renovering," fortæller Peter Schelde, koncernchef i Comwell Hotels.

Åbent kig til parken  

Ombygningen og renoveringen af Comwell Bygholm Park betyder, at hotellet har fået et nyt indgangsparti, en flot åben reception med masser af lysindfald, et nyt lobbyområde med indbydende bar og flot kig til den omgivende park. Desuden har alle værelser samt restauranten fået en massiv opgradering.  

"Vi har i den grad åbnet hotellet op. Både i forhold til et nyt indgangsparti, store vinduer og nye udgange til den skønne, grønne park. Men også i forhold til, hvordan hotellet er indrettet. Vi har fx flyttet baren, så den nu ligger i forbindelse med lobbyen og dermed er med til at give mere liv, som gæsterne mærker, så snart de træder ind ad hotellets døre," siger Frederik Jelstrup, hoteldirektør på Comwell Bygholm Park.

Perfekte rammer til møder og konferencer  

Comwell Bygholm Park er unik og helt sin egen, men som på alle andre Comwell-hoteller skal gæsterne tydeligt kunne mærke, at der findes en rød tråd til kædens øvrige hoteller.  

"Vi har arbejdet med et klassisk udtryk og skandinaviske møbler, samtidig med at vi har indrettet og renoveret i tråd med vores velkendte Comwell-stil. Men det skal også kunne mærkes, at man er på en herregård, og det har vi sørget for," fortæller Frederik Jelstrup og understreger: "Jeg synes, vi har skabt de helt perfekte rammer til konferencer og møder – og ikke mindst til de store fester. Åbningen mod parken bidrager til en langt bedre helhedsoplevelse af hotellet," siger Frederik Jelstrup.

På Comwell Bygholm Park kan gæsterne også benytte Comwells velkendte Co-Work-område som arbejdsstation. Det samme kan de lokale borgere fra Horsens eller forretningsfolk på farten – helt uden beregning. 

Fakta

  • Hotellet inviterer naturen indenfor via store vinduespartier med fantastisk vue over den omkringliggende Bygholm Park.

  • Her finder du de perfekte rammer for teambuilding, walk-and-talks eller blot et hurtigt dagsmøde. 

  • Comwell Bygholm Park er også som skabt til større konferencer, events og private selskaber.  

  • Værelser og barområde har fået en massiv opgradering, og hotellet har fået nyt indgangsparti. 

  • Hotellet ligger centralt placeret i landet fem minutter fra E45 og fem minutter fra Horsens station. 

  • På Hotellet finder du 142 værelser, 17 mødelokaler og kapacitet til 600 konferencedeltagere. 

Green Chef

Comwell Hotels tilslutter sig Diversitetspagten­

Comwell Hotels har tilsluttet sig Diversitetspagten som et led i virksomhedens strategiske arbejde med at skabe en endnu mere inkluderende og mangfoldig arbejdsplads. Med denne tilslutning forpligter vi os til at fremme diversitet og inklusion på tværs af hele koncernen og dermed understøtte en kultur, hvor medarbejdertrivsel er i højsædet.

Comwell Kellers Park har fået egen vinpark

Den danskejede hotelkæde Comwells spa- og konferencehotel, Comwell Kellers Park, som ligger smukt placeret nær Vejle Fjord, er blevet beriget med egen vinpark. Vinstokkene er sat i jorden, og nu skal de have lov at vokse og udvikle sig. Stokkenes rod er en amerikansk Bionova med en podning af Solaris, Regent, Souvignier Gris og Muscaris. Første høst af druer forventes næste år.
PR-FOTO: T&N Hospitality Advisors
Fra venstre mod højre: Peter Schelde, CEO i Comwell Hotels og Jonas Giersing, CEO i SMILfonden.

Årets velgørenhedspartner på PULS 2024

Sammen er vi stærkest. Det beviser vores strategiske partnerskaber gang på gang. Comwells samarbejde med SMILfonden er ingen undtagelse. Derfor var det en stor glæde for os, at vi kunne overrække lidt ekstra støtte til vores gode partner under dette års PULS-konference arrangeret af TN Hospitality Advisors.