Comwell Bygholm Park

Kom med på walk and talk i Bygholm Park

Walk & Talk med Horsens borgmester og koncernchef for Comwell

I midten af januar slog Comwell Hotels dørene op til overnatninger, møder, konferencer og selskaber på Comwell Bygholm Park i Horsens – hotelkædens seneste skud på stammen i hotelporteføljen. En smuk, gammel herregård, der straks leder tankerne tilbage til fordums storhed, hvor adelfolk havde sin daglige gang på stedet.

Horsens Borgmester Peter Sørensen var inviteret med til det arrangement, hvor nøglerne blev overdraget fra bygningsejer Calum til Comwell. I samme forbindelse var Peter Sørensen også inviteret med på en walk and talk med koncernchef i Comwell Hotels, Peter Schelde. Turen fandt sted i den omgivende grønne park i det flotte januarsollys. Borgmesteren understregede blandt andet, at han er glad for, at endnu en stor hotelkæde nu er kommet til Horsens.

”Først og fremmest varmer det mit horsensianske hjerte, at den gamle herregård i Bygholm Park får et stort løft i både udseende og funktionalitet. Det er et sted med gode og vigtige minder for mange borgere i byen. Og så gavner det vores erhvervsliv, så jeg er selvfølgelig glad for at have fået Comwell til byen” fortæller Peter Sørensen.

Byens bedste hotel

I øjeblikket er vi i gang med en gennemgående renovering af Comwell Bygholm Park, og efter sommeren 2023, kan Comwells gæster opleve storheden på herregården i rammer af moderne hotelfaciliteter.

”Vi håber, at alle vores gæster på Comwell Bygholm Park vil bruge parken aktivt, når de opholder sig hos os – fx til en forfriskende walk and talk, som den, borgmesteren og jeg var ude på. Vi fik en god snak om, hvad det betyder for Comwell at indtræde i en fantastisk by i rivende udvikling som Horsens,” lyder det fra Peter Schelde, som uddyber:

”Det er vores klare intension at blive byens bedste hotel, der gør en reel forskel for både erhvervsliv og lokalbefolkning. Vi vil tilbyde byen de bedste rammer – som lokalt mødested til en middag eller i vores Co-Work-område, hvor lokale og erhvervsfolk kan sætte sig og arbejde uden beregning, til livets store fester og ikke mindst som det foretrukne møde- og konferencested i området.”

Comwell Bygholm Park er åbent under hele renoveringsperioden, der vil foregå i etaper og under stor hensyntagen til hotellets gæster. 

Snoreklip på Bygholm Park

Den flotte, gamle herregård har fået sin storhedstid tilbage

Ved årsskiftet overtog Comwell Hotels nøglerne til den gamle, hvide herregård midt i Bygholm Park i Horsens. Nu er herregården renoveret fra a til z, og gæsterne bydes inden for i fornyede, lækre rammer, hvilket blev markeret med snoreklip foretaget af Horsens borgmester.

Naturskønne rammer og moderne konferencested

Comwell Borupgaard ligger i naturskønne Nordsjælland. Hotellets moderne herregårdsomgivelser har de perfekte rammer til møder og konferencer samtidig med, at Comwells MeetingDesignere sørger for, at man fra start til slut får et optimalt ophold.

Kunde i mere end 10 år: Hos Comwell er der styr på sagerne

I over 10 år har Nicolai brugt Comwell til at afholde kursusforløb, møder og konferencer. Her får han og kursisterne ro og plads, lækker forplejning og ikke mindst står MeetingDesigneren, der er en specialtrænet rådgiver, klar til at hjælpe fra start til slut.