
Wallmans on Tour 2025 i ODEON
En magisk aften med Wallmans on Tour
Giv din familie eller venner et fantastisk julemiddagsophold at se frem til
Oplev en aften fyldt med de største hits, forførende dans og nervepirrende akrobatik - alt sammen kombineret med ultimativ feststemning og en dejlig 3-retters julemiddag. Allerede ved ankomsten til ODEON vil I blive mødt af de skønne toner fra Wallmans’ talentfulde artister, der sætter stemningen for en magisk aften. Når I så har sat jer godt til rette i salen, serveres julemiddagen samt et festfyrværkeri af shownumre, der spænder fra livlige pophits til rørende ballader og energiske rockklassikere. I kan også glæde jer til at blive tryllebundet af akrobatiske indslag i verdensklasse.
Pris: Fra 2.098 kr. per person ved to personer i delt standard dobbeltværelse.
Opholdet inkluderer en velkomstdrink og snacks, efterfulgt af en velsmagende 3-retters julemiddag, der serveres under showet Wallmans on Tour. Herefter kan du feste videre med DJ Nicholas Kawamura, inden du trækker dig tilbage til dit komfortable værelse på Comwell H.C. Andersen Odense. Næste morgen venter en skøn morgenbuffet, så du kan starte dagen på bedste vis.
Vær opmærksom på, at dette er Wallmans on Tour og ikke Wallmans-showet fra Cirkusbygningen.
Værd at vide om opholdet
Vælg mellem klassisk eller vegetarisk
Klassisk menu
Snacks
Sprøde risottokugler med trøffelmayo, syltede bøgehatte og friskrevet trøffel samt anderilette på sprødt brød med rødbedegel.
Forret
Røget laks med syltede jordskokker, chips, estragonmayo og urtesalat.
Serveres med brød og smør.
Hovedret
Rosastegt indbagt kalvefilet i soufflé med kantareller, blomkålspuré, broccoliasparges, Pommes Anna og rødvinssauce.
Dessert
Hvid chokolade-blondie med brændt marengs, kirsebær og is.
Vegetarisk menu
Snacks
Sprøde risottokugler med trøffelmayo, syltede bøgehatte og friskrevet trøffel samt sprødt brød med bagt hvidløg og tørrede tomater.
Forret
Variation af jordskokker – syltede tern, puré og chips. Revet trøffel, karse og grøn olie.
Hovedret
Bagte søde kartofler med ristede kikærter, rødløg, peberfrugt og vegansk krydderurtesauce.
Dessert
Chokoladekage med syltede kirsebær og sorbet.
OBS: Skriv i kommentarfeltet på bookingen, hvor mange personer i selskabet, der ønsker vegetarisk menu
Vælg mellem tre pakker:
Drikkevarepakke 1
Velkomstdrink samt øl, vand og vin i tidsrummet kl. 18.00 - 22.30
450 kr. pr. person
Drikkevarepakke 2
Velkomstdrink samt øl, vand og vin i tidsrummet kl. 18.00 - 01.00
650 kr. pr. person
Drikkevarepakke 3
Velkomstdrink samt øl, vand og vin i tidsrummet kl. 18.00 - 01.00 samt et udvalg af husets drinks i tidsrummet 22.30-01.00
925 kr. pr. person
OBS: Valget af drikkevarepakke gælder for alle personer i selskabet.
Wallmans on Tour i ODEON er eksklusivt for Comwell Club medlemmer.
Er du ikke allerede medlem af Comwell Club, kan du tilmelde dig, når du booker eller herunder:
Priserne varierer alt efter valgte værelsestype. Bemærk der er tillæg ved enkeltværelse.
Opholdet kan kun bookes på Comwell H. C. Andersen Odense, og der er kun et begrænset antal billetter til salg. Tilbuddet er kun tilgængeligt for Comwell Club.
Det er ikke muligt selv at vælge pladser til showet. Kontakt hotellet før booking ved kørestolsbruger.
Opholdet er forudbetalt. Når du køber Wallmans on Tour i ODEON, trækkes beløbet med det samme på dit kreditkort. Købet kan ikke annulleres eller refunderes. Ved en evt. aflysning fra arrangørens side, vil du naturligvis få dine penge retur.
Du kan benytte Comwell gavekort og Comwell Club point som betaling for dette ophold, når du booker online. Bemærk du optjener ikke point af det beløb, du betaler med point.
Gavekort købt gennem 3. part (f.eks. Gavefabrikken) kan ikke benyttes som betaling på dette ophold.
Læs mere om vores annulleringsbetingelser for ophold.
Wallmans on Tour – eller fest på tur om man vil – er et unikt koncept, der gør det muligt at få underholdning med den helt særlige Wallmans-magi uden for Cirkusbygningen.
Forestil dig Wallmans fantastiske show, pakket fint ned i en boks og designet til at tage med ud i hele landet, lige der hvor du befinder dig.
Wallmans on Tour består af et eksklusivt udvalg af artister, som leverer et topprofessionelt show med musikalske fortolkninger, dans og akrobatik. Musikken er en blanding af pophits, rockklassikere og ballader.
Det fantastiske team, der er kendt for det anmelderroste Wallmans show, står bag tour-produktionen. Deres store ekspertise og erfaring er din garanti for en oplevelse af højeste kvalitet.
Bemærk at det ikke er det aktuelle show, der er afbilledet her på siden.




