DET STORE BIGBAND JULESHOW
Søndag 10. dec. 2023 - kl. 19:30
- Lokation
- Comwell Hvide Hus AalborgVesterbro 29000 Aalborg
- Nummererede siddepladser
- Ja
- Arrangør
- Comwell Hvide Hus Aalborg
- Udbyder
- TicketButler
Det store bigband Juleshow

Comwell Hvide Hus Aalborg præsenterer: Nordkraft Big Band, Nabiha og Mads Mathias
En fortryllende aften med bigbandmusik, kor og sublime sangsolister!
Med sig på scenen har Nordkraft Big Band to af landets absolut bedste sangere, Nabiha og Mads Mathias, som sammen dækker hele spektret fra pop og motown til swing og crooner-jazz.
Du kan forvente nogle af julens store musikalske klassikere, som vi alle kan synge med på, men også nyere originale julenumre fra de to sangsolister. Alt sammen pakket flot ind i nye skræddersyede musikalske arrangementer til netop denne lejlighed – der skal jo fyldes helt op med lækre gaver under juletræet...
PRIS: Kr. 100,- pr. person (kun billet)
Koncerten afholdes søndag den 10. december 2023, kl. 19:30. Bemærk, at der kun er et begrænset antal billetter til salg.
Forplejning er ikke inkluderet i billetten. Der er mulighed for at tilkøbe øl, vand og vin.
Eventet er forudbetalt. Når du køber billetten trækker vi beløbet med det samme på dit kreditkort. Købet kan ikke refunderes, og der kan ikke betales med Comwell Club-point eller gavekort. Ved en evt. aflysning fra arrangørens side, vil du naturligvis få dine penge retur.
Værd at vide
Tilbuddet kan kun bookes på Comwell Hvide Hus Aalborg, søndag den 10. december 2023. Der er kun et begrænset antal billetter til salg, og du kan ikke vælge pladser til koncerten. Du får tildelt en plads på dagen.
Eventet er forudbetalt. Når du køber billetten trækker vi beløbet med det samme på dit kreditkort. Købet kan ikke refunderes, og der kan ikke betales med Comwell Club-point eller gavekort. Ved en evt. aflysning fra arrangørens side, vil du naturligvis få dine penge retur.
Nordkraft Big Band er hele Danmarks nordjyske bigband, som gennem de seneste år har markeret sig et meget aktivt, visionært og seriøst ensemble indenfor rytmisk musik. Nordkraft Big Band opstod i Aalborg i 2010 og har rødder i den europæiske og amerikanske bigband-tradition, men afsøger også formatets forskeligheder.
Det 17 personer store bigband har udgivet flere plader af meget forskellig karakter og bliver bl.a. spillet på DR P8 Jazz. Bigbandet har også gennem interessante samarbejder og projekter gjort sig internationalt anerkendte. Senest gennem samarbejdet med den amerikanske saxofonist og komponist Remy Le Boeuf, der er chefdirigent for bigbandet i 2023 og 2024.
Derudover har bigbandet samarbejdet med bl.a. John Clayton (US), Bob Mintzer (US), Robben Ford (US), Sinne Eeg, Bobo Moreno, Margrete Grarup, Aalborg Symfoniorkester, Nikolaj Bentzon, Aviaja Lumholt, Veronica Mortensen, Jimmy Jørgensen, Zika (GL), Martin Brygmann, Søren Sko, Dorthe Gerlach, Niels Jørgen Steen, Szhirley, Kaya Brüel, Allan Olsen, Birthe Kjær, Rasmus Bjerg og mange flere.
Nabiha behøver næppe den store præsentation. Hun har nemlig siden sit gennembrud i 2010, med det livsbekræftende og anmelderroste album Cracks, opnået meget på sin musikalske rejse.
Den internationale version af debut albummet More Cracks fra 2011 inkluderede hitsinglen Trouble, der var i fast rotation på 25 danske radiostationer, og selvfølgelig Never Played the Bass, som var en af de mest spillede sange på dansk radio. I 2013 udgav Nabiha albummet Mind the Gap, hvor både titelnummeret og singlen Ask Yourself gik guld og platin.
Det lykkedes også Nabiha at bryde lydmuren til udlandet, hvor hun har haft fem #1singler på UKs Urban Chart, og hitsinglen Animals strøg ind som #1 på US Billboard Dance Charten.
Nabiha har ligeledes modtaget European Border Breakers Award og optrådt på prestigefyldte amerikanske festivaler som Austin City Limits, South By Southwest og San Francisco Pride, samt spillet shows over det meste af Danmark og Europa.
Anmelderrost og prisbelønnet har han indtaget de danske og europæiske scener, hvor han bl.a. har spillet i Royal Albert Hall og åbnet London Jazz Festival. Uden tvivl en af dansk jazzmusiks største croonere.
Har man én gang oplevet Mads Mathias på scenen, er det sandsynligvis ikke sidste gang. Hans sikre stemme fører publikum ind i et fløjlsblødt rum, der minder om fordums stjerner som Nat King Cole og Frank Sinatra, men tonen er kontemporær og lyrikken er på samme tid både kærlig, melankolsk og drillende. Mads Mathias møder os i øjenhøjde og uden omsvøb.