Om et bryllup her
Idyllisk, hyggeligt, romantisk
Maksimum og mininum antal gæster
240 gæster ved runde borde, 350 ved lange. Husk at vores festkoncept er fra 20 kuverter og opefter, men skal du holde et mindre selskab, så kan vi altid byde jer velkommen i restauranten og kræse om jer dér.
Antal værelser
151 / ca. 200 (fordelt på dobbelt- og enkeltværelser)
Pris:
Kuvertpris fra DKK 1195,- inkl. velkomstdrink, 3-retters middag Comwell vinmenu, øl og vand under middagen, kaffe og te, fri bar fra kl. 22 med øl, vand, vin og spiritus, natmad - i alt 7 timer.
Værelse til brudeparret inkluderet i kuvertprisen
Mulighed for prøvemiddag til brudeparret mod betaling, når lokale er booket
Ved reservation betales DKK 5.000,- i depositum
Bonusinfo
Egen konditor, luksustipi til vielse eller reception
Bryllupsreception
Du kan også holde en bryllupsreception hos os og dette til kr. 295,- per gæst.
Hold en smuk og meget romantisk vielse eller bryllupsreception i luksustipien ved skoven med udsigt til det smukke, kuperede hedelandskab vi er omgivet af, svøbt i forårets lysegrønne eller sensommerens smukke purpurfarvede lyngtæppe. Instagram gløder! Og jeres bryllupsfotograf har mulighed for rigtig at boltre sig og få taget nogle flotte bryllupsbilleder.
Til bryllupsmiddagen kan I byde bryllupsgæsterne velkommen med et glas bobler i hotellets flotte atriumgård eller på vores terrasse.
2-3 måneder før brylluppet sætter vi os sammen med køkkenchef og konditor, og vi får talt menu og vine. Køkkenchefen er ikke bleg for at fægte lidt med arme og ben og tegne på servietter, når han passioneret fortæller om alle mulighederne! Og vi får meget ros for vores mad som ikke mindst giver noget for øjet med flot afstemte farver på tallerknen.
Har I et særligt ønske til jeres bryllupskage er vores dygtige konditor absolut mester i kager, der vinder mange hjerter, også på Instagram!
Vi får mange af vores råvarer fra de lokale gårde og glæder os over dét væld af guld de forskellige måneder byder på. Bl.a. ramsløg i foråret, jordbær om sommeren og svampejagt i efteråret. Og vi pukker selv alt hvad vi kan derude! For skoven lige udenfor er gaven, der bliver ved med at give. Både til køkken og borddekoration.
Brudepar på rundvisning bliver altid meget overvældet, når de besøger os. Det rammer dem, hvor meget vi tilbyder og hvor meget vi kan. Og ofte oplever vi, at mange gode ideer simpelthen opstår på stedet. Parrene falder pladask for vores storslåede omgivelser og den helt særlige stemning så tæt på skov og bakker.
Helt afgørende for os er, at I oplever os som fleksible og imødekommende. I skal føle jer hørt i jeres beslutninger og se os som en kvalificeret sparringspartner, der kan byde ind med ideer og retninger I måske ikke selv havde set komme.
Alle vores festlokaler har udsigt til den storslåede natur vi ligger lige midt i. I vores store lokale er her plads til 240 ved runde borde, 350 ved lange. Men lokalet kan deles op, så det passer til selskabets størrelse. I restauranten har vi plads til 150 ved kvadratiske eller lange borde - og herfra har I udgang til vores store terrasse.
Vi dækker op med runde bord med plads til 8 ved hvert bord. Vi følger så vidt muligt det udtryk, I har valgt og som I f.eks. har vist os på et billede. Og er det særligt ekstravagant, koster det lidt ekstra.
I tilfælde af det unævnelige, regn (!), har vi naturligvis en Plan B. Så kan vielsen foregå mindst lige så idyllisk indendørs i vores store, flotte og meget stemningsfulde auditorie. Og husk så i tilfælde af Plan B, at regn på bryllupsdagen betyder, at guld og rigdom vil vælte ned i brudens skød.
Mange par vælger at ’trække naturen indenfor’ med grene og godt fra skoven til dekoration. Vi har vores egen blomsterdekoratør som arrangerer blomsterne præcis som I vil have dem. Og hun kan også sørge for matchende blomster til kirken mod et mindre tillæg, hvis I ønsker det.
Alle vores festlokaler har AV-udstyr.
Herfra er det ’bare’ at slippe kontrollen, vi har den! Så fest bare løs! Og når Niels W. Gades Brudevals er trådt og festen lakker mod enden, kan I trække jer tilbage til jeres værelse med kig over bakkerne. I vågner som hr. og fru til dagen derpå-brunch (for nogen fik måske lidt mere end andre…) og gaveudpakning i herlig afslappet stemning med resten af selskabet.