Hos Comwell har vi taget saunagus til et nyt niveau med Comwell Gusen – en oplevelse der kombinerer varme, unik duft og nærvær for den ultimative spaoplevelse. Inspireret af traditionelle gusritualer og moderne velværeprincipper er Comwell Gusen designet til at skabe balance i krop og sind.
Hver session varer 20 minutter, og efterfølgende har du mulighed for at dyppe dig i vores 8 grader kolde gys, der fuldender oplevelsen med en forfriskende kontrast til varmen.
Hvad gør Comwell Gusen særlig?
Comwells gusmestre har rig erfaring med at kombinere varme og aromaterapi, så hver session bliver en sanselig og unik rejse. En gusmester hos os er mere end en facilitator – de er kernen i oplevelsen og sikrer, at du får maksimalt udbytte af gusens gavnlige effekter.
Ifølge gusmesteren Sarah fra Comwell Kellers Park er nærvær og vejledning essentielt for at skabe tryghed og balance. Hun aflæser stemningen, justerer intensiteten og sikrer, at gusen balancerer mellem ro, energi og fordybelse. Derudover inddrager sessionerne historieformidling om Comwell, hvor gusmesteren deler stedets fortællinger og skaber en stemningsfuld oplevelse.
Pleasant Blend – signaturduften, der fuldender oplevelsen
Comwell Gusen benytter altid Pleasant Blend, vores egen signaturduft. Duftkombinationen af frisk grapefrugt og basilikum giver energi, mens fyr, vetiver og frankincense skaber dybde, ro og balance. De æteriske olier understøtter gusens effekt og bidrager til en følelse af velvære både under og efter sessionen. Oplev vores unikke kombination af varme, duft og velvære hos Comwells prisvindende spahoteller.