Start med en opvarmning
Begynd med en opvarmningsøvelse for at få gang i kreativiteten. Det kan være en simpel aktivitet, der hjælper deltagerne med at tænke anderledes, såsom ord associationer eller små kreative udfordringer.
En oplagt måde at gøre opvarmningen endnu mere effektiv på er at kombinere den med en walk and talk. Forskning fra Stanford University viser, at gåture kan øge kreativiteten med op til 60 % sammenlignet med at sidde ned.
Ved at bevæge sig fysisk løsner deltagerne op og tænker mere frit og innovativt, hvilket skaber de bedste rammer for en inspirerende brainstorm session!
Brug forskellige teknikker
Der findes mange effektive brainstorm teknikker, der kan hjælpe med at generere idéer og sikre, at alle deltagere bidrager.
Brainwriting: I stedet for at tale, skriver deltagerne deres idéer ned og deler dem bagefter. Denne teknik er særligt nyttig for at inkludere de mere tilbageholdende deltagere, da alle får mulighed for at bidrage uden pres.
Brainwriting er blot én af mange teknikker, du kan anvende. Andre populære metoder inkluderer mind mapping, som organiserer idéer visuelt, og Round Robin, hvor hver deltager bidrager med én idé ad gangen. Hvis du vil dykke dybere ned i kreative processer, kan du finde mere inspiration i vores artikel om brainstorm programmer og skabeloner.
Fra idé til handling: Sådan arbejder du videre med brainstorm resultaterne
Evaluer ideerne: Når sessionen er afsluttet, er det tid til at evaluere og sortere ideerne.
Gruppér ideerne: Saml lignende ideer sammen for at få et klart overblik. Dette gør det lettere at se mønstre og identificere de mest lovende tilgange.
Vurder potentialet: Diskuter de mest lovende ideer og vurder deres potentiale. Hvilke ideer har størst mulighed for at blive realiseret og skabe værdi?
Planlæg næste skridt: Beslut hvilke ideer der skal arbejdes videre med, og planlæg de næste skridt. Hvem skal gøre hvad, og hvornår skal det være færdigt? En klar handlingsplan hjælper med at omsætte ideer til virkelighed.
Læs også vores artikel om god mødeledelse, som kan være med til at sikre, at dine idéer bliver til virkelighed.
En effektiv brainstorm session kan åbne op for nye muligheder og innovative løsninger. Med den rette forberedelse og de rigtige teknikker kan du sikre, at din næste brainstorm bliver en succes!