For mange er morgenmaden det vigtigste måltid på dagen. Vores store morgenbuffet byder på en lang række økologiske produkter, lokale specialiteter, godt brød, æg, frisk juice, yoghurt og meget mere. Vores æg kommer fra høns, der har gået på græs og har egen siddepind og rede. Vores bacon har ”krølle på halen”. Det kommer nemlig fra sunde øko-grise, der har gået ude mindst fem måneder om året. Vores brød er bagt på mel, der indeholder alle kornets naturlige bestanddele. Når du drikker vores økologiske saft og juice, er du med til at passe på vores bier.