Lokation
Snekkersten, Nordsjælland
Max. antal gæster
Borupgaard Salen ved runde/ovale borde max. 150 gæster
Hassselbalchs Hus ved runde borde max. 60 gæster og ved ovale borde 72 gæster
Antal værelser
149 værelser (fra 1-4 gæster pr. værelse)
Pris
Kuvertpris fra kr. 1.345,- pr. gæst inkl. velkomstdrink, 3-4
retter med husets vine, kaffe & te, fri bar med sodavand, øl og husets vine
(festarrangement fra kl. 18-02)
Muligheder
Mulighed for at kombinere med spa-ophold før eller efter
brylluppet
Sommerfuglene i maven begynder allerede, når I kører væk fra vejen og ind på den brostensbelagte gårdsplads. Det imponerende syn over vores park-oase åbenbarer sig for jer. Lad parken danne de helt unikke rammer for en smuk ceremoni og reception med pavillon og bænke. Samtidig giver I jeres bryllupsfotograf (og selskabets instagrammere!) en ren foræring.
Efter den smukke vielse kan gæsterne tjekke ind og klæde om til aftenens fest. Det smukke ved et bryllup på Comwell Borupgaard er nemlig ikke bare omgivelserne, men også at alt er samlet ét sted. Ingen behøver at tænke på at skulle køre hjem eller bøvle med taxaer og bus. Hos Comwell har både I og gæster nemlig mulighed for at kombinere bryllup med overnatning i smukke rammer. Med en hotelovernatning får I en god og afslappende måde at slutte en dejlig fest af på.
Succesfulde bryllupper har én fællesnævner – nemlig planlægning! Vi anbefaler, at I kommer op til Borupgaard et år til halvandet før dagen, hvor I siger ja til hinanden. I kommer på besøg og får en fremvisning af vores selskabslokaler, så I kan se og fornemme om Borupgaard er stedet for jer. Vi taler priser og muligheder, og når I har besluttet jer for en dato og sagt god for tilbuddet, så noterer vi en "save the date" i kalenderen til jeres bryllup.
I god tid inden brylluppet vil vores erfarne og yderst kompetente selskabskoordinatorer sørge for at gennemgå alle de ønsker, I måtte have til lige netop jeres drømmebryllup. Sammen med selskabskoordinatoren og køkkenchefen, håndplukker I jeres unikke menu, så det matcher jeres ønsker og budget.
Vores køkken arbejder med et højt gastronomisk niveau med fokus på bæredygtighed og med sæsonaktuelle lokale og danske råvarer i fokus. Eksempelvis får vi vores økologiske kød fra Grambogaard. Vi (og I) gør et grundigt forarbejde her, så vi sammen skaber den fest, I ønsker. Cirka 10 dage før selve festdagen, gennemgår vi sammen de sidste vigtige detaljer, så alt er klar, og I kan læne jer tilbage vel vidende, at vi har helt tjek på rammerne for festen.
Hovedhusets Borupgaard Salen og hotellets stemningsfyldte atmosfære? Eller Hasselbalchs stråtækte idyl med tykke kalkede vægge, småsprossede vinduer, dybe vindueskarme og træterrasser ud til parken i begge ender af huset? Og hvilken bordækning?
Uanset hvad I vælger, er her trygt og hyggeligt. Vi hører ofte, at her er som at komme hjem. Vi lægger stor vægt på nærvær og imødekommenhed og at lære jer godt at kende. I Borupgaard Salen dækker vi op med runde eller ovale borde med 12 gæster ved hvert bord. Og i Hasselbalchs Hus dækker vi op med runde borde til 10. Duge, servietter og lys er hvide.
Vores bryllupslokaler fremstår charmerende og elegante i sig selv og behøver ikke det store. Derfor har vi heller ikke de store muligheder for at hænge op eller bore op. Nogle vælger at booke lokalet dagen før for at gøre det klar med bordkort og blomster, men I er naturligvis også velkomne til at overlade det til os.
Intet som et spaophold kan få nervøse bryllupsnerver i ro! Og vores udsøgte spa med bl.a. brechelbath, udendørs hot-tub og boblebad kan få kål på selv den værste bryllupsstress. Et spa- og wellnessophold er populært blandt brude og deres veninder før brylluppet eller brudepar, der forlænger opholdet fra søndag til mandag med lidt velfortjent forkælelse.
Herfra er det ’bare’ at slippe kontrollen – vi har den! Så fest bare løs! Og når Niels W. Gades Brudevals er trådt og festen lakker mod enden, kan I trække jer tilbage til jeres smukke værelse. Vågn som Hr. og Fru til dagen-derpå-brunch og gaveudpakning i herlig afslappet stemning med resten af selskabet.
Vi glæder os til at høre fra jer.