Praktisk information om dit spaophold på Comwell Borupgaard

Praktisk info om dit spaophold

Check-in og check-ud
Check-in kan ske fra kl. 14:00 og check ud senest kl. 10:00 (søndag dog først kl. 11:00).

Ønsker du at forlænge dit ophold med enten to timer tidligere check-in eller to timer senere check ud end de gældende tider? Så kan dette bestilles forud for dit ophold mod et gebyr på kr. 200,-.

Børn
Børn under 12 år må ikke benytte spafaciliteterne, og børn fra 12-18 år skal altid være ledsaget/bo ifølge med en voksen i forbindelse med ophold.

Timeslots i AquaSpa
For at give den bedst mulige oplevelse i vores AquaSpa skal der på travle dage bookes timeslots. Der udsendes ca en uge inden ankomst mail med link til onlinebooking af timeslots hvis dette er nødvendigt.

Spa uden overnatning
Der kan tilkøbes adgang til vores spa i forbindelse med behandlinger. Lørdag er dog forbeholdt vores overnattende gæster.

Inkluderet i prisen
I alle spaophold indgår tøfler, lån af badekåbe og håndklæder samt adgang til AquaSpa og fitnessrum.

I din ordrebekræftelse fremgår det, om der er måltider inkluderet i dit ophold. Medmindre andet er noteret, er drikkevarer eksklusiv i alle vores ophold.

Morgenmad serveres på hverdage og lørdage kl. 07:00-10:00 og søndage kl. 08:00-11:00.

Middag serveres kl. 18:00-20:30. 

Din reservation til både ophold, behandlinger m.m. er først gyldig, når du har modtaget en ordrebekræftelse.

Betaling
På Comwell Borupgaard sker betalingen af opholdet ved afrejse. Betingelserne står anført i din ordrebekræftelse.

Bestilling af behandlinger
Bestilling af behandlinger skal ske før ankomst. Ønske om behandling skal hertil oplyses. Ekstra behandlinger kan tilkøbes den pågældende dag, såfremt der er ledige tider. Bemærk, du skal være min. 16 år for at modtage behandlinger.

Annulleringer
Hvis du ikke har tilkøbt afbestillingssikring er følgende gældende:
Det er muligt at afbestille uden omkostninger op til 7 dage før din ankomst. Afbestilling af spadag uden overnatning skal ske senest 48 timer før behandlingstidspunktet. Det samme gælder for bestilte behandlinger.

Spaaktiviteter
Fredag og lørdag er der tilbud om holdaktiviteter. Skema med tider kan ses på hotellet, og du kan tilmelde dig i spareceptionen.

Påklædning i vores spaområder
Som spagæst er det helt naturligt at være iført badekåbe og tøfler hele dagen.

Vær opmærksom på, at du skal medbringe badetøj og eventuelt løstsiddende tøj og træningssko til aktiviteter. Til mentaltræning er bare tæer at foretrække.

Rygning
Det er forbudt at ryge på alle indendørsområder på Borupgaard. Der henvises til de opsatte askebægre udenfor.

Inden behandling skal man gå i bad.

Gå gerne en tur i sauna eller dampbad før en massage. Det er dog ikke et krav. Du skal til gengæld altid huske at tage et bad, inden du benytter vores pools og sauna.

Er børn velkomne?
Børn, der er minimum 12 år, er velkomne i spaområderne i følgeskab med en voksen.

Hvornår skal jeg være til min behandling?
Kom mindst et kvarter før din tid og slap af i vores relax afdeling, da det vil give dig et større udbytte af din behandling. Kommer du for sent trækker vi minutterne fra i din behandlingstid.

Mobiltelefoner og computere
Mobiltelefoner, tablets og computere er ikke tilladte i vores spaområde.