Hos os er gastronomien en vigtig del af festen. Køkkenet er grønt i hjertet, bæredygtigt i tankegangen og kreativt i udtrykket. Vi arbejder primært med sæsonens råvarer, og kødet kommer fra altid rare Troels fra Grambogaard.
Vores menuer balancerer det lette og det dybe, det klassiske og det overraskende. Vi tilpasser menuen efter jeres ønsker og behov. Uanset om I ønsker en klassisk festmiddag eller en mere uformel servering, skaber vi en madoplevelse, der matcher jeres fest.
Vine og sjove barløsninger
Til alle menuer hører husets vine. Alle skønne vine med liflig smag og bred appel. Men har I mod på andre spændende, overraskende og forfriskende vine, kan I opgradere vinvalget og lade vores sommerlierer guide jer. Vores vinkendskab stikker både dybt og bredt og ad skønne afveje.
Efter middagen tilbyder vi mobil bar med stort udvalg af øl og økologiske cocktails fra Nohrlund på taphaner - men naturligvis også almindelig bar med cocktailtjener, hvis I foretrækker det.
Skru op for det uventede
Ønsker I noget andet end menu med tallerkenservering til jeres firmafest, finder vi selvfølgelig også ud af det. F.eks. food trucks i lobbyen. Og igen: Tænk endelig ud af boksen. Alt kan lade sig gøre!